Nyskilte har brug for Aleneforældre netværket

I efterårsferien mødtes en stor gruppe aleneforældre og børn på efterskolen Solgården i Tarm

Blandt de 55 deltagere var der flere, som var med for første gang. Det er Alice Marie Holm glad for. Hun sidder i udvalget for Aleneforældrenetværket, der hører under Indre Missions familiearbejde.

"Vi har et fantastisk arbejde, som betyder meget for aleneforældrene. Vi ønsker mere synlighed, om det vi gør, så nyskilte får en mulighed for at møde andre ligesindede, hvis de ønsker det," forklarer Alice Marie Holm, der bor i Silkeborg og har været skilt i en del år.

"Vi synes, at det er ærgerligt, at vi først møder folk, når de har været skilt i nogle år. Ret hurtigt efter en person er blevet skilt, får de brug for at møde andre, som er gennemgået det samme. Livet som nyskilt kan føles uoverskueligt og kaotisk. De har brug for at mødes med dem, der har været skilt nogle år, så de ser, at det er muligt at få livet til at fungere, selv om der er ting, som stadig er svære."

Alice Marie Holm mener, at fællesskabet i netværket kan noget særligt.

"Vi har megen omsorg for hinanden og laver mange spændende ting sammen," siger hun.

Det bar samlingen i efterårsferien også meget præg af. Der var blandt en familieaften med sjove programpunkter. De voksne fik nogle gode samtaler i forbindelse med relevante seminarer, og børn og teenagere nød hinandens fællesskab.

"Det er rigtig dejligt at se det tætte fællesskab, der er mellem børnene og teenagerne," fortæller Alice Marie Holm.
 

Læs mere om arbejdet i aleneforældrenetværket på familiearbejde.dk.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Forkyndelse bliver centralt for ny missionær i Region Midt
Lars Jørgen Bjærre bliver ny missionær i Region Midt. Den 33-årige teolog vil især bruge sin nye rolle på at forkynde Guds ord, møde…
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…
Store IMU-fællesskaber vokser, men de små er stadig vigtige
En optælling efter sommerferien viser, at næsten 1100 unge er fordelt på 45 IMU-fællesskaber af meget forskellig størrelse. Landsleder Filip Bangura…

Annoncer