Flere ramponerede biler foran et stort værksted på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming afslører, at der gemmer sig et sandt paradis for motorglade drenge, der elsker at sparke dæk. Her bruger 20 teenagere på mekanikerlinjen mange timer på at fikse alle typer af køretøjer.
Inden valgfagslektionerne begynder den 13. marts, viser linjelærer Jens Kristian Plougmann, rundt. På den ene endevæg står der »fællesskab« med store graffiti-bogstaver, og lige i nærheden er der slyngelstuen, hvor man kan hænge ud.
Værkstedet har den karakteristiske lugt af olie og benzin, og der er fire lifte og alt muligt værktøj, som drengene kan bruge. Rundt i værkstedet står der flere projekter: en traktor og flere biler, som er ret ødelagte.
Turbo på en ellert
Lige inden for døren står en gammel ellert, som skolen lige har fået. Flere af drengene er straks henne for at undersøge den, og de spørger Plougmann, om den virker.
»Det ved jeg ikke, men det må I finde ud af. Måske kan vi sætte en turbo på, så den kører hurtigere,« griner Plougmann.
På værkstedet vrimler lærlingeklædte teenagere, som er i gang med alle mulige projekter. Herigennem lærer de meget om motorer, bremser, strøm og opbygningen af en bil, mens ubestemmelige toner buldrer ud af en højttaler i baggrunden.
Herude får min hjerne frit spil til at finde løsninger på alle mulige problemer
Det er Plougmann, som har bestemt musikken: »Det er enten 1980’er-musik eller lovsang, vi hører,« siger han med et stort grin. Indimellem drukner alle lyde i motorlarm, når drengene gasser op.
Der bliver hevet i læreren fra alle sider. Det er tydeligt, at han har det som en fisk i et farvand, hvor alt kan lade sig gøre, og kun fantasien sætter grænser. Ved traktoren, som en dreng selv har taget med hjemmefra, er der dog lidt mere stille. Han får god vejledning til sit projekt af de to andre lærere i værkstedet, Jens Bertelsen og Jan Hummelhøj.
Snakker tro med Plougmann
Jeppe Skovsgaard prøver at få ellerten til at starte ved hjælp af et batteri.
»Jeg kan godt lide at reparere ting og prøve at få det til at virke. Det er en rigtig god oplevelse, når det endelig virker, og vi kan få det ud at ræse på banen her bagved skolen,« fortæller han og smiler over hele hovedet.
På et tidspunkt må Jeppe lige google for at finde svar på et spørgsmål om ellerten og dens motor. Han har det fint med den kristne grundholdning, som gennemsyrer dagligdagen på efterskolen, når bare han også kan få lov til at rode med biler.
»Noget af det kan blive lidt for meget. Måske fordi jeg selv har mange spørgsmål til det, jeg ikke forstår. Indimellem har jeg fået en snak med Plougmann om noget af det kristne, når vi har stået og lavet noget,« fortæller Jeppe.
Ved siden af hjælper Plougmann en anden elev med at lave noget på undervognen af en BMW og reparere dens gearkasse:
»Vi skal gerne have den til at spinde som en missekat,« siger han.
Det samme håber Bastian Kolster, at der sker med hans scooter.
»Den får alt for lidt benzin,« fortæller Bastian, der har det fint med at få hjælp fra de andre. Han er tit i værkstedet i fritiden.
»Jeg er bedst med hænder og kan godt lide at gå herude og rode. Nogle gange giver det mig også en pause fra det kristne.«
Når bilen bare kører
Julius Christensen går rundt med svejsehjelm. Sammen med Mattias er han i gang med at fikse et bilvrag, som er totalt dækket af mudder.
»Gassen tager ikke ordentlig ved, Julius. Kan det være noget med koblingen?« spørger hans kammerat.
Julius har en væsentlig grund til at vælge netop Sydvestjyllands Efterskole.
»På Efterskolernes Dag forelskede jeg mig i det gigantiske værksted,« siger den høje vestjyde, der drømmer om at blive mekaniker. Han stortrives med olie under neglene.
Her kan vi tage det stille og roligt, men i Tanzania var der en masse på spil
»Herude får min hjerne frit spil til at finde løsninger på alle mulige problemer,« fortæller Julius.
Han kan godt lide følelsen af at få en bil til at køre og så afprøve den i høj fart på skolens egen bane.
»Det er så fedt at have arbejdet megahårdt på en bil og opleve, at den virker perfekt,« forklarer han med lys i øjnene. Lidt på samme måde har han det med det kristne miljø på skolen.
»Jeg synes, det er fedt at være med i et kristent fællesskab, hvor man dyrker det rigtig meget.«
Har bygget bådebro i Tanzania
Det samme kan Jakob Bøndergaard skrive under på. Han er opvokset i en kristen familie.
»Jeg går meget op i den kristne tro. Det har stor betydning, at vi har andagt hver morgen og aften,« fortæller Jakob, der kan lide at bruge sine hænder. Han var med mekanikerlinjen, da de sidste år var i Tanzania for at hjælpe en menighed med at bygge en bådebro.
