Evangelieteksten til pinsedag er fra Joh. 14, 15-21. Læs den online hos Bibelselskabet.
Jesus lovede disciplene, at han ikke ville efterlade dem faderløse, og det er i virkeligheden kernebudskabet i pinsedags evangelietekst. Det mener Tonny Dall Sørensen, som er forstander på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming.
»Når vi taler om pinse og Helligånden, kommer vi ret hurtigt til at tænke på nådegaver og glemmer nogle gange, at Helligåndens primære opgave er at gøre os glade for Jesus og det, han har gjort for os – at tegne ham tydeligt for os,« forklarer han.
Det er også derfor, Helligånden udruster menigheden med nådegaver.
»Det er netop for, at vi sammen kan tegne et fuldt og helt billede for hinanden af, hvem Jesus er. Jesus kom for at frelse mig; han kom for at genskabe relationen til Gud som far – for at give mig barnekår.«
Gud finder mig
På Det Nye Testamentes tid var det faderens rolle at sørge for familien. Var man faderløs, så stod man i en dårlig situation og på det nederste trin af samfundsstigen.
»Gud opfordrer menigheden – eller Israels folk – til at tage sig af enken og den faderløse, for de har ikke noget socialt netværk eller sikkerhedsnet under sig og hører heller ikke til et sted,« siger Tonny.
Et besøg i et slumområde forstærkede hans billede af Gud som en far, der rækker hånden ud og tilbyder barnekår til alle mennesker.
»Jeg har lige været i Nepal med skolen, og i den forbindelse var vi ude i tre forskellige slumområder for at se det arbejde, som menigheden havde derude. Der blev jeg grebet af et ønske om at kunne tage de børn til mig og på den måde bære dem ud af deres fattigdom. Det er det, som Gud kommer og gør. Han finder mig i slummen og ønsker at gøre mig til sin.«
Hidkaldt til hjælp
Når Gud taler om at sende en ny talsmand, er det for at give mennesker hjælp i hverdagen.
»Vi får et sted at høre til; der er en, der vil sørge for os og hjælpe os. Det græske ord for talsmand, som er brugt i denne tekst, betyder egentlig ‘en der er hidkaldt til hjælp’ – nemlig for at hjælpe med at tale en andens sag.«
Tonny forklarer, at man derfor også kan oversætte det græske ord med »advokat « eller »sagfører«, som netop er tilkaldt for at være til hjælp.
»En god far sørger for, at hans barn har til livets ophold, og så opdrager og støtter han sit barn for at lede og vejlede det i dagligdagen. Når Jesus siger, at han ikke vil efterlade os faderløse, tror jeg, han tænker på Helligånden, der som en talsmand vil komme og udfylde alle de funktioner.«
Vi skal forsøge at leve, som Gud vejleder os til
Som Guds barn bliver man derfor også en del af en helt ny familie.
»Vi bliver indlemmet i den treenige Guds nærvær. Det er egentlig det, der er formålet med Helligånden. Der er en underliggende tanke om, at vi får Helligånden og bliver en del af den nye pagt, og det slog mig, at der er rigtig meget dåb i det her,« siger Tonny.
Et liv i efterfølgelse
Tonny understreger, at et liv med Gud som far er et liv i efterfølgelse.
»Dåben er en engangsbegivenhed, men jeg må dagligt bede om, at Helligånden må lede og vejlede mig i at leve i efterfølgelse. Jeg tror på, at Helligånden gør en gerning i os, og netop fordi vi er Guds børn, kan det mærkes på os. Helligåndens gerning skaber også et ønske om at strække Guds kærlighed ud til andre,« siger Tonny.
Men han synes, at teksten umiddelbart kan fremstå lidt hård.
»Der står ‘elsker I mig, så hold mine bud’, og så kommer kravet om efterfølgelse som noget af det første. Det kan næsten lyde som en betingelse, at hvis vi gør det, så vil Jesus bede faderen om at give os den anden talsmand, men det vender anderledes i mit hoved.«
Tonnys erfaring er, at talsmanden skaber et ønske i ham om at følge og holde buddene og på den måde vise kærligheden.
»Der er en dobbelthed i det, når der længere nede står: ‘Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig.’ Den kærlighed opstår, fordi han elskede mig først, og bare ved at leve som kristen – forsøge at leve tæt på Gud – spreder jeg også den kærlighed.«
Et adelsmærke
Tonny tror derfor heller ikke, at det er lige meget, hvordan man lever som et Guds barn.
»Vi skal forsøge at leve, som Gud vejleder os til og i sit ord siger, der er bedst. Som Guds børn er vi kaldet til at leve anderledes end mange mennesker omkring os, så det gennem vores levemåde og vores handlinger bliver tydeligt for andre, at vi er børn af en anden.«
Tonny illustrerer det med, hvordan han ikke altid har lyst til at blive sammenlignet med sin jordiske far.
»Noget af det værste, min kone kan sige til mig, er: ‘Du ligner godt nok din far’, eller ‘det, du lige gjorde der, det var lige din far’, men som kristen er det jo næsten et adelsmærke, hvis der er nogen, der siger det om os: Der lignede du din far.«
