Tag Bibelen med

Tror jeg virkelig på, at Biblen er Guds ord, så kan jeg kun komme på gode grunde til at have Bibelen med hver gang, jeg kommer for at møde Gud.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

For nogle måneder siden opdagede jeg, at det mest normale for mig var ikke at have min Bibel med til møder i missionshuset. Det satte forskellige nogle tanker og snakke i gang, og siden har Biblen, med få undtagelser, ledsaget mig, når jeg har været til møder.

Som kristen dansker er jeg meget velsignet ved at kunne tilgå Guds ord på mit eget sprog og i min egen personlige Bibel. Jeg har ikke brug for at få den oversat fra et fremmed sprog, og jeg behøver ikke at skjule eller gemme den væk at frygt for konsekvenserne. Jeg har direkte adgang til at læse og gå i dialog med ord, der er inspireret og villet af Gud. Oven i det er Bibelselskabet gået i gang med at lave endnu en oversættelse – hvilken gave!

Den vigtigste bog

Biblen er den bog, der har haft størst indflydelse på den verden vi lever i. Gud har virket og virker stadig igennem den. Den har inspireret regenter, politikere, kunstnere, musikere, forfattere, filosoffer m.fl.

Uanset om mennesker tror, at Bibelen er Guds ord eller ej, er dens påvirkning på verden uomtvistelig, og alene dét er grund nok til at læse den. Kombiner det med, at vi som kristne tror, at Gud har åbenbaret sig i hans ord. Så bliver velsignelsen og relevansen endnu større.

Den virkekraft Gud har lovet, der er til stede i Biblen, fordi det er hans ord, har sat gang i nogle af de mest progressive samfundsmæssige bevægelser i historien. Bevægelser der har sat mennesker fri fra fysiske og kulturelle bånd, der ikke afspejlede, men undertrykte menneskers gudsbilledelighed og livets ukrænkelighed. Den virkekraft gør vi klogt i at bringe i spil ind i vores fællesskaber og ud til den by, vi er sat i.

Snyder mig selv

Bruger jeg ikke tid med Bibelen, så snyder jeg mig selv for at blive sat i direkte forbindelse med Guds ord, hans tanker og vilje med mit liv. Der er ikke andre steder for mig at gå hen, hvor tilgængeligheden er så stor.

Det betyder ikke, at jeg forstår det hele, eller at jeg ikke skal gøre en indsats for at forstå Bibelens budskaber ind i mit liv, mit fællesskab og det samfund, jeg er sat i. Men tror jeg virkelig på, at Biblen er Guds ord, så kan jeg kun komme på gode grunde til at have Bibelen med hver gang, jeg kommer for at møde Gud.

God læselyst.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste blogindlæg
Bak op om din leder
Vi har forventninger til vores ledere, men hjælper vi dem til at trives i opgaven og fokusere på det vigtigste?
Støt med hjertet
Givertjeneste handler ikke om blot om at donere penge. Det er en måde at gøre arbejdet til en hjertesag
Rygtet om Jesus skal spredes
Mange i dag kender ikke til det helt grundlæggende i den kristne tro. Samtidig er der en spirende nysgerrighed på det at tro på Gud og mindre…