Det skiftende danske sommervejr ligner til forveksling noget, som er set tidligere på Mørkholt Strand Camping. Pladsen er fuld af unge mennesker, og der bliver spillet minigolf og spikeball, badet i poolen og spist is til den helt store guldmedalje. Alligevel er uge 29 ganske anderledes i år. Det officielle Ungcamp-program på pladsen er erstattet med »Ungcamp Live«, der hele ugen har sendt taler, seminarer og lovsang fra et studie på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming.
Det virker dog ikke til, at den store ændring i formatet har lagt en dæmper på stemningen på pladsen, der summer af feriestemning og højt humør.
Live-musik på pladsen
I løbet af torsdag eftermiddag strømmer lyden af live-musik pludselig ud over pladsen. Det er bandet 'Hjemfart', der er gået i gang med at øve til aftenens uofficielle lovsangsarrangement, inspireret af en spontan lovsangsaften på stranden i begyndelsen af ugen.
»Campingchefen kom ned efterfølgende og sagde, at han var virkelig glad for initiativet, men hvis vi skulle gøre det igen, skulle det være i det store telt, så det var nemmere at overholde retningslinjerne,« siger Andreas Nørgaard, der spiller klaver i bandet.
Den idé var bandet med på, og på under 24 timer lykkedes det bandet at skaffe instrumenter og udstyr, mens tekster og noder blev printet i receptionen.
»Der er flere, der har efterspurgt mere fælles lovsang på pladsen, fordi man ikke på samme måde oplever det store fællesskab, når man sidder i små grupper i forteltene. Der er heldigvis mange ting, der bare har flasket sig, så det kan lykkes med så kort varsel,« fortæller pianisten.
Store spørgsmål som »Hvad er meningen med livet?« og »Er Gud bæredygtig?« bliver vendt i løbet af ugens mange livestreams og i fortelte og hytter efterfølgende. Blandt andet ved en camp i hjørnet af pladsen, hvor en håndfuld piger netop har spist aftensmad og sidder klar til aftenens møde. Pigerne har gået på efterskole sammen og fortæller, at det er deres femte år på Ungcamp sammen. De er begejstret for årets alternative program.
»Det er tydeligt, at Gud har været med i valget af tema. Emnet passer bare rigtig godt til den her form for Ungcamp. Selv når verden ikke ser ud, som den plejer, så kan Gud bære,« siger Pernille Asta Iversen.
»Jeg havde nul forventninger, inden jeg kom, men på nogle måder fungerer det faktisk endnu bedre på den her måde. Det er blevet mere tydeligt, at Gud er så meget større end de begrænsninger, der har været i år.«
Det bakker flere af pigerne hende op i.
Nærværende og intenst
»Det har været ret specielt, men vores lille fællesskab er virkelig blevet styrket af det, fordi vi på en anden måde er kommet i dybden med emnerne, « forklarer Kathrine Ladekjær Madsen.
Hun oplever årets Ungcamp som en af de bedste, selvom hun har savnet fornemmelsen af det store fællesskab til møder og lovsang.
»Jeg har selvfølgelig savnet at se flere folk, men det har for eksempel været nemmere bare at gå i gang med at snakke om spørgsmålene til morgenmøderne, fordi vi i forvejen sad sammen hernede og ikke skulle vente på, at folk kom tilbage fra det store telt,« siger Kathrine.
»Ja, det er mere intenst i år her i vores lille fællesskab, fordi vi kun er sammen med dem, vi bor sammen med. Man falder ikke lige i snak med andre ved teltmøderne, som man plejer,« supplerer Sarah Bøndergaard.
Et lovsangsbrus
Netop fællesskabet er aftenmødets omdrejningspunkt, hvor Lars Kristensen taler om bæredygtige, kristne fællesskaber. Flere unge fra de omkringliggende hytter deltager i aftenens program, som byder på både tale, indsamlingsshow og lovsang. Mens Lars Kristensens sidste opfordringer til unge og gamle lyder som et forsinket ekko over hele pladsen, efterhånden som internettet tillader det, rejser flere i flokken sig for at synge med, da bandet i Bramming går i gang med at spille.
Da det officielle program er slut, begynder en større folkevandring mod teltet på højlandet, hvor 480 stole er sat op. Der er ikke plads til alle, så flere holder sig i forteltene og synger med på afstand, og mens solen går ned over pladsen, er begejstringen over muligheden for at synge sammen ikke til at tage fejl af i det store lovsangsbrus.
»Det var bare rigtigt godt. Selvom det var mærkeligt at sidde med så stor afstand, fik man alligevel følelsen af, at vi var mange sammen om Gud, fordi man kunne høre de andre synge. Jeg fik lige noget af det, jeg har savnet,« fortæller Pernille efterfølgende.
