Årsmødefestivalen vil inspirere

En nyt miljø sætter fokus på opgaven med at lede andre blandt andet gennem menighedsrådsarbejdet.

Årsmødefestivalen den 10.-12. juni på Mørkholt Strand Camping nærmer sig, og der venter de mange deltagere et spændende program.

Det hele begynder med en stor åbningsfest fredag aften, og lørdag afvikles selve årsmødet med formandsberetning, økonomiberetning og drøftelse fra fællesscenen midt på pladsen.

Nyt miljø for ledere

Miljøet "Lederen" har fokus på opgaven med at lede mennesker, både når det går godt, og når det er svært. 

Fredag aften stilles der skarpt på arbejdet i menighedsrådene. Her vil IMs ressourcekoordinator Søren Fibiger Olesen og formand Hans-Ole Bækgaard give et indblik i de ressourcer, som IM og DFS tilbyder kirkerne. 

Lørdag bliver der blandt andet kigget nærmere på "Holdbart lederskab" og "Konflikter i fællesskabet".

Mulighed for at følge med hjemmefra

Årsmødets beretninger livestreames via Facebook og YouTube. Det samme gælder lovsangsfesten lørdag aften, hvor sognepræst og IMU-formand Thomas Kofoed Nedergaard fra Fredericia står for forkyndelsen.

Søndag formiddag er der gudstjeneste for alle under overskriften: "Guds mission til alle tider og alle folk", som både livestreames via IMs sociale medier og radiotransmitteres på P1.
 

Se program og læs meget mere på festival.indremission.dk

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission skal prioritere ressourcerne
IM’s fremtidsværksted har været på tur i sommerlandet og spurgt bibelcampisterne om, hvilken retning Indre Mission skal bevæge sig i. …
Indsamlingen er tilbage på sporet
Efter en svag start på året er Indre Missions gavetal igen på ret kurs. Det kræver dog en stærk indsats, hvis året skal gå i nul, fastslår økonomichef…
To nye medlemmer af Indre Missions Hovedbestyrelse
Sognepræst Søren Jacobsen og musikkonsulent Bjarne Klitgaard træder ind i Indre Missions Hovedbestyrelse med forskellige roller og erfaringer, men med…

Annoncer