Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard lagde ud med at tale om dommedagstaler. Om krige, klimakrise og stormagter ude af kontrol, samtidig med at dagsregnen væltede ned over Mørkholt Strand Camping og ledte tankerne hen på Noas dage.
Årets formandsberetning blev dog aldrig en dommedagsprædiken, selv om der var dystre toner undervejs. Hans-Ole Bækgaard insisterede på ikke at tale om problemer, men om vilkår, man må forholde sig til og leve sig ind i. Samtidig opmuntrede han til frimodigt og trofast missionsarbejde – og til at tænke nyt.
Dansk kirkeliv havde set helt anderledes ud, hvis ikke Indre Mission havde været der. Men det er ikke nostalgi, der skal få den næste generation til at vælge IM til, slog han fast og antydede, at der måske er brug for en anden Indre Mission end for et par generationer siden.
»Det lutherske grundlag og missionssagen kan vi ikke ændre på, men former, kultur, tiltag, strategier og kommunikation er foranderlige størrelser. Engang kaldte vi os kirkens dagligstue. Men dagligstuen i 1960’erne var unægtelig noget andet end 2020’ernes køkkenalrum. Virkeligheden har ændret sig. Folkekirken er på mange måder sin egen dagligstue og har på en række områder overtaget de frie, kirkelige organisationers virke. Samtidig er IM’s placering rykket ud mod periferien både kirkeligt og teologisk, selvom vi synes, vi står lige midt i kirken,« sagde Hans-Ole Bækgaard.
Kristen i alle døgnets timer
»I dag må vi se på nye muligheder, og de er der! Jeg oplever, at der lyttes til os, når vi byder os til,« forsikrede formanden og opmuntrede til at holde øjnene åbne for nye muligheder.
»Jeg bliver ofte spurgt, hvad Indre Mission eller hovedbestyrelsen vil gøre i forskellige spørgsmål, og jeg har lyst til at spørge tilbage: ‘Hvad gør du?’ Vi må sammen finde ud af, hvordan vi skal agere som missionsbevægelse. Det kræver, at vi taler med hinanden og hjælper hinanden i stedet for at spille hinanden ud mod hinanden.«
Endelig lagde han op til en trospraksis, som ikke kun kommer til udtryk i hjemmet og i kirke og missionshus.
»Vi skal som kristne være lys og salt på alle livets områder. Vi skal tjene og være tro mod vores kristne overbevisning i hjemmet, i menigheden og i samfundslivets mange relationer. Vi skal være tro mod Bibelen, men vi skal også være til stede i den tid, i den hverdag og i det liv og de relationer, der er vores. Vores muligheder er vidt forskellige. Nogle kan gøre det i det offentlige rum, mens andre gør det bedre i en lokal sammenhæng,« understregede han.
»Den fælles sag handler om at leve som kristne i alle døgnets timer, og ikke kun derhjemme eller i missionshuset. Det, vi ikke kan fastholde tydeligt i det offentlige rum, kan vi i længden heller ikke fastholde over for os selv. Vi må ikke opgive troen på, at vi stadig kan være med til at forandre samfundet og kirken gennem vores virke og ved at påvirke og øve indflydelse. Vi skal ikke forfalde til den tankegang, at toget er kørt, og at vi derfor må nøjes med at leve i en boble, hvor vi kan værne om en særlig from livsstil.«
Gode erfaringer
Netop udfordringen med at komme ud af missionshusboblen gik igen i flere af de spørgsmål, som blev stillet under den efterfølgende debat. Henrik Kruse Eriksen fra Sørvad foreslog, at tilbageholdenheden kunne skyldes en negativ selvopfattelse.
»Tænker vi, at ingen gider at høre på os, fordi vi kommer i Indre Mission?« spurgte han.
Den analyse blev ikke modsagt af svarpanelet, som bestod af Hans-Ole Bækgaard, formand for IM’s økonomiudvalg Anders Hummelmose og hovedbestyrelsesmedlem Bo Knudsen. Til gengæld kunne tidligere hovedbestyrelsesmedlem Erik Back Pedersen fra Gårslev og Birgit Mogensfeldt-Hansen fra Starup begge fortælle, hvordan der var kommet noget godt ud af at engagere sig mere i det lokale liv. I Gårslev samarbejder IM med den lokale kulturforening om sang-aftener, og Birgit Mogensfeldt-Hansen fortalte, hvordan engagement i det lokale foreningsliv havde været med til at nedbryde fordomme om Indre Mission. Det har bl.a. betydet, at et årligt børnearrangement samler ca. 70 deltagere i det lille lokalsamfund i Sydvestjylland.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at vi mødes og læser i Bibelen. Men det, vi læser i Bibelen, skal også ud til andre, og det kommer det bedst, når vi selv går. Ikke som missionærer, men som almindelige mennesker mellem andre almindelige mennesker,« opfordrede hun.
