Jeg sad for nylig og forberedte undervisning til et konfirmandkursus. Emnet var Det Gamle Testamente på 45 minutter – en stor udfordring for en teolog som mig.
Jeg fandt en opsummering af Guds folks historie i Nehemias’ bog, og særligt ét vers satte sig fast hos mig: «Men så snart de fik fred, gjorde de på ny, hvad der var ondt i dine øjne« (Neh 9,28).
Et omkvæd i Det Gamle Testamente er Guds folks ulydighed, deres kald efter hjælp i trængselstider og Guds barmhjertighed. Men et omkvæd er desværre også, at folket vender sig væk fra Gud, så snart fredstiderne kommer. Kender du det fra dit eget liv? Jeg må blankt erkende, at Gud er mig nærmest og dyrebarest i svære tider med lidelse og udfordring. Længslen efter hans kærlighed og nåde er størst, når mit behov er størst. Hvordan kan jeg lære at længes efter mere af Gud, selv i fredstid?
En nådefuld gave
Jeg tror, at vi skal starte med at se ud og væk fra os selv. I fredstid er der mulighed for at gå ud og række evangeliet og Guds kærlighed videre til mennesker omkring os. I fredstid kan vi dykke endnu dybere ned i Guds kald for vores liv og de nådegaver, som han har udrustet os med hver især.
Fredstid er ikke sofatid, men tværtimod Guds nådefulde gave til dig med en periode af trosoverskud og energi til mission og tjeneste for Guds menighed, der hvor du er.
Næste gang du finder dig selv vendt væk fra Gud endnu engang, selvom du måske har ønsket at følge ham i fredstid, så husk, at Nehemias giver os en dejlig påmindelse om Guds ufattelige trofasthed overfor os i afslutningen på afsnittet, hvor han skriver: «Men i din store barmhjertighed gjorde du det ikke af med dem, og du svigtede dem ikke, for du er en nådig og barmhjertig Gud.«
