Sangeren og sangskriveren Jonas H. Petersen fra Hymns from Nineveh er lige udkommet med sit nye album Parabler – en samling af otte sange, der ikke bare er musik, men personlige fortællinger med mange lag. Hver sang fungerer som en lignelse, der reflekterer Jonas’ egen rejse gennem mørke, tvivl og søgen efter nåde.
»Jeg skrev sangene, fordi jeg selv havde brug for at høre budskabet i dem. Sangene er alle sammen født ud af min egen erfaring af lidelse i forbindelse med, at jeg sidste år havde en depression,« fortæller han.
»Sangene har en klangbund af ukuelig tro på håbet, for jeg havde selv brug for den ukuelighed, selv om jeg ikke mærkede den, Det, at jeg tror på Kristus i den dybeste afgrund, betyder ikke, at jeg ikke føler, hvad det vil sige at være der. Jeg tror bare ikke nødvendigvis, at jeg er der alene.«
Lidelsen er nøglen
Når sangskriveren hører ordet klage, tænker han først på lidelse. For ham er klagen tæt forbundet med den menneskelige erfaring af smerte og afmagt, men også med troens dybder.
»Lidelsen er en nøgle til at forstå nogle af de allerdybeste lag i kristendommen,« understreger Jonas.
Mens han gennemgik den svære tid, fandt han styrke i to af Davids salmer, Salme 22 og Salme 23, som udtrykker klagen på forskellig måde.
»Jeg oplever, at mit liv bevægede sig mellem de to salmer. Den ene indeholder, hvad jeg ser som én af de dybeste sætninger i kristendommen: ‘Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’ Den anden er en overdådig salme om overflod, hvor mennesket, selv når det vandrer gennem mørkets dal, ikke har noget at frygte, fordi Gud er til stede. Begge disse tekster har hjulpet mig enormt. Den første giver stemme til de dybe følelser, jeg oplevede i den mørkeste tid, mens den anden fungerer som en bøn og en kilde til trøst,« siger han.
Kristus kender til lidelse
Jonas er meget optaget af, hvordan Kristus selv oplevede lidelse, og hvordan han møder mennesker i deres smerte.
»Jeg har en grundlæggende tro på, at der ikke er noget aspekt af menneskelivets lidelse, som Kristus ikke kender til. Det giver en stor tryghed. Det er det budskab, som Det Nye Testamente gennemgående formidler.«
Han kommer til at tænke på to fortællinger.
»Den ene er stormen på søen, hvor Jesus sover i båden, mens en storm bryder løs. Disciplene bliver rædselsslagne over stormen og forstår ikke, hvorfor Jesus bare kan ligge og sove. Men så rejser Jesus sig og stilner stormen og spørger disciplene, hvorfor de blev bange – han havde jo været der hele tiden. Den anden fortælling handler om opvækkelsen af Lazarus. Jesus ankommer flere dage efter hans ven Lazarus’ død. Lazarus’ søster siger til Jesus, at hvis bare han havde været der i tide, ville hendes bror ikke være død. Hun viser ham Lazarus’ grav, og Jesus brister i gråd. Herefter opvækker Jesus ifølge Johannesevangeliet Lazarus fra de døde. Jeg kender både følelsen af, at Jesus sover i båden, og af, at han kommer for sent. Men jeg tror på, at Jesus har magten til at vende og lindre lidelsen. Jeg oplever konstant, at Jesus møder mennesker på den måde. Der er ingen form for lidelse, som han ikke kender til, ikke vil møde eller ikke har potentialet til at forandre,« forklarer han.
Søger ud mod lyset
Samtidig har Jonas mange eksempler på, at Gud tilsyneladende er fraværende i menneskers liv, når de har det svært.
»Jeg kan ikke forklare, hvorfor nogen overhovedet skal opleve lidelse. Men jeg ser i Det Nye Testamente, at Kristus forstår det, for da han på korset siger: ‘Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?’ træder han ind i det dybeste og mest gådefulde paradoks – at selv Gud kan føle sig forladt af Gud.«
Han beskriver, hvordan sangene på albummet er præget af en søgen ud af mørket. For eksempel i sangen med titlen Inter Flora, hvor han har prøvet at beskrive sine depressive følelser, og hvor omkvædet indeholder et håb i form af en buket blomster.
Jonas citerer et vers i sangen og lidt af omkvædet: »Står endelig op men går i seng igen; så kan der gå lidt tid med det, jo. Pludselig banker det på døren; venter til personen går igen. Går så ud og ser en tulipanbuket med hundehvalpekort, hvor der står: Hold ud! Jeg tror, der blir lys i dig igen.«
»Lidelsen er hele årsagen til, at jeg skriver sange om nåde og og frelse og lys, og jeg er meget optaget af denne her søgen ud mod lyset, for jeg har altid selv brug for at høre, at nåden findes,« understreger han.
Tårer er også bønner
Sangskriveren påpeger, at alle mennesker har en naturlig trang til at klage, da klagen og lidelsen er uundgåelig.
»Jeg tænker på spædbarnets gråd eller den klynken eller gråd, et menneske udtrykker sig med, når det sørger,« fortæller Jonas.
Han oplevede selv, da han var allermest syg, at han ikke havde ord til at formulere bønner til Gud.
»De eneste bønner, jeg havde, var tårer og suk,« siger han lige fra hjertet.
»Jeg har hørt en klog kvinde sige, at tårer også er bønner. Ud fra den tanke skrev jeg sangen Englerygtet, hvor jeg siger, at når et menneske græder i enrum, så bliver der sendt usynlige nødblus ud, som hidkalder alle engle, der straks kommer fra alle verdens hjørner.«
Danner et korsets tegn
De steder, som englene kommer fra i sangen, er omhyggeligt udvalgt og bærer en dybere betydning.
»Stederne angiver nogle koordinater, så hvis man ser dem, ender de som et kors tværs over kloden. Dermed kommer englene til at danne et korsets tegn over det menneske, der græder. Med det billede vil jeg understrege, at jeg virkelig har en barnlig tro på, at selv på fortvivlelsens korsvej er der ikke noget rum, som ikke er tilgængeligt for Gud. Det rummer en dyb trøst for mig,« fortæller han.
Det er essentielt for ham, at kristendommen væves ind som et skjult vandmærke i hver sang.
»Jeg tænker mine sange som en pengeseddel med et vandmærke, som den enkelte kan holde op imod lyset og se kristendommen der,« forklarer sangskriveren.
Han har et andet formål med de nye sange på albummet.
»Jeg ønsker og føler en forpligtelse til, at det håb, jeg selv har brug for at høre, vil jeg gerne give videre til dem, der lytter til mine sange.«
