Gud har sat en høj standard

Vi er kaldet til både at nyde og at tage vare på naturens overdådige mangfoldighed.

Forleden dag blev jeg overvældet af Guds skaberværk. Solen var ildrød, og det lave skydække, der gled forbi, gav et fantastisk farvespil hen over himlen. Naturen strittede og strakte sig mod himlen i fantastiske farvenuancer. Der var en lille skråning, som var fuldstændig dækket af dyblilla blomster.

Det var en stærk både sanselig og åndelig oplevelse.

Kunne have været sort og hvid

Naturen lærer os noget om, hvem Gud er, og hvilke gode gaver han har givet os.

Gud havde ikke behøvet at skabe så meget, for at det var tilstrækkeligt for det gode liv. Verden kunne være i sort og hvid, men Gud valgte, at den skulle være i farver.

Livets gave er fantastisk i sig selv, og samtidig skruer Gud op for æstetikken og sanseindtrykkene. Han velsigner os med en overflod af mangfoldighed af farver, former og udtryk.

Vi mennesker er også natur, vi er skabt. Vi er samtidigt også blevet givet en særlig opgave med at forvalte det skabte. Forvalterkaldet rummer for mig både, at vi skal stoppe op og nyde, og at vi skal passe på og arbejde aktivt for naturens trivsel og vækst.

Gud har i sin visdom givet os en særlig plads i skaberværket, og den skal vi udfylde samvittighedsfuldt. Vi skal gøre, hvad der står i vores magt for at nyde, bruge og sikre, at naturen fortsat kan vidne om Guds storhed og sans for detaljer.

Hvis vi ikke gør, hvad vi kan for at tage vare på den gave, Gud har givet os, så har vi misforstået noget af det, Gud har kaldet os til. Hvis vi formålsløst og ukritisk forbruger uden tanke på det større hele, lever vi ikke i overensstemmelse med det, vi er skabt til.

Ingen undskyldning

Hvilken lille forskel mine handlinger reelt gør i det store billede, er ikke en undskyldning, som en kristen bør forfalde til. Vi bør simpelthen vide bedre og tænke højere om os selv. For Gud tænker højere om os.

Kristne ved, ligesom alle andre – hvis de vil være ved det – at det, der kan ligne ubetydelige, marginale handlinger, kan have stor betydning i det enkelte menneskes liv, for et fællesskab, ja for en by eller et land.

Derfor må vi ikke sidde kaldet til forvalterskab overhørigt. Vi ved bedre, og vi bør derfor sætte en højere standard for os selv. Ikke for at blive bedre mennesker, ikke for at blive mere frelst, ikke fordi vi kan gøre det perfekt, men fordi det er det rigtige at gøre.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Seneste blogindlæg
Præster og lægfolk har brug for hinanden
Der er brug for at gentænke relationen mellem missionsbevægelse og kirke, så vi ikke tager hinanden for givet.
Ledere med hjerte for opgaven
Syv byer har i år lagt lokaler til vores formands- og kasserermøder. Her mødtes ledere fra udvalg og bestyrelser i IM, IMU og Danmarks Folkekirkelige…
Hjertet er vigtigere end den pæne facade
Glem den uofficielle tjekliste for, hvad der kendetegner en »rigtig IM’er«. Relationen til Gud bygger på hans barmhjertighed. …