Den første lørdag i oktober fylder lovsang på farsi Kronjyllands Frimenigheds lokaler i Randers. Godt 100 danske kristne og konvertitter fra Iran og Afghanistan er samlet til en fælles konference om integration og discipelskab. Den er arrangeret af Indre Missions Tværkulturelle Arbejde, Kronjyllands Frimenighed og Evangelisk Alliance i samarbejde med Elam Ministries. Det er en europæisk organisation, der hjælper kirker i Europa med at oplære nye troende fra Iran og Afghanistan.
Konferencen kører i to spor med fællessamlinger undervejs. Iranerne og afghanerne er samlet i det store gudstjenesterum, hvor der er lovsang og undervisning på farsi og samtaler og forbøn. Danskerne samles i børnekirkens lokale, hvor Kenneth Kühn fra Elam Ministries giver et indblik i den åndelige situation i Iran.
Iranere længes efter evangeliet
Kirken i landet begyndte at vokse i takt med, at forfølgelserne tog til i 1990’erne. Nu er der skudt mange undergrundskirker op. Elam Ministries begyndte i 1990, og organisationens første opgave var at oversætte Bibelen til farsi, for Iran var støvsuget for bibler. Den er siden blevet trykt og bliver nu smuglet ind i Iran. Kenneth Kühn skønner, at der foreløbig er uddelt ca. to millioner eksemplarer.
»De fleste iranere kommer til tro ved at læse evangeliet,« fortæller han.
Han berører også kort situationen i Afghanistan, hvor alt lige nu er uoverskueligt, og hvor de kristne holder sig under radaren.
Gennem årene er iranere flygtet, og der er opstået mange kirker i for eksempel Tyrkiet. I Danmark søger iranere og afghanere til de danske kirker med åbne hjerter for evangeliet og længsel efter at tage imod Jesus.
»Det, der sker i Iran og blandt iranerne, er ikke menneskers værk, men det er Gud, som gør det. Jeg tror, at vi i den næste generation af iranere vil se dem blive missionærer blandt deres eget folk,« siger Kenneth Kühn.
Hvis Kristus kun er følelser
Efter den velsmagende persiske mad deler danskergruppen glæder med hinanden. De fortæller også om den smerte, de oplever, når en ven fra Iran eller Afghanistan ikke får opholdstilladelse. Gruppen udveksler erfaringer på det kulturelle område og får undervejs vejledning til en bedre forståelse af de kulturelle forskelle, og hvordan man kan gøre farsitalende konvertitter til disciple.
Nasar Rezaeih, der er koordinator og leder af en farsitalende menighed i Christianskirken i Aarhus, mener, at undervisning i den kristne tro og livet som kristen er vigtig, så de døbte iranere og afghanere ikke forlader kirken.
»Mange danske præster er bange for at tale om synd og omvendelse over for iranerne, men det kan de godt tåle at høre. Det er nødvendigt, at de gør det. Når de har fået asyl, har de en meget krævende hverdag. Hvis Kristus kun er følelser og tilbedelse, så gider man ham ikke. Hvis de hører om det, Jesus har gjort for dem, så giver det dem en taknemmelighedsfølelse, som gør, at de kommer i kirke,« siger Nasar Rezaeih.
Metaforer i prædikenen
»Der er mange iranere og afghanere, som ikke forstår det, som præsten prædiker ved en dansk gudstjeneste. Prædikenen foregår på et for højt niveau og er indforstået. Der vil gå rigtig mange år, før konvertitter vil forstå en dansk gudstjeneste,« fortsætter han.
Kenneth Kühn opfordrer til, at man giver mulighed for, at iranere kan lovsynge og bede på deres eget sprog.
»Det er væsentligt, at de lytter til bibelundervisning på deres modersmål. Metaforerne i prædikenen betyder meget for iranerne. Vi danskere forlader for hurtigt billedverdenen og begynder at fortolke,« siger han.
»For iranere og afghanere er relationen vigtig. Så hvis vi efter en hyggelig aften i det kristne fællesskab siger til Ali, at vi ses næste onsdag, så dukker han sikkert ikke op. Han vil sige, at han ikke har hørt noget fra os, eller at han ikke har fået en sms. Det er vigtigt, at vi bruger tid sammen med dem.«
