Mere end 150 opkald til sjælesorgslinjen

Åbningstiderne på sjælesorgslinjen er blevet udvidet flere gange og fortsætter indtil IM-fællesskaberne igen kan mødes.

Der har virkelig været brug for Indre Missions sjælesorgslinje i coronatiden. Det viser antallet af opkald i årets første uger.

»Vi har haft over 150 samtaler,« fortæller Finn Najbjerg, der er leder af sjælesorgslinjen.

Han glæder sig over de mange lønnede medarbejdere, som har givet tilsagn om at tage en vagt. Der var en aften, hvor der var syv opkald.

»Mange samtaler kan godt tage en time, og så er man altså brugt efter en vagt,« siger han.

Lederen oplyser, at det er blevet besluttet at fortsætte med en udvidet åbningstid, så længe nedlukningen af IM-fællesskaberne fortsætter. I december og januar var linjen åben hver aften. I februar reducerede man det til tre aftener om ugen, og det vil man fortsætte med.

Finn Najbjerg peger på flere grunde til, at mennesker har søgt et andet menneske at tale med.

»Coronatiden påvirker menneskers liv. Hverdagslivet er anderledes, og tingene glider vanskeligere. Nogle mister arbejdet eller har det svært i familien,« siger lederen, der oplever, at det er en bred målgruppe, som benytter sjælesorgslinjen.

»Der er en stor gruppe, som vi fornemmer, kommer i Indre Mission og i kirken, men vi søges også af en del, som ikke kender så meget til kristentroen.«

Han er overrasket over søgningen til sjælesorgslinjen og ser derfor meget optimistisk på fremtiden.

»Vi bliver kendt rundt i landet, så der vil også være brug for os fremover,« fortæller Finn Najbjerg.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Kirkelige børneledere mødtes på kryds og tværs
160 ansatte og frivillige i det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde så hinanden over skuldrene på Krydsfelt i Kolding. …
IMU har fået ny landsformand
Den nye formand vil fremme en Jesus-centreret udvikling blandt unge.
IM skal have bygget bro mellem selvforståelse og omdømme
Rapport peger på et markant gab mellem Indre Missions selvforståelse og det omdømme, bevægelsen møder i offentligheden. …

Annoncer