Jeg spurgte mig selv om troen var det værd

Da livet gjorde allermest ondt, indså Nina Kjærsgaard, at hun ikke kunne undvære Jesus 

En lun juniformiddag i Biersted i Nordjylland forandrer Nina Kjærsgaards ansigtsudtryk sig pludselig midt i samtalen. Det alvorlige glider i baggrunden, og et varmt smil breder sig, da hun fortæller om, hvordan hun har rejst sig efter en svær skilsmisse.

I den proces har den kristne tro, støtten fra familie, kolleger, venner og ikke mindst mødet med Indre Missions netværk for aleneforældre spillet en afgørende rolle.

»Jeg var helt nede at vende efter skilsmissen, og de sidste otte år har jeg brugt på at rejse mig op igen ved at hente styrke fra troen,« fortæller Nina.

Hun er 53 år, alenemor til tre voksne børn og arbejder som kirke- og kulturmedarbejder ved Biersted Kirke.

»Lige nu arbejder jeg rigtig meget med at få glæden tilbage og den sjove og muntre Nina frem igen, for det har jeg ikke været i lang tid.«

Et liv i flyttekasser

Da Nina dykker ned i fortællingen om sit liv, står det klart, at flyttekasser har fulgt hende som en trofast følgesvend gennem både barndommen og voksenlivet. Hun er født i Kolding, men voksede op med forældre, der arbejdede som ledere på forskellige soldaterhjem under KFUM’s Soldatermission.

»Livet i flyttekasser har gjort, at jeg er blevet enormt omstillingsparat. Jeg er god til at nytænke og få gode idéer. Jeg vil sige, at jeg ikke er rodfæstet i geografi, men jeg er rodfæstet i mennesker. Det gælder min familie og mine venner,« forklarer Nina.

Men først og fremmest er hendes kristne tro grundlaget for hendes liv. Hun fortæller, hvordan hendes trosrejse begyndte på Sommersted Ungdomsskole.

»Det var bare helt vildt godt virkelig at få kristne venner og komme med til alle mulige kristne events,« siger hun.

Efter efterskolen arbejdede hun først som medarbejder på et soldaterhjem og begyndte derefter på gymnasiet.

»Det var nogle rigtig gode år, men jeg levede også det vilde liv, hvor jeg gik i byen med kammeraterne. Jeg levede på en eller anden måde et dobbeltliv, hvor jeg efterhånden fik sværere og sværere ved at slippe det vilde liv og det misbrug, jeg var ved at opbygge,« fortæller Nina.

Da tragedien ramte

Et afgørende vendepunkt kom, da hendes bror tog hende med i den frikirke, han selv var begyndt at komme i.

»Her fik  jeg et møde med Jesus, som slog benene væk under mig. Jeg fik en oplevelse af Jesus som nærværende,« fortæller Nina.

»Jeg er vokset op med et billede af Gud som en dommer, der holdt øje med, at jeg ikke gjorde noget forkert. Nu lærte jeg Gud at kende som den kærlige, omsorgsfulde 
far.«

Nina flyttede til Holstebro, hvor nogle kristne hjalp hende med at komme ud af det misbrug, hun var havnet i. Hun begyndte at læse til pædagog og kom i en frikirke, hvor hun mødte sin første mand. De blev gift i 1994, og et år senere blev de forældre til en lille dreng.

Men i 1997 ramte tragedien. Ninas mand blev dræbt i en trafikulykke, og som blot 25-årig stod hun pludselig alene tilbage med deres lille søn.

»Tæppet blev revet væk under mig, og alt, hvad vi havde haft af drømme, forventninger og håb, forsvandt,« fortæller hun.

Sorgen og chokket ramte også dybt i hendes tro.

»Jeg havde en meget stærk tro på, at Gud hørte, når vi bad til ham. Og at Gud selvfølgelig passede på os. Men det gjorde han tilsyneladende ikke. Det gjorde, at jeg blev så anfægtet i min tro, at jeg til sidst sagde til ham: ‘Jamen, findes du overhovedet, Gud? Er du der?’« siger hun.

»Jeg var derude, hvor jeg spurgte mig selv, om jeg overhovedet ville blive ved med at leve som kristen, om det var det værd.«

Midt i mørket voksede en erkendelse dog frem.

»Jeg nåede frem til, at jeg ikke kunne undvære Jesus i mit liv. Selvom det hele var hårdt og svært, så oplevede jeg Jesus’ omsorg og kærlighed,« understreger Nina.

