Det er en lun forårsdag med solskin, fuglesang og gule mælkebøtter allevegne. Det overgås dog af en hjertelig kvindelatter, der kommer ud af en åben dør i et nyt hus i Hedensted. Jannie Brødsgaard Danielsen har besøg af veninden Signe Smidstrup, og de har lige vendt deres forskellige holdninger til børneopdragelse, inden de bliver opslugt af at snakke om deres forhold til den kristne tro hen over instantkaffe, gulerodsstave og pærestykker.
»Signe, du kan nogle gange godt stoppe op i vores snak og sige til mig: ‘Jannie, gider du lige være taknemmelig for, at du er opvokset i den kristne tro. Det er ikke en selvfølge, det er en gave’,« siger Jannie.
»Jeg har svaret, at jeg er heldig, hvorefter du, Signe, har rettet mig: ‘Jannie, du er ikke heldig. Du er velsignet’,« fortæller Jannie. Signe forklarer sig: »Jeg fremhæver det, for jeg har set, at kristendommen giver nogle rammer for livet, og for at mennesker har det rigtig godt. Og så er der noget helt vildt ved det kristne budskab, for det handler om håb, kærlighed og evigt liv.«
Jeg værdsætter mit ståsted
Signe og Jannie oplever deres venskab som en uvurderlig gave. De har en god kemi, og de supplerer hinanden rigtig godt. I forholdet til kristendom og kirke har de lært meget af hinanden.
»Mit fællesskab med Signe er virkelig trosbekræftende for mig. Hun er tit god til at se tingene fra en anden vinkel og kan se, at det jeg har med af kristne værdier, er en gave. Det hjælper mig til at værdsætte mit ståsted, og det holder mig fast i, hvad det er, jeg tror på. Signe stiller stadigvæk mange spørgsmål til kristendommen, og det kan jeg godt lide, for jeg vil gerne selv have svar, så jeg bliver trosmæssigt klogere,« siger Jannie.
Signe følger op: »Mit forhold til Jannie har betydet, at jeg har fået adgang til kirken, fordi når man vokser op, som jeg gjorde, helt fuldstændig blottet for alt, der har med religion at gøre, så ser man ikke kirken som en mulighed. Så lærte jeg Jannie at kende, og derigennem har jeg fået en indgang til den verden, som er kommet til at betyde enormt meget for mig,« siger Signe, der altid er glad for at komme i kirke med familien.
I dag betyder lovsangen også meget.
»Når jeg lytter til lovsang derhjemme eller deltager i en rytmisk gudstjeneste med lovsang, så vækker den noget rigtig stærkt i mig,« fortæller Signe, der har lært meget af Jannie om værdien af at bede om store og små ting i hverdagen og sige tak for ting.
»Det kan virkelig noget at have en Gud at bede til.«
Nu forsøger hun at lære sin søn at bede, og han hører historier fra den børnebibel, som Jannie har givet Signe.
»Jeg håber, at Julius en dag får den gave at blive en kristen,« siger hun.
For 14 år siden
Deres venskab begyndte for 14 år siden på pædagogisk assistent-uddannelsen i Vejle. De var sammen i studiegruppen gennem hele studiet.
»Jeg kunne godt lide Jannie for hendes ufordømmende måde at være på over for mig og min baggrund,« fortæller Signe, der hentyder til et liv med fester og flere kærester.
»Selvom vi var to modsætninger, der mødtes, så er det ret vildt, at vi aldrig har dømt hinanden, men har respekteret hinanden fuldt ud. Vi accepterer ikke bare hinandens holdninger, vi stiller også spørgsmål. Det er det, der er så unikt ved vores venskab,« tilføjer Jannie.
Tonen i gruppen blev lagt en af de første dage, da pigerne snakkede sammen.
»Jeg husker en af de andre fortælle noget meget privat om sin seksualitet, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne sige, at jeg var jomfru. Så tog vi den derfra,« fortæller Jannie, der fik rigtig mange spørgsmål om kristendommen.
»Vi begyndte at være nysgerrige på, hvad Bibelen siger om forskellige emner,« kommer det fra veninden.
»Det helt specielle ved dig, Signe, er, at du er meget frimodig og har stillet spørgsmål på en anden måde end mine kristne venner. For eksempel spurgte du mig, inden jeg skulle giftes, om vi virkelig overholdt, at vi ikke ville have sex, før vi blev gift,« husker Jannie.
Specielle halskæder
Hun har oplevet, at det var sjovt at få spørgsmål, men det var også udfordrende.
»Der var rigtig meget, jeg ikke kunne svare på, som jeg var nødt til at arbejde videre med. Nogle gange kunne jeg ikke give et klart svar,« fortæller Jannie.
»Det blev jeg lidt provokeret af, for hvis hun siger, at hun tror på Bibelen, hvorfor kunne hun så ikke komme med et svar,« føjer Signe til, og Jannie kommenterer: »Der er svære spørgsmål i Bibelen, som jeg ikke kan forstå og stadig undrer mig over, selvom jeg er opvokset i en kristen familie. Signe har mange gange givet udtryk for, at det ville have været fedt, hvis hun var vokset op i det samme som mig, for så ville det være nemmere at rumme de svære spørgsmål.«
Strømmen af spørgsmål tog til, da Jannie inviterede studieveninderne med til sin 19 års-fødselsdag sammen med alle hendes kristne venner. Det begyndte allerede, da Signe og de andre så invitationen. Situationen har de siden grinet af mange gange.
