Ny nordisk konference skal afløse Konnekt

IMUs landsarrangement Konnekt vender ikke tilbage men afløses af et nyt arrangement for hele Norden og en opgradering af eksisterende arrangementer

Aflysningen af IMU's landsarrangement Konnekt i 2020 har givet arrangørerne tid til at tænke nye tanker, og det ligger nu fast, at Konnekt ikke vender tilbage i sin kendte form. I stedet satses der stort på en fælles missionskonference for unge i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

»I flere år har vi hentet meget inspiration i USA, men vores kirkelige og kulturelle virkelighed minder meget mere om virkeligheden i de andre nordiske lande. Derfor arbejder vi på, hvordan vi kan mødes og inspirere hinanden til mission,« siger landsleder i IMU Niels Hankelbjerg Mortensen.

Arrangementet er stadig på tegnebrættet, men planerne er indtil videre, at den første konference afholdes i København i foråret 2022. Herefter vil den gå på skift mellem de nordiske lande. Hvert fjerde år, når konferencen kommer til Danmark, vil alle IMU'ere være inviteret. De øvrige år vil der blive udvalgt en dansk delegation, som deltager.

»Til gengæld vil vi opgradere på en række andre områder. Vores lederkonference AIM, som blev afviklet første gang i 2019, vil fremover vende tilbage hver andet år, og der vil også blive sat flere regionale IMU-tiltag i søen. Og så vil vi gøre lidt mere ud af, at Å-festival i pinsen bliver det store årlige mødested for unge fra hele landet,« siger landslederen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Kirkelige børneledere mødtes på kryds og tværs
160 ansatte og frivillige i det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde så hinanden over skuldrene på Krydsfelt i Kolding. …
IMU har fået ny landsformand
Den nye formand vil fremme en Jesus-centreret udvikling blandt unge.
IM skal have bygget bro mellem selvforståelse og omdømme
Rapport peger på et markant gab mellem Indre Missions selvforståelse og det omdømme, bevægelsen møder i offentligheden. …

Annoncer