Årsmødet 2023 sætter fokus på nutidig mission

Planlægningen af Indre Missions årsmøde er i fuld gang. Temaet sætter fokus på mission i tiden og rammerne lægger op til at kombinere årsmødet med en miniferie.

Når Indre Mission indbyder til årsmøde i Vejen den 10. juni, bliver det under temaet Mission i tiden.

»Vi er kaldet til at drive mission blandt nutidsmennesker - mission ind i vores egen tid. Ikke til at være en tidslomme, der forsøger at fastholde klassiske værdier og kultur,« lyder det fra styregruppen, som er i fuld gang med planlægningen.

Årsmødet 2023 afvikles på én enkelt dag. Formiddagen er afsat til beretninger og debat, mens eftermiddagen rummer en række valgfrie seminarer, der hver for sig sætter fokus på, hvordan IM kommunikerer med tiden og omgivelserne: Hvordan er IM vækkelsesbevægelse i 2023?

Aftenprogrammet indledes med en familiefest, og årsmødet slutter med et stort fællesmøde, hvor Vesterbro-præsten Niels Nymann Eriksen taler.

Vejen Idrætscenter, som i år danner ramme om årsmødet, gør det oplagt at kombinere årsmødet med en aktiv familieweekend. Med badeland, familiespa, springhal, motionsrum og boldbaner er der masser af ekstra tilbud for hele familien, der samtidig kan bo på den tilknyttede campingplads, i hytter eller på hostel.

»Med de gode tilbud om overnatning og aktiviteter er der rigtig fine muligheder for at kombinere årsmødet med en indholdsrig miniferie i det sydjyske,« siger sekretariatsleder Birgit Forum.

Programmet offentliggøres på indremission.dk/årsmøde den 1. marts, og en trykt indbydelse sendes ud til alle lokale IM-fællesskaber i april måned.

For dem, som er forhindret i al deltage, kan det meste af årsmødet følges via Facebook eller YouTube.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Lovsang fyldte Vejle Musikteater
Omkring 900 mennesker samledes til Ignite-lovsangsfest, som blandt andre frivillige fra Vejle IMU var med til at arrangere. …
Volontør oplevede stærkt kollegafællesskab på medarbejderkonference
Medarbejderkonferencen var til stor glæde for førstegangsdeltageren Marius Rosenberg Kirkegaard, der oplevede et åbent og meget snakkende…
Fra Færøerne til København som ny konsulent i DFS
Med fem års erfaring fra børne- og familiearbejde i Kirkjuliga Heimamissiónin tiltræder Jóhan Hansen 20. april som konsulent i Danmarks Folkekirkelige…

Annoncer