Indre Mission i Sønder Felding har stået bag landets største kristne festival, Å-festival, siden begyndelsen i 1991. Hovedparten af festivalens frivillige har haft deres gang i byens missionshus, og festivalen præger livet i det kristne fællesskab. Så meget at Anne Kirsten Haagensen, den ene halvdel af formandsteamet, kalder det »et DNA i vores fællesskab.«
Men der er meget mere at sige. De seneste år er der kommet flere familier til, og IMU-fællesskabet er vokset til ét af landets største. En fællesaften i missionshuset i september giver indblik i, hvad det betyder for sammenhængskraften og fremtiden.
Aftenen begynder med fællesspisning, og efter at luften har været fyldt af goddag og velkommen, så kaster alle sig over maden, og snakken går lystigt. Aftenens mødeleder, Valdemar Søndergård, står lidt i baggrunden og nyder sceneriet: »Det er første gang, at vi er så mange til spisning. Det giver mig gåsehud,« siger han.
Jeg er overrasket over at se den kæmpe omsorg, som de unge familier har for alle i fællesskabet
Da selve mødet går i gang, er den store sal blevet fyldt af IMU’ere, unge familier og IM’ere. I indledningen fremhæver mødelederen tre små oplevelser, som har inspireret ham, blandt andet det nylige opstartsmøde for planlægningen af Å-festival 2024, hvor 80 frivillige var samlet i missionshuset.
Derefter kommer sognepræst Søren Rusch Jacobsen med et oplæg over emnet Det kristne fællesskab på tværs af generationerne. Som noget af det første opfordrer han alle til at bytte plads, så aldersgrupperne bliver mikset ved bordene. Senere giver spørgsmål anledning til mange gode gruppedrøftelser.
Positive samtaler
Tre repræsentanter fra nogle af de unge familier sætter pris på fællesaftenerne.
»Jeg synes, at det er spændende at sidde sammen med nogle fra en anden aldersgruppe og høre deres input,« fortæller Emma Bjerre, der flyttede til byen for to år siden. Ved siden af hende sidder Thomas Rabjerg, der oplever, at det er nemmere at huske, hvad der bliver sagt, når der undervejs i et oplæg er spørgsmål til drøftelse.
Camilla Sørensen finder det positivt at kunne mødes på tværs af generationer.
»Vi får pillet ved nogle af de forestillinger, vi kan have om hinanden, og vi kan lære meget af hinanden,« siger hun.
Vi lærer hinanden at kende på en anden måde, når vi også har et arbejdsfællesskab. Det bidrager til at skabe et fællesskab på tværs af alle aldre
Det har også en positiv indvirkning på bestyrelsesarbejdet.
»Vi har et formandsteam, der siger, at vi ikke altid behøver at gøre, som vi plejer,« forklarer Camilla, der sidder i bestyrelsen sammen med Thomas og Emma.
Vi bliver værdsat
De oplever, at de har stor indflydelse på, hvad der skal ske ved møderne.
»Jeg oplever, at vi bliver værdsat, og at der er åbenhed for, at vi kan præge det, som vi har lyst,« siger Thomas.
Emma synes, det er meget svært at pege på nogle udfordringer i fællesskabet.
»Alle er så imødekommende. Det udfordrende er måske, at vi ikke er så mange, men samtidig er det også en styrke, for vi bliver nødt til at bruge hinanden,« fortæller Emma, der ligesom Thomas har valgt at bosætte sig i Sønder Felding for at komme tættere på børnenes bedsteforældre.
Der er flere familievenlige aftener i mødekalenderen, og i børneklubben mødes familierne også og spiser sammen, men de unge bestyrelsesmedlemmer går med tanker om endnu flere familierelaterede aftener.
»Der begynder at komme flere børn, så vi overvejer, hvad vi kan gøre,« siger Camilla, der er vendt hjem til Sønder Felding med familien.
Hun sætter stor pris på det fællesskab, de har med hinanden i familiebibelkredsen, hvor de mødes hver anden uge. De er begyndt at gøre en indsats for at få hinanden med til møderne i IM-fællesskabet.
