Præster og lægfolk har brug for hinanden

Der er brug for at gentænke relationen mellem missionsbevægelse og kirke, så vi ikke tager hinanden for givet.

At være »en forening af troende præster og lægfolk« har været en krumtap i Indre Mission gennem 165 år. Med forening er der ment et tæt samarbejde og ikke organisatorisk.

I paragraf 1 i Indre Missions vedtægter er det formuleret som et afgørende kendetegn med det formål »på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt i forbindelse med præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund.«

Den identitet som kirkelig vækkelsesbevægelse kan ikke tages som en selvfølge. Den er eksempelvis udfordret af, at flere yngre præster ikke ser sig selv som »missionspræst« i traditionel forstand. Det er heller ikke givet, at kandidater fra Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut automatisk knytter tætte bånd til de gamle missionsbevægelser. Og nogle frimenighedspræster kan til tider føle sig på tålt ophold i Indre Mission som folkekirkelig bevægelse.

Hvor det er muligt

Uanset grundene hertil er det vigtigt – både i landsledelsen og lokalt – at reflektere over, hvordan vi skaber gode betingelser for denne forening af troende præster og lægfolk. For det kommer ikke af sig selv, og vi kan ikke tage hinanden for givet. Vi skal ville hinanden, og begge parter skal opleve det.

I de sidste fire år har jeg sammen med Indre Missions regionsledere inviteret sogne-, valg- og frimenighedspræster til samlinger for at styrke relationen – og dermed arbejdet i de sogne og menigheder, hvor vi deler det vækkelses- og missionssyn, der traditionelt har kendetegnet Indre Mission.

For et års tid siden etablerede vi et præstenetværk med samlinger i det midtjyske, hvor der indtil nu er omtrent hundrede på listen. Vi overvejer noget tilsvarende andre steder i landet. Næste samling er på Årsmødefestivalen.

Gentænk relationen

Hvordan kan det komme til udtryk i dag, at foreningen af troende præster og lægfolk er en afgørende krumtap i missionsarbejdet? Der er brug for at gentænke relationen såvel lokalt som på landsplan.

Hvordan kan Indre Missions arbejdsgrene og tilbud komme bedre i spil i sogne og menigheder?

Hvordan kan man lokalt knytte en præst tættere til IM-fællesskabet, uden at vedkommende mest har oplevelsen af blot at være »bænkevarmer« i missionshuset eller en sjælden gæst som forkynder?

Hvordan får man flere præster til bevidst at vælge at stå til rådighed for forkyndelse i IM-regi?

Hvordan kan tilknyttede valg- og frimenigheder opleve sig som værdsatte og en aktiv del af Indre Mission?

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Seneste blogindlæg
Ledere med hjerte for opgaven
Syv byer har i år lagt lokaler til vores formands- og kasserermøder. Her mødtes ledere fra udvalg og bestyrelser i IM, IMU og Danmarks Folkekirkelige…
Hjertet er vigtigere end den pæne facade
Glem den uofficielle tjekliste for, hvad der kendetegner en »rigtig IM’er«. Relationen til Gud bygger på hans barmhjertighed. …
Forældre – sænk skuldrene
Slip de høje krav til forældrerollen. Det er ikke en kompetence, der skal læres, men en praksis, der skal leves - helst i et støttende og rummeligt…