Drøft hvad der er vigtigt

Denne tid markerer store og vigtige skift for mange og er dermed også en tid for nyorientering

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Hverdagen melder sig. Ferien er slut.

Studiesteder åbner nu eller inden for de kommende uger. Tusinder af unge begynder livet på efterskolen og træder ind på en ny arena ved for første gang at flytte hjemmefra. Det er en stor omvæltning for både forældre og børn.

Også for mange andre er omstillingen til en ny hverdag højaktuel. Uanset om du er single, har ægtefælle, har hjemmeboende børn eller er ude af arbejdsmarkedet, så har du sikkert oplevet den omskiftelighed, som disse måneder medfører.

Det er tid for nyorientering og for at overveje, hvilke værdier du vil lade farve den nye hverdag.

Vent ikke for længe

Har du mødt noget i din sommerferie, der har igangsat overvejelser om dine valg i hverdagen? I så fald skal du ikke vente flere dage på at implementere dem – for ellers forsvinder de i hamsterhjulet.

Der er mange positive meldinger fra bibelcampings og sommerens aktiviteter rundt i landet. Nogle af de temaer, jeg hæfter mig ved, er et stort fokus på Bibelens betydning, det kristne fællesskabs glæder samt livet i hjem og familie. Du har sikkert selv erfaret noget gennem sommeren, som ikke bør gå tabt, når hverdagen med arbejde, studie eller skolegang melder sig.

Hvad gør du ved det? Måske trænger hverdagens valg til at blive revurderet.

Sorter det uvigtige fra

At drøfte er et gammelt landbrugsudtryk. Det betød at rense kornet. Det uvigtige blev sorteret fra – og det væsentlige blev fastholdt. Sådan kan det under og efter en sommerferie være godt at drøfte med nære venner, hvad der er vigtigt at fastholde eller udskifte af prioriteringer. Den drøftelse vil jeg opfordre til, at du tager, så hverdagen fyldes med de væsentlige elementer.

Temmelig nemt kan hverdagens rutiner blive præget af for meget uvigtigt. Som kristne kan vi give hinanden inspiration og hjælp til de gode valg. 

Spørg derfor gerne dine venner: Hvilke værdier lader du farve hverdagen?

Seneste blogindlæg
Vær opfindsomme og nysgerrige
Lad os være åbne for, hvad tiden tilbyder af nye veje til at forkynde evangeliet der, hvor vi bor
Læren om alles frelse er ikke ny
Vi kommer ikke uden om, at Jesus også taler om Guds vrede og om evig straf
Det er skærmenes skyld
Vi opfordrer til at prioritere tid med familien, tage del i fællesskaber og finde balancen mellem teknologiens muligheder og nødvendigheden af nærvær …