Der er en åndelig åbenhed for tiden, og det gør det til en spændende tid at være kristen i. Mange har ikke kristendommen med sig som en naturlig del af deres liv, og det kalder på, at kirken missionerer. Det ord har et dårligt ry, men det er sådan set det, kirken er sat i verden for: at overbevise andre om, at troen på Jesus Kristus giver mening, håb og fællesskab i en brudt og forvirret verden. At forkynde evangeliet, det glade budskab om, at Gud er blevet menneske og har lidt døden på et kors for at sone vores synder.
Det er min egen erfaring – og jeg støder på flere undersøgelser og artikler, som bekræfter det – at fokus har skiftet fra den kristne tros rationelle aspekt til det mere relationelle. Altså hvordan troen opleves i forhold til Gud, andre og mig selv.
En ny nysgerrighed
Der er en ny nysgerrighed på det kristne. Troen omsat i levet liv har en umiddelbart appellerende troværdighed. Det hører med, at man godt kan blive udfordret på nogle af de etiske spørgsmål, men nysgerrigheden på, hvordan det er at leve som kristen, står først for.
Kristendommens tilbagekomst i det politiske liv og den mindre blufærdighed omkring tro og kristendom i kulturen og samfundet, må vi glæde os over. Det er anderledes toner end tidligere budskaber om, at religion skal ud af det offentlige rum.
For noget tyder på, at det sekulære evangelium ikke holder; folk vil have noget mere solidt under fødderne. Ikke mindst når man pludselig erfarer tomhed og forvirring, eller når det trygge og kendte er i opbrud. Håbet skal have indhold og tyngde. Eller interessen for kristentro opstår, når man bliver berørt på en eller anden måde og vil høre mere om, hvad det betyder at tro.
Samtale om tro
Her er det ikke kun kirken og de etablerede kristne fællesskaber, som må slå til og gøre sig tilgængelig som ressourcested for folks åndelige søgen og nysgerrighed. Det kalder på os alle hver især, at vi villigt byder ind og samtaler om tro. Ikke kun for at få afleveret et budskab, men for at investere tid, kaffe og mad i folk omkring os – lære dem at kende, være nysgerrige, stille spørgsmål og finde ud af, hvad der betyder noget for dem.
Det kan kræve frimodighed og øvelse, men det kan være en god begyndelse for at samtale om tro.