Faldende gavetal presser økonomi
En forudsætning for mission er penge, understregede Anders Hummelmose. Han fremlagde et 2023-regnskab, som endte med et overskud på 914.000 kr. takket være salget af seks missionshuse. Ser man alene på driften, endte året med et underskud på 1,6 mio. kr., selv om Indre Missions virksomheder samlet set har præsteret flot og over forventning. Udfordringen er, at gavetallet og antallet af givere er faldet, forklarer Anders Hummelmose.
Det fik én til at spørge, hvor længe Indre Mission vil acceptere, at en virksomhed som for eksempel Felix Rejser giver underskud.
Anders Hummelmose forklarede, at Felix Rejser faktisk kører godt efter nogle svære år med bl.a. corona-pandemi. I 2023 lå IM’s rejsebureau da også til at lande et overskud, indtil krigen i Gaza satte en stopper for rejser til Israel.
Hans-Ole Bækgaard tilføjede, at man er nødt til at se på virksomhedernes formåen over en længere årrække, hvis man skal undgå at træffe forhastede beslutninger.
»Hotel Hebron var bestemt ikke en god forretning for IM, da det måtte lukke ned under corona-pandemien, men i maj måned satte hotellet omsætningsrekord. For ti år siden havde Mørkholt Strand Camping det svært og gav underskud, men nu blomstrer forretningen,« sagde Hans-Ole Bækgaard.
Bo Knudsen mindede om, at profit langt fra er det eneste mål med IM’s virksomheder og nævnte Forlagsgruppen Lohse, som i disse år har svært ved at få forretningen til at løbe rundt.
»Men forlaget er også missionsarbejde, og det er vigtigt, at der udgives god, kristen litteratur. Derfor accepterer vi underskud.«
Nye missions- og indtjeningsmuligheder
Jakob Medom fra Aarhus foreslog, at Indre Mission etablerede flere forskellige virksomheder for at gøre sig mindre sårbar over for krig, pandemier og skiftende konjunkturer. Og for at kompensere for den virkelighed, at det tilsyneladende er blevet sværere at samle penge ind.
»Jo, og det er vi i gang med at overveje,« svarede Anders Hummelmose.
»Lige nu har vi særligt kig på udlejningsejendomme, og vi er særligt interesserede i løsninger, hvor vi både kan tjene penge til mission og samtidig kan være med til at understøtte missionsarbejdet med nogle gode rammer. Vi har endnu ikke fundet den endelige løsning, men vi tager gerne imod gode råd,« understregede han.
I panelet var man dog enige om, at øvelsen ikke går ud på at skære ned på indsamling og skrue op for virksomhedsdrift.
»Der skal helst skrues op for begge dele, for de gaver, der gives til Indre Mission, er ikke bare penge. De er også udtryk for et engagement i bevægelsen og sagen, og det kan vi ikke undvære,« fastslog Hans-Ole Bækgaard.
Nye regler belaster frivillighed
Flere spurgte ind til de mange økonomiske og administrative regler, som myndighederne de senere år har pålagt bevægelser som Indre Mission.
»Jeg bliver trist, når jeg oplever, at myndigheder har mistillid til IM og andre kirkelige organisationer. Oplever I generelt, at der er modvilje i systemet mod kirkelige organisationer?« spurgte tidligere økonomichef Morten Nielsen.
Det afviste Anders Hummelmose, men han medgav og beklagede, at GDPR-regler, foranstaltninger mod hvidvask og mange andre regler har givet mere arbejde og bøvl. Både for Indre Missions økonomiafdeling, men også for de frivillige kasserere rundt om i landet.
Hans-Ole Bækgaard tilføjede, at reglerne ikke kun rammer de kirkelige organisationer, men hele forenings-Danmark.
»Jeg oplever også, at der blandt vores politikere er opmærksomhed på, at situationen presser frivilligheden i civilsamfundet. Men det er åbenbart vanskeligt at gøre noget ved det.«
Hans-Ole Bækgaards formandsberetning var et supplement til hans skriftlige beretning, som findes i Indre Missions Årbog, impuls nr. 11-2024.