»Her kan vi tage det stille og roligt, men i Tanzania var der en masse på spil. Vi skulle nå at gøre bådebroen færdig, så vi var under pres og afhængige af, at alle hjalp hinanden,« siger Jakob, der smiler stort: »Det er sjovt at være under pres.«
Jeg ønsker at møde dem, hvor de er, og skabe et kontaktpunkt, hvor vi kan forme dem og give dem et skub ud i verden med en bevidsthed om, at de er elsket
Nogle minutter senere bliver han og nogle andre fra mekanikerlinjen testet i at være under pres. De giver en tur i en gammel Audi ude på banen, der er ét stort mudderhul med mange dybe vandhuller.
»Der er godt nok meget hjulspin,« siger Jeppe, der sidder ved rattet, mens mudderet sprøjter om ørerne. »Det er sjovere at køre om sommeren, hvor vi kan overhale indenom og komme op i høj fart. Der var engang, hvor vi endte rundt på taget,« fortsætter han grinende.
Pludselig skrider bilen ud i siden, og den sidder urokkeligt fast.
De ringer efter assistance i form af en rendegraver til at trække bilen fri. Efter flere forsøg lykkes det.
»Det er godt, at der er nogle fra landbruget, som er gode med traktorer, så de kan trække os fri. Vi er nødt til at hjælpe hinanden for at få det til at virke,« siger Matthias Ringgaard, der styrer bilen ud af mudderet.
Jeg vil vise dem Jesus
Plougmann storsmiler over de »dygtige knægte«, som han kalder dem.
»Vi er faktisk danmarksmestre i havetraktortræk for efterskoler,« siger læreren, der også er uddannet ungecoach.
Han brænder for at fortælle dem om Jesus.
»Jeg vil rigtig gerne vise dem Jesus, som er mit liv. Jeg ønsker at møde dem, hvor de er, og skabe et fælles kontaktpunkt, hvor vi kan forme dem og give dem et skub ud i verden med en bevidsthed om, at de er elsket og værdifulde,« forklarer Plougmann, der skønner, at halvdelen af eleverne på mekanikerlinjen kommer fra et ikke-kirkeligt miljø.
»Det er enormt vigtigt at være tydelig om, hvem vi er, og hvad vi står for. Det er vigtigt, at de både møder mig i værkstedet, når jeg sprænger ting i luften, som man ikke må, eller laver hekseringe ude i gruset og får skældud af pedellen. Men også når jeg holder en bibeltime for dem. På den måde ser de, at jeg er et menneske, som laver fejl, men stadigvæk er elsket, fordi jeg er den, jeg er.«
Atmosfære af sejr
Mange af eleverne på mekanikerlinjen er skoletrætte og har lidt nederlag i klasseværelset.
»Jeg vil gerne skabe en atmosfære i værkstedet, så det bliver et sted, hvor vi sejrer med at få de gamle vrag til at virke. Så har de nemlig noget, de kan være stolte af. De kan ved hjælp af deres hænder vinde deres kammeraters respekt eller pigernes beundring, når de giver dem en tur på banen,« forklarer Plougmann.
Lærerne prøver at lære dem ansvar, og at tingene ikke bare kommer af sig selv.
»Vi har nogle biler, som drengene gerne må køre. Men når de går i stykker, så skal de selv reparere dem, og først derefter kan de igen komme ud at køre. Det giver dem udholdenhed og iver efter at få det til at fungere igen,« siger Plougmann, der vægter højt, at der er en ordentlig tone på værkstedet.
»Det er vigtigt, at vi respekterer hinanden og ikke mobber hinanden.«
Han er stolt af, at værkstedet er godkendt som et værksted, hvor eleverne kan få et certificeret svejsekursus, som de kan bruge videre i deres uddannelsesforløb.
MEKANIKERLINJEN ER UNIK
Mekanikerlinjen har et særlig rum i forstander Tonny Dall Sørensens hjerte. Han vil dog ikke afsløre, hvor mange gange han har været ude at prøve banen.
»Mange af de unge på linjen har ikke haft de bedste skoleoplevelser, men de har valgt vores efterskole på grund af mekanikerlinjen. Det er en meget spændende udfordring at få dem til at trives i et efterskolefællesskab, som også er et kristent fællesskab,« forklarer Tonny Dall Sørensen. Han mener, at kombinationen af motorer og kristen tro kan noget helt unikt.
»Pædagogisk kan den være med til, at nogle elever med en specifik interesse også får interesse for at tilegne sig anden viden og dermed blive klogere på livet. Menneskeligt set bliver de en del af et godt kammeratskab, og de møder lærere, som ser dem, som de er. Og åndeligt set har de på linjen et frirum, hvor de kan stille deres spørgsmål og snakke liv og tro,« siger forstanderen, der peger på én af efterskolernes særlige styrker, som mekanikerlinjen er et unikt eksempel på.
»Vi er med til at skabe nogle robuste unge, som er rodfæstede og klar til at træffe valg med hensyn til fremtiden.«
