Det er lørdag morgen den 1. november i Vejle, og hallen på Rosborg Gymnasium sitrer af energi. Musikken pumper fra højtalerne, mens smågruppelederne hopper, vinker med skilte og forsøger at fange blikket fra de unge, der er på vej ind.
700 deltagere er samlet til IMU's landsstævne Event, og overalt summer det af forventning. Midt i den store fællesskabsfølelse er smågrupperne det, der binder det hele sammen som en rød tråd gennem weekenden. Deltagerne har på forhånd valgt, hvilken gruppe de vil være med i: bedegruppe, bibelgruppe, kreagruppe, pulsgruppe, »solo med Gud«-gruppe eller en, hvor de snakker tro.
Bibel- og kreagrupperne er de mest populære, og lidt før klokken ti strømmer de unge ind i hallen for at finde deres plads. Mange med Bibelen under armen, flere end lederne i døren kan huske at have set før.
Midt i mængden sidder en smågruppe bestående af unge fyre fra en teenklub og tre forskellige efterskoler sammen med deres smågruppeledere Marius Sørensen og Benjamin Grøn. De finder hurtigt sammen, klar til formiddagsmødet, hvor lovsangen løfter rummet, og Events tema, Kære…, folder sig ud i Thomas Fyhns forkyndelse over emnet Kære venner.
Ærlige spørgsmål
Stemningen under forkyndelsen er koncentreret, og man fornemmer en lydhørhed, der nærmest føles målelig. Et mere synligt udtryk for det samme er, at der kun er få, som forlader mødet før tid. Det bemærker en leder med flere års erfaring fra Event.
Bagefter samles smågruppen for at tale om forkyndelsen, der handlede om, hvordan man har det i det kristne fællesskab, og om at man også her kan føle sig ensom.
Samtalen tager udgangspunkt i en række bibelvers, der belyser temaet. De fleste har deres bibel slået op foran sig, og enkelte skal have hjælp til at finde rundt. Marius hjælper én af fyrene, der er forholdsvis ny i troen.
Lederne lægger ud med at besvare nogle af spørgsmålene for at sætte en samtale i gang. De unge lytter intenst til ledernes erfaringer, men kommer ikke selv så meget på banen. Én spørger dog nysgerrigt, hvad det egentlig betyder, når der i Første Korintherbrev står, at man skal stræbe efter de største nådegaver.
Da lederne spørger til smågruppens indtryk af talen, siger én af drengene helt ærligt: »Jeg sad og tænkte lidt bagefter, at jeg savnede, at der var noget mere åndeligt i talen, noget om Jesus.«
Blev bombarderet
med spørgsmål Lederne vender også tilbage til et spørgsmål, gruppen stillede aftenen før, hvor temaet var Kære far, som blev belyst gennem fadervor. En af deltagerne havde spurgt, hvad ordene »i himlene« egentlig betyder.
»Det var et svært spørgsmål, vi lige skulle finde et svar på,« siger Benjamin.
Da gruppen senere er gået til frokost, reflekterer de to ledere over deres indtryk af samtalen om det kristne fællesskab.
»Det var et svært og lidt tabubelagt emne for dem at snakke om, fordi det er sårbart, hvis man føler sig udenfor,« fortæller Marius og tænker højt: »Måske skulle vi have valgt at dele gruppen op i to, så havde de måske snakket noget mere.«
Benjamin nikker. »I går snakkede vi om bøn, og det var nemmere at tale om. I hvert fald blev vi bombarderet med spørgsmål.«
Sultne efter mere viden
Det kom bag på de to smågruppeledere.
»Vi blev overrasket over, hvor mange dybe og gode spørgsmål de stillede meget frimodigt. For eksempel hvad det betyder, når der i Bibelen står, at du skal gå ind i dit kammer, lukke døren og bede til din Far. Så spurgte én af dem, om man så ikke må bede uden for rummet for andre mennesker, « siger Marius.
Benjamin tilføjer: »Vi svarede, at det ikke går på, hvor vi beder, men på den relation vi har til Gud.«
De to ledere nikker genkendende til, at der er flere unge, som gerne vil læse i Bibelen.
