I forbindelse med hovedbestyrelsens fremtidsværksted har jeg haft fornøjelsen af at deltage i en del samtaler med vidt forskellige mennesker – fra faste brugere af missionshuset til unge i IMU, deltagere på bibelcampinger og medlemmer af tilknyttede menigheder.
Det har ført til mange gode drøftelser, men også relevante udfordringer: Hvad vil det egentlig sige at være tilknyttet Indre Mission, når relationerne er så mangfoldige?
Mere IM'ere end før
En konkret oplevelse gjorde særligt indtryk. Dagen efter et interview med en gruppe unge på en bibelcamping mødte jeg to af dem. De fortalte smilende: "Her til morgen kom vi til at tale om samtalen i går, og vi havde alle sammen på fornemmelsen, at vi var mere IM'ere nu end før, vi talte sammen. Det er dét, vi drømmer om."
Det skete uden salgstaler fra vores side – samtalen handlede kun om de unges egne tanker og oplevelser af Indre Mission nu og bevægelsens relevans i fremtiden.
Derfor giver deres kommentar en tankevækkende pointe. Måske er vi ikke altid klar over, hvad det vil sige at være IM'ere. Flere af dem, der ikke har deres faste gang i missionshuset, deler i virkeligheden vores dybeste drømme, når vi først sætter os ned og snakker om missionens kerne.
Tag ikke drømmene for givet
Det lærte mig noget vigtigt: Vi, der er faste brugere, må ikke tage Indre Missions drømme for givet. Vi skal turde åbne rummet og snakke om vores fælles mål som netop et fælles mål – at hjælpe mennesker til en relation med Jesus.
Indre Missions tilbud skal ikke blot fylde en lokal kalender. De skal også være med til at puste til gløderne generelt i kirkedanmark, så vi kan dele den samme grundlæggende længsel med flere.
Inspiration i hverdagen
Når hverdagen presser på, drukner de gode intentioner let. Men i snart 165 år har Indre Missions styrke netop været evnen til konstant at forny sine metoder og tiltag i takt med tiden.
Lad os bruge samtalerne til at holde fast i begejstringen – og frimodigt fortsætte den fornyelse der, hvor vi hver især står.