»Vi skriver nogle gange på Messenger, om der er nogen, som vil med til møde.«
Børnene er en del af det
Alle tre er også frivillige på Å-festival.
»Vi nåede knap nok at flytte ind i vores hus, før jeg blev spurgt om en opgave til Å-festival,« fortæller Emma.
Hun mener, at det er en rigtig god måde at blive dus med de andre i missionshusfællesskabet på.
»Vi lærer hinanden at kende på en anden måde, når vi også har et arbejdsfællesskab. Det bidrager til at skabe et fællesskab på tværs af alle aldre,« siger Emma.
Camilla og Thomas stortrives med at være frivillige og fremhæver værdien af at have hele familien med på Å-festival.
»Børnene er en del af fællesskabet omkring Å-festival, og de glæder sig mindst lige så meget som os,« forklarer Thomas, og Camilla tilføjer: »De får Å-festival ind med mælken.«
En anden dynamik
i fællesskabet I kaffepausen står Anne Kirsten Haagensen og nyder synet af de unge familier, der er dukket op til fællesaftenen. Hun og hendes familie kom selv til Sønder Felding for 30 år siden.
»Jeg glæder mig over, at familierne er ret aktive i fællesskabet,« fortæller Anne Kirsten, der oplyser, at fire ud af syv pladser i bestyrelsen tilhører repræsentanter for de unge familier.
»Det giver en anden dynamik, og så er jeg overrasket over at se den kæmpe omsorg, som de har for alle i fællesskabet. For eksempel om alle er med i en bibelkreds.«
Alle er så imødekommende. Det udfordrende er måske, at vi ikke er så mange, men samtidig er det også en styrke, for vi bliver nødt til at bruge hinanden
De seneste år har bestyrelsen haft fokus på, hvordan alle kan blive en del af fællesskabet. Derfor har de udarbejdet en vision for fællesskabet, der hedder: »Vores IM – Hvad brænder du for?«
»Vi er rigtig godt i gang med at styrke vores fællesskab og give rum til, at man kan gøre det, man har lyst til at lave. For eksempel har vi en person, der har ansvaret for ‘hverdagsdryp’. Det går ud på, at nogle bliver spurgt, om de har lyst til at dele noget fra deres liv til et møde. Så bruger vi det nogle aftener,« forklarer Anne Kirsten, der oplyser, at der er 90 på adresselisten, og at der kommer cirka 35 til møderne.
Hun fremhæver forholdet til IMU.
»Vi har simpelthen et rigtig godt samarbejde. Lige nu er vi meget glade for, at de er så mange.«
Arbejdsfællesskabet omkring Å-festival
Hun oplever, at der bliver snakket meget om Å-festival i løbet af året, og at det betyder meget for fællesskabet at stå sammen om den opgave.
»Jeg tror, at vi lever højt på det arbejdsfællesskab, vi har i den uge. Det er med til at binde os sammen. Vi prøver at få så mange som muligt engageret i Å-festival. Og vi inviterer hvert år de ældre op på Å-festival til aftensmad, så de oplever arbejdsfællesskabet,« fortæller Anne Kirsten.
Aktiviteterne i missionshuset bliver påvirket af festivalen.
»Vi lægger ikke så mange møder op til festivalen, og heller ikke lige efter,« siger formanden, der indrømmer, at det også kan være en udfordring for fællesskabet i missionshuset, at folk lægger så mange frivillige timer i festivalen.
»Vi mærker, at det kan være svært at få nogle til at melde sig, hvis vi vil lave nye tiltag. Men vi tænker ikke, at det er anderledes end andre steder,« forklarer Anne Kirsten, der hører til den gruppe frivillige, som bruger en uges ferie på festivalen.
Hun synes, at det er positivt, at den bliver stadig større, så der er brug for mange frivillige.
»Derfor er vi glade for, at der kommer så mange unge hjem for at give en hånd med,« fortæller formanden, som oplever, at det er på grund af Guds velsignelse, at det lykkes hvert år at arrangere festivalen.
