Da Monika og hendes venner fra Odense ankommer til konferencen ECHO i Fredericia den 2. februar, bliver de mødt med smil af et velkomstteam. Meget er nyt for Monika. Det er første gang, hun deltager i ECHO, og hun har været personlig kristen i et års tid.
Hun snusede lidt til kristendommen på en efterskole på Sjælland og i et kirkekor i Kalundborg, hvor hun er opvokset. Så flyttede Monika til Odense for at læse til kemiingeniør. Hun startede i gospelkoret Cornerstone i Sankt Hans Kirke og fandt en god veninde i koret, og de mødtes til gudstjenester i kirken.
På en tur til Færøerne med koret betød det kristne fællesskab med bønner, sange og mødet med naturen, at hun begyndte at tro på Jesus. Monika har haft mange spørgsmål, som hun har drøftet med sine venner, blandt andet om videnskab i forhold til kristendom.
»Dialogen har hjulpet mig rigtig meget med at se en sammenhæng i tingene,« fortæller Monika Andersson.
Hun er kommet til Fredericia med flere forventninger.
»Jeg vil gerne have nogle indtryk, som jeg kan forme min tro lidt mere efter. Det fungerer bedst for mig, når mennesker fortæller mig, hvordan tingene fungerer,« siger Monika.
Livsnær forkyndelse
Hun kan spejle sig i nogle af de ord, som den amerikanske præst Nick Brannen siger i oplægget fredag aften, hvor han fortæller, at man skal opsøge Jesus der, hvor han er. Nick Brannen er hovedtaleren på konferencen og har fire oplæg, der hver gang introduceres af drama, som bygger på fortællinger fra Det Gamle Testamente. Under forkyndelsen er der helt stille i hallen, og Monika suger budskabet til sig, for det er jordnært og let at forstå.
»Nick Brannen er helt nede på jorden og siger tingene på en hverdagsagtig måde,« fortæller Monika, der oplever, at ordene rammer hende.
»På et tidspunkt i et par af oplæggene fældede jeg lige et par tårer, for der var noget, der rørte sig i mig.«
Hun nævner blandt andet oplægget fredag aften, der handlede om at være rastløs eller at hvile.
»Det er befriende, at jeg kan lægge mine byrder i Jesus’ hænder og lade ham holde dem,« siger Monika, som er glad for lovsangen, der binder hovedsamlingerne sammen.
»Selvom jeg ikke kender alle sangene, er de nemme at lære.«
Stort udbytte af seminarer
Monika er gået lidt uden om de teologisk tunge seminarer, som Jordan B. Cooper, en amerikansk professor i teologi, står for under konferencen.
»Jeg vil gerne lære mere grundlæggende om den kristne tro på et tidspunkt. Men jeg synes, det er svært at navigere i Bibelen og finde svar. Så jeg har søgt efter seminarer, hvor jeg kan genkende mig selv,« fortæller Monika.
Hun har besluttet at deltage i Irene Aarestrups session om angst, hvor der er små gruppediskussioner undervejs i oplægget.
»Jeg er blevet opmuntret til at tale med andre om mine bekymringer. Så det er godt at fortælle Jesus om mine bekymringer; på den måde lægger jeg dem over til ham og giver slip på dem. Det giver mig ro, især når jeg tænker på krig eller klimaforandringer,« siger Monika.
Hun er meget begejstret for seminaret om tvivl ved Michael Agerbo Mørch, der er adjunkt i systematisk teologi ved Dansk Bibel-Institut.
»Jeg kan fuldstændigt genkende det, han siger,« forklarer Monika, der efterfølgende besøger Lohses stand på konferencen for at købe Michael Agerbo Mørchs bog om tvivl.
Inkluderende fællesskab
Søndag ved frokosttid sidder Monika med et træt smil. Hun er helt mættet af de mange indtryk, hun har fået. Hun taler varmt om det kristne fællesskab på konferencen.
»Alle er åbne, søde og inkluderende, ligesom derhjemme i kirken,« fortæller Monika.
Hun forholder sig til, at målet med konferencen er at inspirere deltagerne til at være et ekko af Guds kærlighed, hvor de færdes.
»Jeg tror i første omgang, at jeg tager alle mine oplevelser med hjem og vender det med mig selv og mine venner i kirken,« forklarer Monika, der har delt sit nye ståsted med sine studiekammerater.
»Det er stadig ret nyt for mine venner på studiet, at jeg er kristen. Jeg tror, de skal vænne sig til det.«
