Da jeg en aften for nylig var på vej hjem i bil, kørte jeg gennem en by, hvor juleudsmykningen var særlig smuk. Der var sat lys på de levende træers grene, og det så ud, som om lysene pegede op mod himlen. Lysene lyste op i byens gader og skubbede nærmest mørket væk. »Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke,« var min første tanke. De mange smukke træer med lys mindede mig om, at Jesus kom til vores jord som »det sande lys, der oplyser ethvert menneske«.
Da jeg lidt senere standsede for rødt lys, slog det mig, at vel er meget forandret i år, men julens indhold er stadig det samme. Når vi om kort tid igen skal fejre jul, er budskabet uforandret. Det gælder også i 2020, og det står urokkeligt fast! Det er det budskab, vi må læne os op ad, også når vi oplever krisetider. Det er det budskab, der giver os håb, når tiderne er svære.
Mens jeg igen kørte ud i mørket og lagde lyshavet bag mig, tænkte jeg på de ord, som englene sagde, da de julenat sprængte himlen i et funklende lyshav: »Frygt ikke!« Vi skal ikke frygte. Han, der er langt større end os, har hele verdens gang i sin store hånd i både gode og onde dage.
Der er grund til at feste
Der er i år meget, der kan give anledning til, at frygten kan dukke op hos os. Den daglige nyhedsstrøm med nye ord og udtryk som smittetryk, smitteopsporing, minkmutationer, antal døde og antal indlagte kan nok få bekymringerne og frygten til at banke på. Det er helt almindeligt og meget menneskeligt. Vi er ikke forkerte, når vi oplever det sådan. Her i julen får vi dog særligt lov at lytte til ordene: »Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser.« Vi må rette vores opmærksomhed mod Guds løfte om, at enhver, der tror på Jesus, har et håb om evigt liv.
Glæden boblede i mig, mens jeg kørte videre. Der er virkelig grund til, at vi gør os umage med at fejre julen i år. Der er grund til at feste og at lade glæden få plads. Vi må være kreative, tænke nyt, og så må vi forsøge at fejre jul på den måde, vi allerbedst kunne tænke os under de vilkår, der nu engang er. Måske er der også noget, vi med fordel kan rydde lidt op i. Måske kan vi skabe en jul med mere fordybelse i julens egentlige indhold.
Oplevelsen af at være forbundet
Hvad vil jeg da selv gøre i år? Noget, som er af stor betydning for mig selv, er oplevelsen af at være forbundet med mennesker i julen. Det er skønt at opleve nærheden med vores nærmeste, men det er også betydningsfuldt at opleve at være forbundet med dem, der er lidt mere på afstand i hverdagen. Det sidste bliver lidt sværere i år og kalder på opfindsomhed. Her er Facetime og andre digitale kommunikationsveje gode muligheder. De er i hvert fald bedre end ingenting!
Normalt plejer vi at gå i kirke juleaftensdag med dem, der fejrer jul hos os. I år fejrer vi jul med to sønner og deres familier, og forhåbentlig også min mor, der bor på plejehjem. Vi håber meget, at vi må hente min mor. Det ville ramme mig hårdt, hvis hun skulle blive på plejehjemmet juleaften. Vi har valgt, at vi i år bliver hjemme juleaftensdag for at give plads til andre i kirken, og for at vi kan sidde afslappet hjemme med de små og følge den streamede gudstjeneste i stuen.
Vi kan ikke fejre jul helt, som vi plejer, men vi har i år mulighed for at tænke vores julefejring igennem på ny
I coronatiden har min mand og jeg haft stor glæde af at besøge andre kirker på nettet og at følge gudstjenester fra forskellige steder i Danmark, hvor vi normalt ikke har mulighed for at komme. Vi vil så i stedet alle tage til gudstjeneste juledag, hvor der normalt er bedre plads.
Resten af aftenen den 24. december vil ligne de julefejringer, vi plejer at holde. Vi vil spise den mad, vi plejer at få, vi vil gå rundt om juletræet, og vi vil holde hinanden i hænderne – vi spritter af før og efter. Vi vil synge mange salmer og sange, og vi vil dele gaver ud. Senere får vi frugt og godter. I stedet for slikskåle og frugtskåle, der går rundt, vil jeg i år lave en lille godtetallerken til hver enkelt. Vi vil lege og spille med børnene, og ud på de små timer vil vi voksne sidde og snakke akkurat, som vi plejer.
Skovtur og bøger
Juledag plejer vi ofte at samles en større flok hos os. Sådan bliver det ikke i år. Hvis forsamlingsforbuddet tillader det, vil vi i stedet mødes med alle vores børn og børnebørn i skoven med kaffe, varm kakao og kage til en gåtur og leg i skoven. Vi klæder os varmt på! Jeg er ret sikker på, at vi derude i skoven vil stille os op med afstand og synge flere julesalmer. De fleste vil slå dem op på deres iPhone. De små finder nok et mindre træ, vi kan gå rundt om eller måske et fugletårn, vi kan klatre op i. Når vi har hygget, snakket og leget, tager hver familie hjem til sig selv. Mon ikke det går an? Det tror jeg!
De næste dage i julen plejer vi at samles i den store familie. Dette aflyses i år, og i stedet mødes vi kun med nogle få. Jeg er sikker på, at der i år bliver mere tid til at tage bøger ned af hylden og læse. Noget som både min mand og jeg oplever som et gode og en luksus. Vi vil også tage på ture ud i naturen. Her vil vi i år særligt være opmærksomme på at invitere mennesker, som vi ved sidder meget alene i julen.
Jeg parkerer bilen i garagen og konkluderer: Vi kan ikke fejre jul helt, som vi plejer, men vi har i år mulighed for at tænke vores julefejring igennem på ny. Måske kan det ligefrem være godt med lidt justeringer. Lad os glæde os til at høre det fantastiske budskab igen! Og håbe på bedre tider næste jul.