Dybe samtaler

I den svære tid efter ulykken trådte familie og venner til og hjalp hende på alle mulige måder i hverdagen som alenemor. Hun fik afsluttet sin pædagoguddannelse og flyttede erefter til Aalborg, hvor hun blev leder i indskolingen på en friskole.

I 2003 mødte hun via en kristen datingside faderen til sine to yngste børn. De blev gift og blev en del af et IM-fællesskab samt en lokal folkekirke. Her fik Nina nogle dybe og vigtige samtaler med præsten, som satte spor i hendes trosliv.

»Gennem samtalerne med præsten begyndte jeg at læse teksterne i Bibelen i en sammenhæng, som gjorde, at jeg fik et andet fundament for min tro,« forklarer Nina.

»Men jeg savnede den lovsang, jeg var vant til i frikirken. Det er gennem lovsangen, at jeg kommer rigtig tæt på Gud. Så jeg brugte rigtig meget at lytte til lovsang og snakke med Gud, når jeg var ude i naturen.«

Efter nogle år begyndte ægteskabet at knage, og i 2017 blev hun skilt. Det blev endnu en omvæltning i hendes liv, men også her oplevede hun, at Gud var nær.

»Da jeg blev skilt, oplevede jeg i den grad Guds omsorg helt ned i de praktiske ting, for jeg skulle begynde forfra med mange ting,« fortæller hun.

Jeg mødte ligesindede

Et år efter skilsmissen fandt hun ind i Indre Missions netværk for aleneforældre. Hun besluttede sig for at tage på Gammelbro Camping ved Haderslev, hvor aleneforældrearbejdet på det tidspunkt holdt til. Mødet med de andre forældre blev en skelsættende oplevelse.

»Jeg tog til Gammelbro uden at kende nogen, og her mødte jeg nogle forældre, som havde været igennem noget af det samme, som jeg havde. De vidste, hvad jeg stod i. De favnede mig og viste mig, at der er et lys for enden af tunnelen,« forklarer Nina.

Lige siden har hun deltaget i de fleste af aleneforældrenetværkets arrangementer, og i dag sidder hun med i udvalget, der planlægger aleneforældresporet på Hjallerup Bibelcamping.

»Jeg er meget glad for, at vi kan hjælpe hinanden med de ting, vi oplever i vores hverdag. Det betyder meget for mig, at vi kan bede sammen. Vi har en lukket facebookgruppe, hvor vi bl.a. kan skrive til hinanden, hvis vi har brug for forbøn. På den måde ved jeg, at jeg har et bagland, der går i gang med at bede for mig. Det er så stærkt,« understreger Nina.

Hun har også haft børnene med til aleneforældre-arrangementer, og det er der kommet nogle gode venskaber ud af.

Det er stort at Gud kan bruge mig

I 2023 havde Nina fået så meget overskud, at hun tog et nyt skridt. Hun blev ansat som fritidsforkynder i Indre Missions familiearbejde med særligt fokus på forkyndelse og netværket for aleneforældre.

»Jeg har i mange år vidst, at jeg har et kald til at forkynde Guds ord. I de seneste år har jeg haft flere forkyndelsesopgaver ved vores samlinger, og det gør mig så godt at have de opgaver. Det er jo også en del af det, jeg gør i forbindelse med mit arbejde,« fortæller Nina.

»Ofte tænker jeg, at det er stort, at Gud kan bruge mig, selvom mit liv ikke har været nemt. Men det er jo netop sådan, Gud er.«

Nina håber, at hun kan være med til at gøre aleneforældrenetværket mere kendt:

»Jeg møder mange, som ikke aner, hvad arbejdet går ud på, og det vil jeg gerne være med til at lave om på.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Det handler i sidste ende om bibelsyn
Respektfuld samtale fandt ingen løsning på dilemmaet, da en af brødrene bag bogen De fortabte sønner mødte Indre Mission. …
Det kan være ensomt at være ukrainer i Danmark
Da Oleh Heremii flygtede fra Ukraine til Danmark, oplevede han en kirke, der tog godt imod ham.
Vi har brug for den fred der findes i naturen
Naturen giver balance, mener Rebekka Bach Gummesen. Hun bruger naturen til at få ro på, så der bliver plads til at reflektere. Og så er den en stor…

Annoncer