Der er stadig pladser på Årsmødefestivalen

Selv om Mørkholt Strand Camping er fuldt booket er det stadig muligt at få en plads.

I 2022 holdt biler og campingvogne i kø, for at komme ind på pladsen.

Nedtællingen til Årsmødefestivalen på Mørkholt Strand Camping den 7.-9. juni er begyndt. Selve årsmødet med formandsberetning, økonomiberetning og drøftelse bliver streamet, så man kan følge med rundt om i landet hjemme i stuen eller sammen med andre i missionshuset. Det vil være muligt at sende spørgsmål på mail eller sms til drøftelsen.

Birgit Forum, der er projektkoordinator for festivalen, opmuntrer alle, som vil deltage i Årsmødefestivalen, til at tilmelde sig senest den 5. juni, selvom det er for sent at bestille mad.

»Så kan vi bedre planlægge og servicere deltagerne,« forklarer Birgit Forum.

»Det er vigtigt at tilmelde sig, hvis man vil være sikker på at få en plads til koncerten lørdag aften. Det er også billigere, hvis man på forhånd køber et armbånd, der giver adgang til gratis kaffe, end hvis man køber det i døren.«

Campingpladsen er fuldt booket, men Birgit Forum oplyser, at Indre Mission har lejet en stor græsmark ovenfor campingpladsen, hvor man stadig kan booke en plads, hvis man ønsker at være med hele weekenden. Hvis man er interesseret, kan man kontakte campingpladsen.

Man kan læse mere om Årsmødefestivalen og tilmelding på festival.indremission.dk.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Hun mistede sin familie og fandt en ny
Et uventet venskab førte Nesli Demir til tro, dåb og et nyt fællesskab efter et smertefuldt brud med sin tyrkiske familie. …
Fra jordnær forkyndelse til Jesus-jubel
På Å-festival mødtes tusindvis af unge om tro, musik og frihed i evangeliet.
Præst, speaker og passioneret AGF’er
Flemming Baatz Kristensen har fulgt De Hviie gennem triumfer, kollaps og sene overtidsmål.

Annoncer