25 må samles udenfor

Det er nu muligt at flytte arrangementer udendørs og mødes op til 25 personer

Varde IM har arrangeret vandringer med sang og andagt

Den 1. marts lempede regeringen forsamlingsforbuddet, sådan at udendørs foreningsaktiviteter nu må samle op til 25 personer. Kravet er, at det skal være arrangeret af for eksempel en organisation, en forening eller en institution.

Den 4. marts kunne Kirkeministeriet bekræfte, at lempelsen også gælder kirkelige aktiviteter, som i forvejen har sine undtagelser.

Lempelsen åbner mulighed for, at lokale IM-fællesskaber kan flytte nogle af sine arrangementer ud i det fri. Det kan være møder, andagter, fællessang og lignende. Betingelsen er blot, at bestyrelsen skal have ansvaret for arrangementet, og at karakteren af arrangementet skal ligge indenfor, hvad det lokale IM-fællesskab normalt arrangerer.

Lempelserne for de udendørs aktiviteter gælder også IMU og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, som nu kan mødes udendørs efter samme regler, som gælder for idrætsforeninger og spejderklubber.

Lempelserne kommer samtidig med, at flere undersøgelser har vist, at smitterisikoen udendørs er betydeligt mindre end indendørs.

Der kræves ikke negativ coronatest for at deltage i de udendørs arrangementer, og det er også tilladt at holde missionshusets toiletter åbne for nødvendige besøg.

Indre Mission har opdateret sin vejledning på indremission.dk/corona, hvor forudsætningerne er beskrevet.

 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Åbent brev til Indre Mission: Jeres syn på homoseksualitet er skadeligt
En gruppe på 105 underskrivere kritiserer konservative kristne foreninger for at skade børn og unge. 
Amerikanske Tenth Avenue North giver koncert i Danmark
Efter en pause på fem år vender det amerikanske band tilbage til scenen og besøger for første gang Danmark.
Ledere kæmper for, at børn på Fyn skal høre om Jesus
Selvom antallet af børneklubber på Fyn ikke er højt, knokles der for, at fynske børn får mulighed for at høre om Bibelen. …

Annoncer