Vi lever i et samfund, hvor det hurtige og nemme bliver anset for bedre end det langsomme og det stille. Tiden skal effektiviseres, og det skal vores relationer også. Hvis det, jeg foretager mig, ikke giver mig selv noget, så er jeg nærmest moralsk forpligtet til at vælge det fra.
Roen og eftertænksomheden har trange kår, og det udfordrer både den menneskelige og den trosmæssige trivsel.
Stilheden er fremmed for os
Stilhed er en luksus, som det kræver mere og mere at få adgang til. Telefonen brummer i lommen og fortæller, at der er noget, som vi ikke må gå glip af. En strid strøm af notifikationer, breaking news og mobilspil vælter ind over os og kalder på vores opmærksomhed. Det udfordrer mit nærvær i mine relationer, også i min relation til Gud, Jesus og Helligånden.
Samtidig er stilheden selv blevet fremmed for os. Stilheden er ikke længere en naturlig del af vores dagsrytme. Stilheden er gået fra at være et vilkår til at være noget, der skal vælges til. Men når alt skal gå hurtigere, så får stilheden trange kår, og så går vi glip af de velsignelser, som stilheden og eftertænksomheden har at tilbyde.
Vi har en masse gode, bibelske forbilleder, som viser vigtigheden af stilheden. Stilheden sætter os i stand til at reflektere og gør os bedre i stand til at lytte til Guds gode vejledninger og påmindelser.
På forskellige måder
Vi er blevet givet en hviledag af Gud – for vores eget bedste. Skal vi trives som mennesker, så har vi brug for stilheden. Vi kan ikke nøjes med en telefon-pause eller gå en tur med lyd i ørene. Stilheden og roen må stikke dybere.
Stikker stilheden ikke dybere, kobler jeg mig ikke aktivt af de ting, der kalder på min opmærksomhed. Så snyder jeg mig selv for det nærvær, som jeg og de mennesker, der er omkring mig, dybest set har brug for.
Vi er forskellige og har derfor også brug for forskellige grader af stilhed. Og vi finder ind til den på forskellige måder. Det handler både om, hvordan vi er skabt, og hvad vi har lært gennem vores liv. Vi skal ikke gøre det ens, men vi skal søge stilheden, hvis vi ønsker vores eget og vores næstes bedste.
Lad os hjælpe hinanden med at finde ro ved at dele vores erfaringer og måske endda også gøre stilheden til en naturlig del af de forskellige kristne fællesskaber, som vi er en del af.
