Gode samtaler om kristendommen i Vilsund

I uge 24 blev der afviklet teltmøder tre steder i landet.

I forbindelse med teltmøderne i Vilsund i Thy blev der for anden gang afholdt et bagagerumsmarked. En yngre familiefar havde læst om bagagerumsmarkedet på Facebook og havde taget børnenes aflagte tøj og ting og sager med for at få det solgt.

»Jeg kender ikke noget til Indre Mission, men jeg synes, at bagagerumsmarkedet er et godt initiativ,« fortæller familiefaderen, der var glad for at få en kop kaffe og en snak med teltfolkene. Der kom hele tiden nysgerrige mennesker forbi, så det gav gode samtaler.

»Der åbner sig ofte muligheder for en snak, hvis folk mærker, at vi har god tid. Jeg har mødt nogle af dem, jeg har snakket med tidligere, og jeg er overrasket over, at de har fået meget ud af det enkle, jeg fik sagt,« fortæller Henrik Søgaard Jørgensen, der er missionær og teltmedarbejder.

Ud over bagagerumsmarkedet havde man også arrangeret fællessang og et gospel-arrangement. Med disse initiativer ville arrangørerne gøre det nemmere at invitere mennesker med, som ikke kender så meget til kristendommen.

For første gang deltog flere af Region Nords medarbejdere i teltmøderne.

»Det giver os mulighed for at lave flere ting, og så styrkes fællesskabet i vores team,« forklarer Henrik Søgaard Jørgensen.

En uge med tre teltmøder

Vilsund var et af tre steder, hvor der blev afviklet teltmøder i uge 24. De to andre steder var i Vorgod-Barde ved Videbæk og i Harboøre. Teltmøderne i Vilsund og Vorgod oplevede den samme tendens.

»Vi oplever, at der har været færre til aftenmøderne,« fortæller Karsten Iversen, der er med til at stå for teltmøderne i Vorgod-Barde.

Til gengæld var der rigtig god opbakning til børneaktiviteterne.

»Vi har skønne oplevelser med børnene,« fortæller Hanne K. Pedersen, der er konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

I Harboøre stod IMU’erne for et aftenmøde.

»Vi havde en rigtig hyggelig aften med god musik, forkyndelse og vidnesbyrd, hvor vi hørte om livet og troen på Jesus,« fortæller Anne Sofie Flyvholm, der er formand for IMU i Harboøre.

»Efter mødet lavede vi café-hygge med banko.«

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Unge mangler et sprog for skyld
Andreas Bøge oplever som præst i Ansgars Kirken, at mange unge godt ved, at noget er galt – men de ved ikke, hvad de skal gøre med det. Derfor…
Det kan være hårdt at være omgivet af børn når miraklet udebliver
Drømmen om børn har vist sig ikke at være så ligetil for Katie og Frederik Olesen. Det har taget dem flere år at blive klar til at dele deres…
Ånd er det der holder alting sammen
Kristne grundbegreber er røget ud af vores bevidsthed, i takt med at samfundet er blevet mere og mere sekulariseret, og det har skabt en åndløshed,…

Annoncer