»I indbydelsen havde jeg skrevet, at alle vedhæng var velkommen. Studieveninderne havde undret sig over ordet, for der måtte være en speciel betydning, når det var en kristen invitation. De var kommet frem til, at kristne gik med specielle halskæder,« siger Jannie og ler, mens hun kigger på Signe, der fortæller: »Jeg overvejede, om hun skulle have en halskæde med en bjørn, for hun er så omsorgsfuld.«
De ville opleve hele Konnekt
Studievennerne minglede med de andre fødselsdagsgæster. De sad på et tidspunkt på en trampolin i haven sammen med nogle af de andre og snakkede om alt muligt, blandt andet om ånder.
»Jeg glemmer det aldrig, for jeg var chokeret over, hvor meget der blev snakket om det. Da vi senere kørte hjem i bilen, snakkede vi om, at fødselsdagen godt nok havde været en vild oplevelse,« fortæller Signe, der også havde gjort et stort indtryk den anden vej.
»Du overraskede meget mine kristne venner, for da vi sad og sang, sang du med på alle lovsangene, selvom det var første gang, du hørte dem,« forklarer Jannie, der inviterede studieveninderne med til forskellige kristne arrangementer som IMU’s landsarrangement Konnekt og Å-festival i Sdr. Felding.
Jannie blev overrumplet over studievenindernes holdning til Konnekt.
»Jeg troede bare, at de ville ud og snuse lidt til Konnekt,« siger Jannie.
»Men vi ville med til hele programmet og ville overnatte sammen med Jannie,« understreger Signe, og Jannie uddyber: »I slugte det hele, og I fik mig til at love, at jeg ville invitere jer med, når jeg skulle til noget med lovsang.«
Jeg blev ikke dømt
Signe fik et meget positivt indtryk af det kristne fællesskab.
»I begyndelsen oplevede jeg det noget specielt at deltage i disse arrangementer. Jeg syntes, at jeg skulle lave ret meget om på mig selv og virkelig få det bedste frem i mig selv, fordi de mennesker, jeg mødte, var bedre og mere værdige. Jeg blev overrasket over, at jeg ikke blev dømt. Jeg blev mødt med varme og nysgerrighed. Det gjorde, at jeg blev nysgerrig på mere, for jeg oplevede en kombination af det legende, lyse, sjove og noget med dybde og substans, som virkelig var en stor kontrast til de fællesskaber, jeg selv kom i,« forklarer Signe.
Det har givet Jannie rigtig meget at møde Signes familie og venner.
»Jeg har ikke tidligere været så tæt på mennesker som Signe med hendes baggrund, og det har givet mig et indblik og en forståelse, som har været megagavnlig,« siger Jannie.
»Nogle gange oplever jeg, at der bliver talt om, at vi måske er lidt bedre til at elske andre mennesker, fordi vi er kristne. Men det er vi på ingen måde. Jeg har aldrig mødt så næstekærlige mennesker som Signe og hendes familie. Sidste år så jeg, hvordan de udlevede det på den campingplads, hvor de boede. De hjalp alle, som havde brug for det, og de grillede en dag og inviterede hele campingpladsen på pølser og brød.«
Det sidste punktum er ikke sat I dag har de to veninder gang i mange ting med ægtefæller, børn og arbejde. Jannie arbejder som konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, og Signe er pædagog og er ved at uddanne sig til psykoterapeut. De to familier bor ikke så langt fra hinanden, og de render ofte sammen.
»Jeg oplever, at når vi snakker om tro, så tror vi på meget af det samme,« fortæller Jannie, og Signe sætter lidt flere ord på sit forhold til Gud.
»Jeg tror på Gud, og jeg bruger troen på en måde, så det passer ind i mit liv. Det kræver rigtig meget at lægge mit liv om, for der er mange kulturelle hensyn at tage.«
Nogle venner har spurgt Jannie, om målet med hendes venskab med Signe er, at hun skal blive en kristen.
»Det er ikke derfor, at jeg er venner med Signe. Hun er bare et dejligt menneske, som jeg gerne vil være sammen med, og så er det lige meget, om hun er kristen eller ej. Jeg ønsker hende det bedste, derfor beder jeg også for hende,« forklarer Jannie.
Hun kan huske, at Signe en dag på studiet faktisk spurgte hende, om de kun kunne være veninder, hvis hun blev en kristen.
»Jeg kan godt huske, at jeg dengang havde en lille frygt for det, men da kendte vi ikke hinanden så godt,« siger Signe, der oplever, at hun er på vej i på vej i troen.
»Der er ikke nogen, der ved, hvordan mit liv udfolder sig, og hvad der opstår af muligheder. Det sidste punktum er ikke sat endnu.«
Inviter vennerne med
Signe har et vigtigt budskab til dem, der er opvokset i en kristen familie og har været kristne i mange år.
»Vær taknemmelige for det, I har fået. Vi er mange, som ikke har fået den gave med os at være vokset op i stærke fællesskaber med nogle gode værdier. Det er vigtigt, at flere går ud og smitter med den gave og inviterer mennesker med. Det er et vigtigt budskab, som mange flere har brug for at høre. Hvis det ikke havde været for Jannie, så havde jeg ikke fundet vejen til det,« understreger Signe, og Jannie føjer hurtigt til:
»Signe er den allerbedste person, jeg kender, til at forsvare kristne og Indre Mission. Hold da op, hvor har hun taget mange snakke.«
Jannie har også noget på hjerte.
»Det har været en gave for mig at invitere mine studieveninder og andre, jeg har mødt i forskellige sammenhænge, med hjem og til forskellige kristne arrangementer. Det har nogle gange været grænseoverskridende, for folk er ikke vant til det kristne fællesskab, og de stiller spørgsmål. Men vi skal gøre meget mere i at invitere med og lukke folk ind,« lyder opfordringen fra Jannie.