»Jeg var vikar på Sydvestjyllands Efterskole i en periode, og jeg blev overrasket over, hvor mange elever der læser i Bibelen. Det er, som om de virkelig er sultne. De vil lære Jesus bedre at kende. – Jeg tror nærmest aldrig, at jeg læste i Bibelen, da jeg gik på efterskole.«
Benjamin supplerer: »Vi oplever, at de er nysgerrige og længes efter svar og viden.«
Dykker ned i teksten sammen
I løbet af eftermiddagen fortæller nogle af deltagerne fra de 12 bibelgrupper om, hvorfor de har valgt netop denne type smågruppe. To af dem er Emilie Najbjerg og Silje Færch fra Djurslands Efterskole.
»Jeg vil gerne høre lidt mere om Bibelen og kristendommen og være en del af det,« siger Emilie. Silje supplerer: »I gruppen kan vi læse i Bibelen sammen og virkelig dykke ned i teksten.«
De oplever det udbytterigt at være med i en bibelgruppe.
»Jeg har fået noget nyt med, vi har haft nogle gode snakke, og det har været rigtigt godt, at vi har kunnet stille spørgsmål,« fortæller Silje.
Senere svarer Linus Feldt og Kaleb Juhl fra Nordsjællands Efterskole på, hvorfor de har valgt en bibelgruppe på Event.
»Jeg læser nogle gange i Bibelen, men jeg har haft svært ved at tolke nogle af tingene. Derfor synes jeg, det er fedt at snakke med både de ældre ledere og andre på min alder og høre deres perspektiver og få noget mere forståelse og nye vinkler,« siger Linus.
Kaleb supplerer: »Jeg har tidligere læst rigtig meget i Bibelen i en periode på omkring et halvt år, men har mistet lidt af vanen. Nu prøver jeg langsomt at bygge den op igen. Jeg vil gerne vide, hvad jeg tror på, og hvordan Bibelen siger, jeg skal leve mit liv.«
De genkender, at mange unge søger noget stabilt i deres liv.
»Vi er mange, der har travlt, og som har høje forventninger til os selv. Alt føles ustabilt. Jeg tror, at Bibelen og Gud kan give en form for rygrad, noget stabilt at hænge fast i. Et anker, når livet ellers er kaotisk,« forklarer Kaleb.
Er opmærksomme
Inden aftensmaden fortæller Laura Weinrich Bech, der er teamleder for smågrupperne, at det er kreagruppen, der topper listen over deltagernes valg.
»Jeg tror, det er et valg, der kommer af, at man måske er lidt bange for at lægge de hårde sager på bordet. Man kan pakke det lidt ind ved at lave noget med hænderne,« siger Laura, der uddyber, hvad hun mener med »de hårde«.
»Det er det der med at sidde og kigge hinanden i øjnene og tale om at tro på Jesus. Det tror jeg godt kan være lidt ‘scary’ for dem, som knap nok ved, hvem han er, eller som først er ved at lære ham at kende. «
Samtidig har hun lagt mærke til, at interessen for bibelgrupperne er større end forventet.
»Jeg har gået rundt og lyttet, og mit indtryk er, at deltagerne måske ikke åbner munden så meget, men deres ører er pivåbne. De er meget opmærksomme på, hvad der sker omkring dem, og de bider sig især fast i det, der bliver sagt i smågruppen,« understreger Laura.
Frimodige unge
At så mange har valgt bibelgrupperne, kommer faktisk bag på hende.
»Jeg var overrasket over, at vi kunne danne 12 grupper med fokus på Bibelen, for det kræver noget af dem selv, og der er også jo lidt tekstanalyse i det,« siger hun.
For Laura er smågrupperne vigtige i Event-fællesskabet.
»Vi sætter tid af til snakken i smågrupperne, fordi vi tror, der er kvalitet i, at de får lov at sætte ord på, hvad de har hørt. Og hører andre på deres egen alder formulere, hvad de har hørt,« siger Laura.
Hun lyser op, når hun fortæller, hvad hun har hørt igen og igen fra smågruppelederne.
»Jeg hører rigtig meget, at frimodigheden præger de unge. De er frimodige til at gå til samtaler og forbøn, og til at stå op og lovsynge.«
