Undersøgelsen Fortællingen om Indre Mission blev gennemført i februar 2025 og er tidligere blevet omtalt i artiklen Ny undersøgelse kaster lys over Indre Missions image. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som blev udsendt til to svargrupper: en ekstern gruppe, som repræsenterer hele befolkningen, og en intern gruppe, som dækker personer med tilknytning til IM.
Et af de mindre overraskende resultater af undersøgelsen er, at selvom Indre Mission oprindelig blev stiftet på Sjælland, så er Jylland i dag IM’s hjemstavn.
Hele 52 % af de interne besvarelser i undersøgelsen stammer fra Region Midtjylland. Den fordeling afspejler sig også i det generelle kendskab til IM, som er lavest på Sjælland udenfor hovedstadsområdet. Her har 57 % aldrig hørt om IM eller kender kun til IM af navn.
Hvilken IM-region bor du i?
Kun få håndværkere i IM
Undersøgelsen har også spurgt ind til uddannelse og beskæftigelse, og her skiller missionsfolkene sig også ud fra landsgennemsnittet.
Personer med en erhvervsuddannelse er således markant underrepræsenterede i Indre Mission, mens der er en overrepræsentation af personer med korte og mellemlange uddannelser.
Det viser, at IM i mindre grad tiltrækker den faglærte arbejder- og håndværkerklasse, mens der er en klar overvægt af folk med mellemlange videregående uddannelser – det er f.eks. lærere, pædagoger og sundhedsmedarbejdere.
Det resultat matcher meget godt en anden af undersøgelsens resultater, som viser, at troen fylder mest hos dem med lange uddannelser. Det faktum udfordrer den gængse forestilling om, at tro er forbundet med uvidenhed. Det er i øvrigt også dem med længst uddannelse, som kender mest til IM, hvilket dog nok er mindre overraskende.
Det viser sig også, at troens betydning deler befolkningen i nærmest to lige store dele. For 46 % betyder troen meget eller noget, mens 54 % oplever, at troen betyder mindre eller slet ingenting.
Lille kendskab giver flere fordomme
En af undersøgelsens mest iøjnefaldende konklusioner er, hvor lidt kendt Indre Mission egentlig er. Kun omkring 10 % siger, at de kender IM rimeligt eller rigtig godt. Hos de 18-34-årige har hver fjerde aldrig hørt om bevægelsen. Det lave kendskab blandt de unge hænger sandsynligvis sammen med, at IM generelt fylder mindre i byerne, hvor de unge særligt befinder sig.
Det kendskab, der trods alt er, er til gengæld ofte præget af fordomme. Særligt hos de ældre generationer. Udtryk som »fanatiske«, »sekterisk«, »fordømmende« og »gammeldags« går igen i svarene på, hvilke ord man typisk forbinder IM med.
En sammentælling af de eksterne besvarelser viser, at hele 60 % udtrykker sig specifikt negativt om IM, 30 % er enten neutrale eller svarer »ved ikke«, mens 10 % udtrykker sig positivt. Interessant nok er de unge markant mindre kritiske: 72 % i alderen 18-34 år forholder sig neutralt eller svarer »ved ikke« til spørgsmålet om, hvordan de opfatter IM.
Hvad forbinder du med Indre Mission?
Relationer ændrer holdninger
Kun 16 % angiver i den eksterne undersøgelse, at deres opfattelse af Indre Mission har ændret sig, og heraf er det for de 12 % i negativ retning, mens det for 4 % er i positiv retning.
Blandt dem, som svarer, at deres syn på Indre Mission er blevet mere positivt med tiden, henviser 25 % til mødet med mennesker fra IM, mens 17 % oplyser, at det skyldes, at de har lært IM bedre at kende.
For dem, som har fået et mere negativt syn på IM, er begrundelserne mere blandede. Kun 8 % begrunder det med mødet med mennesker fra IM. Hele 60 % peger på IM’s generelle værdier og adfærd som grunden til, at de er blevet mere negative. En tilsvarende del, ca. 60 %, angiver medierne som kilde til deres opfattelse af IM. Kun en enkelt af de negative respondenter har kendskab til IM fra deltagelse i IM’s møder eller aktiviteter.
