Hverdagen bliver let et hamsterhjul, hvor man okser afsted, indtil man udmattet rammer hovedpuden om aftenen. Selv weekenderne kan blive travle arbejdsdage, hvor man må hænge i for at nå det forsømte.
»Så er der ferierne tilbage. Og selv dér er nogle af os gode til at fylde dagene op med aktiviteter. Der er venner, der skal besøges, og gæster, der skal inviteres, og det er alt sammen skønt, men det kræver også en hel del af os. Mange af os kommer aldrig for alvor ned i gear, medmindre vi bevidst prioriterer det,« konstaterer Peter Nissen, der er teolog og præst og arbejder som afdelingsmissionær i Luthersk Mission med base i Kolding.
For ham har retræter i mange år været en tiltrængt mulighed for at trække sig tilbage fra hverdagens trummerum. Mindst en gang om året deltager han i en retræte, og stod det til ham, burde alle kristne gøre det samme. De senere år har han selv været retræteleder på Sundeved Centeret i Sønderjylland, hvor Indre Mission og Luthersk Mission arrangerer en årlig retræte. Den næste finder sted den 18.-22. februar 2026.
Væk fra hverdagen
»Begrebet retræte bruges i krig, når man trækker sig tilbage fra en aktiv post for at kunne betragte tingene lidt på afstand. Det samme gør sig gældende, når man deltager i en retræte. Man gearer ned, træder et skridt tilbage og får dermed mulighed for at betragte sit liv og sin hverdag lidt på afstand. Man giver plads til eftertanke, og kroppen får mulighed for at komme sig. Det har vi særligt brug for i en fortravlet tid som vores,« understreger han.
Ligesom det er vigtigt at være nærværende i en samtale med et andet menneske, er det også vigtigt at være nærværende sammen med Gud
Nogle retræter minder om ferie med wellness-ophold på luksushoteller. Men kristen retræte er ikke luksus i den forstand. Den er inspireret af klosterlivet med tidebønner og stilletid, og netop tid er for mange en luksusvare.
»Da Gud skabte verden, skabte han også hviledagen, både for sig selv og for mennesket, men vi er ikke særlig gode til at tage det tredje bud alvorligt og holde hviledagen hellig. Der er en pointe med, at hviledagen og helligdagen knyttes sammen, for hvile er ikke kun hvile fra hverdagen. Hvile handler også om at åbne op, så Gud kan komme på banen. Gud er på banen hele tiden, men ofte kan jeg ikke høre, hvad han siger, fordi jeg har så travlt. Derfor har jeg brug for at sætte mig selv i en situation, hvor jeg kan høre ham. Og selvom han godt kan vise sig i larm og halløj, så taler Bibelen om, at han særligt er at finde i stilheden. Selv Jesus søgte fællesskab med sin far i stilheden,« pointerer han.
Ligesom at rydde op
»Derfor advarer jeg også retrætedeltagere, som kommer med en taske fuld af bøger og en liste over ting, de gerne vil nå. Vi er opdraget til at være målrettede og udnytte tiden bedst muligt, men sådan fungerer det ikke i Guds rige. Derfor opfordrer jeg deltagerne til at lade planerne ligge, så det ikke bliver stressende at være på retræte. Selvfølgelig må man gerne have en bog med, det kan særligt være en hjælp, hvis det er første gang, man er på retræte. Jeg har som regel også selv et par stykker med i tasken, men jeg bliver ikke længere frustreret, hvis jeg ikke når at få dem læst. Det er sekundært i forhold til at møde Gud og lade ham give mig nogle tanker om, hvad jeg trænger til at snakke med ham om,« forklarer han.
De fleste retræter er bygget op på et skelet af tidebønner, typisk morgen og aften samt i forbindelse med frokost og aftensmad. Derudover kan der være oplæg undervejs, og på en del retræter er der også mulighed for at sidde og male eller tegne.
