Glimt af håb i en følelsesladet konflikt

Ifølge David Serner, der er præst ved Den Danske Kirke i Jerusalem, er forholdet mellem israelere og palæstinensere i øjeblikket fuldt af mistillid. Også de kristne palæstinensere og de messianske jøder har vidt forskellige udlægninger af situationen.

David Serner bor med sin kone og to børn i Jerusalem, hvor han er præst ved Den Danske Kirke. Foto: Privat

David Serner bor med sin kone og to børn i Jerusalem, hvor han er udsendt af Den Danske Israelsmission som præst ved Den Danske Kirke. Trods urolighederne i Israel er han og familien ikke utrygge ved at være i landet.

Stemningen er blødt en lille smule op, siden Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober, men man kan ifølge David Serner mærke, hvordan spændingen stadig er stor i landet.

»Forholdet mellem palæstinensere og jøder er i øjeblikket fuldt af mistillid,« siger han.

»Israelerne er som udgangspunkt bange for, at palæstinenserne over en bred kam kan finde på at lave en gentagelse af den 7. oktober. At palæstinenserne vil gribe til våben og gå fra dør til dør også i Jerusalem og resten af Israel. Og palæstinenserne er på den anden side bange for, hvad de israelske sikkerhedsstyrker kan finde på, og bange for, at der er bosættere, der vil lave et gengældelsesangreb mod dem.«

David Serner fortæller, at der dog er kommet lidt mere ro på den seneste tid, for selvom Hamas de seneste par uger har forsøgt at opildne til det, de kalder Day of Rage, er der ingen inde i Israel, der har reageret på opfordringen.

Nogle få prøver forsoning

Den danske præst fortæller, at også forholdet mellem de palæstinensiske kristne og de messianske jøder er blevet mere kompliceret.

»Der er selvfølgelig nogle arabere, som er med til at bede for Israel, og der er nogle messianske jøder, som også fokuserer på de palæstinensiske kristne. Men mange arabiske kristne er begyndt at snakke om, at det er et folkedrab, Israel begår i Gaza lige nu, som man ikke bare kan ignorere,« siger han.

Det giver et glimt af håb, for der er faktisk nogle, som tager skridtet mod forsoning. Selv i deres frygt prøver de at hjælpe de andre

Han fortæller også, at mange af de messianske jøder har den holdning, at man skal støtte hundrede procent op om de israelske forsvarsstyrker (IDF). Israelere generelt ser nemlig dette som en kamp mellem det gode og det onde. Derved kommer der en større og større kløft mellem parterne.

»Der er nogle grupper, som prøver at mødes, bede sammen og være sammen. Men det er enormt svært, når der i samme rum er nogle, som har venner eller familie, der er soldater inde i Gaza, og andre, hvis familie og venner bliver bombet i Gaza,« understreger han.

»Så det skaber spændinger, men der er nogle kristne palæstinensere og messianske jøder, som prøver at være i det samvær alligevel. Det er et valg, de har taget tidligere, om at ville være sammen og prøve at tale fred og forsoning med hinanden. Og i den nuværende situation er det blevet endnu tydeligere, at det er et valg, de er nødt til at blive ved med at tage, selvom det er svært.«

Israel er i chok

Ifølge David Serner er den nuværende konflikt ikke udtryk for et grundlæggende had imellem det palæstinensiske og det jødiske samfund.

»Jeg tror, at størstedelen af israelerne og også mange af palæstinenserne sådan set bare ønsker at leve i fred,« siger han.

Han medgiver dog, at der i nogle fraktioner blandt palæstinenserne er et had mod jøder, og på samme måde er der i nogle fraktioner blandt jøderne et had mod palæstinensere.

David Serner pointerer, at hvis man skal forstå Israels måde at håndtere krisen på, kan man ikke forklare det med had, men mere med, at israelerne lige nu er i en tilstand af chok. Selvom det er over en måned, siden terrorangrebet fandt sted, er der nemlig stadig mange gidsler taget til fange.

Palæstinenserne føler sig meget alene. De føler, at verden er imod dem. At palæstinensiske liv er ligegyldige, imens israelske liv betyder alt

»Israel er stadig i gang med at bearbejde det her store traume. De er i chok, og de forsøger at få befriet de mange gidsler, selvom man kan sige, at det er op ad bakke. Samtidig skal de også føre en mediekrig om, hvad der foregår eller ikke foregår. Så israelernes reaktion handler ikke så meget om had, men mere om et krav om sikkerhed for egne borgere,« understreger han.

»Den parole, der kører, er befri Palæstina fra Hamas. Israel ønsker ikke at udslette palæstinenserne. De ønsker at udslette Hamas. Folk er trætte af Hamas’ militære magt, og projektet går nu ud på at stoppe det. Tanken er, at det skal være slut med raketter fra Gaza ind over Israel.«

Siden Hamas overtog magten i Gaza i 2006, har der været sendt raketter fra Gaza ind over Israel næsten hver uge. Og den seneste måned har Hamas og Israel hver sendt omkring 10.000 raketter afsted.

David Serner fortæller, at der desværre er nogle, som har udtalt sig uheldigt. Blandt andet har en israelsk minister kaldt palæstinenserne for menneskedyr.