Det samme spørgsmål stillet i den interne undersøgelse giver et noget andet billede. Her er bevægelserne større. 40 % har med tiden fået et mere positivt syn på IM, mens 17 % angiver, at de har fået et mere negativt syn på IM.
De personer, der har fået et mere positivt syn på IM, henviser ligeledes overvejende til de personlige og sociale relationer. Her spiller oplevelsen af forkyndelsen dog også en stor rolle.
Til gengæld peger de personer, der har fået en mere negativ oplevelse af IM, særligt på mødeform, sprog og kultur som årsag til deres ændrede opfattelse. Også mødet med enkeltpersoner og det sociale fællesskab nævnes som en årsag.
På spørgsmålet om, hvilke værdier danskerne forbinder med IM, topper »tradition« og »fællesskab« – både hos dem, der er tæt på IM, og dem, der ikke er. Det viser, at der trods stor afstand i holdninger og erfaringer alligevel er nogle fælles opfattelser af, hvad der kendetegner IM.
Ja tak til Indre Mission, hvis …
Selvom den eksterne undersøgelse viser en stor skepsis overfor Indre Mission, er 10 % af danskerne ikke desto mindre positive over for at tage imod en indbydelse til et lokalt arrangement. Enten har de allerede gjort det, eller også ville de positivt overveje det. Blandt de unge er tallet endnu højere: 14,4 %.
På spørgsmålet, om IM’s budskab om tro på Jesus er relevant i dag, svarer 22 % enten »i høj grad« eller »i nogen grad«.
Mulighederne for IM er altså langt fra udtømte. Der sidder en halv million danskere, som slet ikke er afvisende overfor IM, og endnu flere vil gerne høre om Jesus. Det er mennesker, som missionsfolk frimodigt kan række ud til.
Til gengæld skal indbydelsen være til et relevant arrangement, den skal helst komme fra en, man kender, og det skal opleves uforpligtende. Det er de tre ting, de fleste vil lægge mest vægt på, hvis de skulle tage imod en indbydelse fra IM. Det samme siger i øvrigt dem, som allerede kommer i IM. Om taleren er kendt, eller der er mange i forvejen, betyder meget lidt.
Hvis du skulle tage imod en indbydelse til et lokalt IM-arrangement, hvad ville du så lægge mest vægt på?
Åbenhed og tydelighed er vejen frem
»Hvis Indre Mission skal styrke sit omdømme, hvilke af disse tiltag vil så have størst betydning for dig?« Det spørgsmål stilles både i den eksterne og i den interne undersøgelse.
Begge svar-grupper peger på mere åbenhed overfor forskellige livsstile og holdninger som en af de vigtigste veje frem. Danskerne generelt peger også på, at IM skal gøre mere for at imødekomme fordomme om bevægelsen og være mere moderne i fremtoning og stil.
IM’s venner vægter derimod samarbejde med andre kirker og organisationer højest. Dernæst følger tydelig og positiv kommunikation.
Kun 14 % af IM’s venner foreslår, at IM finder et nyt navn for bevægelsen, og sociale aktiviteter samt tiltalende lokaler får den laveste score i begge svargrupper.
Bro over omdømme-kløften
Ifølge moderne organisationsteori skabes et stærkt og positivt brand (omdømme) af en god sammenhæng mellem organisationens interne kultur, de vedtagne visioner og det billede, omgivelserne har af organisationen (image). Hvis andre menneskers opfattelse af IM ikke stemmer med den oplevelse, IM’s venner selv har, og de visioner, som er IM’s, så giver det støj på linjen – og IM’s troværdighed lider.
Undersøgelsen bekræfter den oplevelse, som mange i IM i forvejen har, at der er en stor kløft mellem bevægelsens egen fortælling og det offentlige omdømme. Samtidig peger den på mulige veje at gå, hvis IM vil bygge bro over sin omdømmekløft.
Undersøgelsens resultater skal i juni måned drøftes i IM’s hovedbestyrelse, som tager stilling til, hvilke analyser der skal arbejdes videre med, og hvilke tiltag undersøgelsen i øvrigt giver anledning til. Sidst på året samles analyser og reaktioner i en rapport med anbefalinger for IM’s arbejde.
Hvis Indre Mission skal styrke sit omdømme, hvilke af disse tiltag vil så have størst betydning for dig?
