Aarhus har fået sin fjerde IMU

Unge genåbner IMU i missionshuset Stjernen efter fire års nedlukning.

Den nye IMU i det nordlige Aarhus kom godt fra start med 20 deltagere første aften. Foto: Privat

For fire år siden valgte IMU i missionshuset Stjernen i det nordlige Aarhus at nedlægge sig selv. Men nu har en ny gruppe unge valgt at genåbne IMU i Stjernen. Dermed findes der nu fire IMU-grupper i den jyske hovedstad.

Bag det nye initiativ står Helena Berg, der ligesom flere af de andre i Stjernen IMU fik studenterhuen på i sommer.

»Jeg er vokset op i Aarhus og har i min gymnasietid været en del af Gym-KFS, som henvender sig til netop gymnasieelever. Derfor skulle der ske noget nyt, og da jeg havde hørt, at deltagerne i de andre IMU-grupper var lidt ældre, end jeg er, tænkte jeg, at vi måske bare skulle starte noget nyt,« fortæller Helena Berg.

»Jeg snakkede med nogle af mine venner, som var med på idéen, og min morfar kunne fortælle, at de meget gerne ville have en IMU i Stjernen igen. Derfor gik vi i gang midt i september med en god blanding af lokale og tilflyttere. Vi var 20 den første tirsdag og 17 den anden, men jeg ved, at der er flere på vej, så det skal nok blive godt.«

Har formuleret værdier

Den nye IMU har fra start formuleret nogle værdier for fællesskabet. Her hedder det bl.a., at der skal være plads til forskellige typer mennesker og forskellige aldersgrupper. Det skal være naturligt at tale om Gud og tro – ikke kun når der holdes andagt, eller når der er en taler på besøg. Og så vil de rigtig gerne være et sted, hvor det føles naturligt at tage venner med, som ikke er vant til at være en del af et kristent fællesskab.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Unge mangler et sprog for skyld
Andreas Bøge oplever som præst i Ansgars Kirken, at mange unge godt ved, at noget er galt – men de ved ikke, hvad de skal gøre med det. Derfor…
Det kan være hårdt at være omgivet af børn når miraklet udebliver
Drømmen om børn har vist sig ikke at være så ligetil for Katie og Frederik Olesen. Det har taget dem flere år at blive klar til at dele deres…
Ånd er det der holder alting sammen
Kristne grundbegreber er røget ud af vores bevidsthed, i takt med at samfundet er blevet mere og mere sekulariseret, og det har skabt en åndløshed,…

Annoncer