»Det fremmer jo ikke fred og fordragelighed. Selvom det er sagt ud fra det kæmpe chok, den 7. oktober var, så er det en markant udmelding fra en minister i Israels regering, som ikke må negligeres eller tages for let på. Jeg mener ikke, at det repræsenterer holdningen blandt de fleste israelere, men det er desværre den opfattelse, palæstinenserne får med sådan en udtalelse,« siger han.

Den Danske Kirke i Jerusalem prøver at række ud og tale med både danskere, der bor i Israel, og jøder og palæstinensere.  Foto: Privat

Palæstinenserne føler sig alene

Mange af de palæstinensere, som David Serner har haft kontakt med, har som sagt den opfattelse, at Israel er ved at begå folkedrab i Gaza.

»De er ligesom israelerne trætte af situationen, men de mener, at det, der skete den 7. oktober, mere eller mindre er en kulmination på 75 års besættelse. Derudover er der mange af dem, som ikke tror på historierne om det, der skete den 7. oktober, og som afviser, at Hamas kunne finde på det, der er sket.«

Mange palæstinensere går desuden meget op i at sammenligne dødstallene på begge sider. De mener nemlig, at der er noget galt med proportionerne, da dødstallet i Gaza langt overstiger de dræbte efter Hamas’ terrorangreb.

»Palæstinenserne føler sig meget alene. De føler, at verden er imod dem. At palæstinensiske liv er ligegyldige, imens israelske liv betyder alt. Så det er meget følelsesladet. Hvis man kigger på, hvad verdenspressen skriver, så passer det selvfølgelig ikke. Men det er det, der er følelsen,« understreger David Serner.

Han fortæller videre, at palæstinenserne prøver at løfte konflikten op til en generel afslutning på besættelsen i det hele taget – både i Gaza og på Vestbredden.

»Der er jo palæstinensere, som mener, at der slet ikke er nogen besættelse, men det er særligt de palæstinensere, som bor i de områder af Israel, som blev en del af landet allerede i 1948. Det er særligt dem, som har mest forståelse for Israel,« siger han og pointerer, at det også er disse palæstinensere, som har fulde rettigheder i Israel.

Tegn på håb

David Serner fortæller, at Den Danske Kirke i Jerusalem forsøger at tage ud og tale med og lytte til mange forskellige mennesker, hvilket både kan være israelere, palæstinensere, folk der arbejder på Vestbredden og danskere i Israel. Nogle af de mennesker, som han har talt med, har vist ham, at der stadig er tegn på håb trods konflikten.

Han har blandt andet sammen med sin kone besøgt nogle arabere, som forsøger at bede for situationen og for Israel.

»De prøver at tænke større og komme frem til, hvordan parterne kan være i det her og bede for hinanden, uden at had skal få lov til at slå rod,« forklarer den danske præst.

Israel ønsker ikke at udslette palæstinenserne. De ønsker at udslette Hamas

Han fortæller også om en af sine ikkekristne, israelske venner, der allerede dagen efter terrorangrebet tog kontakt til en organisation, der hjælper palæstinensere med olivenhøsten, for at tilbyde sin hjælp.

»Han fortalte, at han var megabange, men han havde brug for at gøre det for stadigvæk at kunne være i en relation til sine palæstinensiske naboer. Og så gav det ham ro i sjælen. Selvom der ikke er mange som ham, giver det et glimt af håb, for der er faktisk nogle, som tager skridtet mod forsoning. Selv i deres frygt prøver de at hjælpe de andre

David Serner fortæller, at konflikten har samlet nationen Israel, som ellers er et meget splittet samfund. Der er blandt andet en stor støtte til den israelske hær, og så bliver der sørget for nødhjælp til de 60.000 israelere, som på grund af urolighederne er blevet forflyttet og nu står uden et hjem.

»Den messianske bevægelse er trådt i karakter, og de fleste menigheder og organisationer samler ind, distribuerer og hjælper der, hvor de kan. Der er desuden mange messianske jøder, der er blevet indkaldt til hæren, så det har en direkte påvirkning på hele bevægelsen, der dagligt beder for sine medlemmer, og som er med til at fortælle om, hvad der sker her i Israel.«

Antisemitisme i Danmark

David Serner og hans familie har fulgt med i, hvordan situationen påvirker jøder i Danmark og i resten af verden.

»Vi ser, at antisemitismen rundt omkring i verden og også i Danmark viser sit ansigt. Konflikten hernede går ud over vores medborgere i Danmark, og det er rigtig skidt,« siger han og opfordrer til, at man viser de danske jøder sin solidaritet.

»På den måde kan vi også give håb og vise, at vi kan stå sammen.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Jeg tæller ned til at vi skal mødes i familienetværket
Familienetværket i Lindehøj Sogn tilbyder et fristed for Nadia og hendes datter. Gennem samvær og støtte oplever de glæde og mening i en ellers…
Finn blev mønsterbryder og missionær
Efter 44 år som missionær i Indre Mission er Finn Najbjerg gået på pension. Det har været et holdepunkt for ham, at Gud er trofast. …
Den aften mødte jeg min himmelske far
Som 17-årig fandt Inger Nørgaard den tryghed og kærlighed, hun havde længtes efter, i et møde med Gud. Troen gav hende ro og styrke i de kommende år,…

Annoncer