Åbent bestyrelsesmøde om IM's fremtid på Sjælland

Indre Missions arbejde er udfordret i Region Øst. Hovedbestyrelsen vil derfor gerne mødes med IM's venner på Sjælland og drøfte fremtiden.

Når Indre Missions bestyrelse samles i Slagelse den 19. september er det bla. for at drøfte fremtiden for IM's arbejde på Sjælland og i hovedstadsområdet. Drøftelsen er en del af det åbne bestyrelsesmøde, som alle interesserede IM-venner er inviteret til at deltage i.

IMs arbejde i Region Øst er udfordret både i de store landområder og i hovedstadsområdet. Færre IM-fællesskaber og mindre samarbejde med lokale sognekirker skaber afstand både geografisk som socialt og åndeligt. Sådan begrunder IM's formand Hans-Ole Bækgaard baggrunden for mødet, som han håber på god opbakning til fra IM-vennerne på Sjælland.

Er den IM’s klassiske rolle som en kirkelig bevægelse i samspil mellem kirken og missionshuset udspillet, eller er den fortsat brugbar, spørger Hans-Ole Bækgaard i indbydelsen, som opfordrer IM's venner på Sjælland til at tænke drømme for missionsarbejdet i Region Øst fremover, både på landet og i byen.

Det åbne bestyrelsesmøde holdes i Slagelse missionshus på Herrestræde 26. Det er gratis at være med, og der vil blive serveret aftensmad og kaffe undervejs.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Med Herdis ved min side tør jeg
Käte Jonassen har oplevet at blive holdt udenfor på grund af sin Alzheimerssygdom, men en ny nabo gav hende mod på at vende tilbage til kirken og…
Peter er ikke blevet helbredt
Peter Flyvholm har bedt om helbredelse i 23 år. I dag beder han stadig om at blive rask – men også om at få noget på vejen, der kan bære ham gennem…
Lene sigter mod nye mål
Bugtalerdukken er skiftet ud med en riffel og drømmen om medaljer. Men vejen til ny livsglæde har været lang, og Lene Bøndergaard har været længere…

Annoncer