Støt et trygt hjem for 30 indiske børn
Indre Mission har siden 2011 samarbejdet med den indiske missionsbevægelse Christhu Suda Communications & Ministries (CSCM) i Indien. For CSCM går forkyndelse og diakoni hånd i hånd. Siden 2014 har bevægelsen stået bag et luthersk børnehjem for 30 forældreløse børn i landsbyen Gudipadu.
Børnehjemmet blev bygget med hjælp fra Indre Missions venner i Danmark. Siden har Indre Mission samlet penge ind til at støtte driften af børnehjemmet.
En tryg og kærlig ramme om hverdagen
Lutheran Children Home (LCH) blev indviet den 27. april 2014 og ligger i landsbyen Gudipadu i Andhra Pradesh. Børnehjemmet har plads til 30 børn, og formålet er at give dem et godt kristent hjem, hvor de kan møde kærlighed og omsorg. Børnene er forældreløse eller har mistet én af forældrene og får her en tryg og kærlig ramme om deres hverdag. De kan bo på børnehjemmet, indtil der er fyldt 15 år, hvorefter CSCM hjælper dem med at komme videre i livet med bolig og uddannelse.
Børnehjemmet er et åbent hjem, hvor andre børn fra landsbyen kan komme på besøg og deltage i forskellige aktiviteter. Samtidig bruges stedet til forskellige seminarer og møder.
Sådan støtter du arbejdet i Indien
Støt arbejdet i Indien via kontooverførelse til Reg. 7170 Kontonr. 22 12 631, mærket "projekt Indien".
Gaven gives til Indre Mission, som sørger for, at din støtte kommer videre til børnehjemmet. Alle gaver til projektet er derfor fradragsberettigede.
Få vores nyhedsmail
To til tre gange om året sender vi en nyhedsmail med information om, hvad der sker på børnehjemmet. Send en mail til Sekretariatet, hvis du ønsker at få mailen og følge arbejdet i Indien.