»Selv nyder jeg at gå en tur i naturen. Den er for mig et klart vidnesbyrd om Guds skabermagt og tilstedeværelse i verden. Det kombinerer jeg med stilletid på værelset og nogle gode input fra en underviser. På den måde kan jeg både få tanker ud og tanker ind. Ligesom når man rydder op. Nogle tanker skal ud, så der bliver plads til andre, og nogle tanker skal måske lige vendes og placeres lidt anderledes. Samtidig overvejer jeg, hvor jeg er i mit liv. Er der udfordringer eller noget i forhold til Gud, til mine nærmeste eller til mit arbejde, som jeg har brug for at tænke eller gøre anderledes? Og ofte kan jeg tage hjem med en oplevelse af, at Gud har mindet mig om noget. Det tror jeg er rigtig sundt.«
Når stilheden er svær
Særligt de første gange kan stilheden opleves svær.
»Man skal forvente, at det tager tid. Ofte går den første dag med at geare ned, og kommer man direkte fra en travl hverdag, kan det tage flere dage. I den proces kan man blive ramt af tankemylder, fordi hjernen pludselig har fået tid og ro til at bearbejde en masse indtryk, som har hobet sig op. Det er helt naturligt. For nogle er det en hjælp for eksempel at strikke eller lægge puslespil. Det er helt fint, for målet er ikke, at man skal sidde musestille med lukkede øjne. Når jeg er retræteleder, står jeg også til rådighed for en samtale, og det behøver ikke at være noget alvorligt,« fastslår Peter Nissen.
»Men jeg tror, at man kan øve sig i at være stille og gradvist blive bedre til det. Vi kan blive mere nærværende og bedre til at koncentrere os om nuet, så vi ikke sidder og tænker på 117 andre ting, mens vi beder, men faktisk koncentrerer os om de ord, vi siger. Ligesom det er vigtigt at være nærværende i en samtale med et andet menneske, er det også vigtigt at være nærværende sammen med Gud,« siger han.
»Måske finder man i stilheden ud af, at der er noget, man har brug for at arbejde med. At man måske er kommet til at flygte fra noget eller har lagt låg på noget i hverdagen. Det kan være hårdt, og der kan komme svære og traumatiske ting frem, som man måske har brug for at søge professionel hjælp til, når man kommer hjem. Men retræten kan forhåbentlig være et godt og trygt sted at lade det komme op til overfladen.«
Hjælp til hverdagen
Et af formålene med en retræte er at lære nogle praksisser, som man kan tage med hjem og bruge i sin hverdag. Ofte er det godt at lægge en plan for fremtiden, mens man er på retræte, så man ikke bare ryger tilbage i hamsterhjulet.
»Jeg tror, en retræte kan lære kroppen og sindet nogle mentale processer, som kan være med til at sænke hele livsrytmen, så det for eksempel bliver lettere at falde til ro og finde stilheden til en personlig andagt. Måske bare ti minutter om dagen, hvor man finder ind i nærværet med Gud. Eller man kan gå en lang tur om søndagen, hvor der er lidt mere tid. Det er noget, man må forsøge at passe ind, og det er ligesom, hvis man skal lære at spille et instrument eller begynde på en ny sportsgren. De første gange er de sværeste, men jo oftere man prøver, jo bedre bliver man til det. Livet med Gud er en proces, hvor der hele tiden kommer nye områder, hvor vi udfordres, og hvor vi skal arbejde med nogle ting. Og det spændende er jo, at Gud ønsker at være med i det hele. Han vil gerne inddrages, uanset hvad vi møder,« siger Peter Nissen.
Derfor opfordrer han også alle kristne til at unde sig selv et par dage med Gud på en retræte.
»Man er selvfølgelig ikke en dårlig kristen, hvis man ikke har været på retræte, men hvis man synes, at ens åndelige liv er tørt og dødt, og der sker for lidt, så er det bare med at komme afsted. Jeg kan selvfølgelig ikke love, at der sker en masse, men som regel sker der noget. Jeg har aldrig hørt nogen sige, at det var spild af tid.«
