Byfest åbnede døren til missionshuset

Omkring 150 borgere fra Hinnerup lagde vejen forbi missionshuset under byfesten. Det gav anledning til mange gode samtaler om tro og kirke.

Der blev bagt 265 pandekager over bål, da Indre Mission og Bykirken i Favrskov inviterede indenfor under byfesten i Hinnerup. Foto: Rasmus Breindahl

Da Hinnerup holdt sin årlige byfest den 8. august, rykkede Indre Mission og Bykirken i Favrskov ud af missionshuset og blev en del af byfesten.

Missionshuset ligger lige ved byens torv, hvor festen blev holdt, og der var aktiviteter både ude og inde. Udenfor kunne børn og voksne bage pandekager over bål. I alt blev det til 265 pandekager. Indenfor kunne børnene deltage i en konkurrence, mens der blev budt på kaffe, kage og saft.

Ifølge Sven-Erik Jørgensen, der er næstformand i Indre Missions fællesskab, benyttede omkring 150 personer sig af muligheden for at se huset indefra. Det gav mulighed for samtaler med mennesker, der længe havde undret sig over, hvad der foregår i huset, som er hjemsted for både Indre Missions fællesskab og valgmenighed.

"Det var gode snakke," fortæller han.

Selv havde han en samtale med en kvinde, som spurgte, om der også var gudstjeneste om søndagen. Da han svarede ja, sagde hun, at hun ville komme næste dag, og det gjorde hun.

Også udenfor opstod samtalerne naturligt omkring pandekagebålet og den gratis kaffe, som Robert Svendsen fra SnakTro delte ud af. Han nåede 235 kopper.

"Det var virkelig en velsignet dag. Folk er generelt ikke så berøringsangste mere, og ingen var afvisende," siger Sven-Erik Jørgensen.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Sabbatåret er ikke endnu et projekt der skal optimeres
Et sabbatår kan hurtigt blive fyldt af forventninger til alt det, man skal nå. Maria Heskjær Eriksen insisterer dog på, at der også skal være tid til…
Det er dem jeg har det stærkeste bånd til
På Bisseruplejren fandt Francisca Seshie mennesker, hun kunne dele tro og liv med. Nu er hun selv med til at skabe det fællesskab, som har fulgt hende…
Jeg er pedel i hele Danmark
I næsten 16 år har Frank Søndergård kørt Danmark tyndt for at vedligeholde genbrugsbutikker, missionshuse og udlejningsejendomme for Indre Mission.…

Annoncer