Man skal længere ud end, hvor kragerne vender, for at finde forfatteren og salmedigteren Merete Bandaks fristed. En måned inden hendes mand, Christian Bandak, døde i 2015, faldt de for et hus nogle kilometer uden for Nysted på Lolland, som de ville benytte, når Christian stoppede som præst ved Lindeskovkirken i Nykøbing Falster.
»Vi havde en lejlighed på Amager, som jeg solgte. Jeg ville ikke tilbage til København, for jeg følte mig ensom, når jeg gik inde i byen. Jeg er bare så glad for at være her,« understreger Merete i sin store, lyse stue, hvor hun til den ene side kan se lige ned til sælerne i Guldborgsund og til den anden side kan se Østersøen.
I det daglige har den 67-årige selskab af hund, høns, katte og ikke mindst fårene.
»Jeg kan godt lide at have dyr omkring mig. Det giver mig ro, og jeg kan lide det praktiske ved dyrehold, for det er irriterende at sidde ved en computer hele tiden. Dyrene gør også, at jeg møder nogle inspirerende mennesker,« fortæller Merete og nævner et lokalt julemarked, hvor hun i december havde en stand med en veninde fra området. Merete kom med ulden fra fårene, og veninden viste, hvordan man kartede og spandt ulden.
Samtidig fortalte Merete interesserede, der stoppede ved standen, om sin nye bog: Gud, ord og himstregimser.
Nogle tog mig med
Forfatteren omgiver sig allevegne med kunstværker og ting, der rummer gode historier om mennesker og steder, som hun har besøgt.
»Jeg er noget af et rodehoved, men rod får mig til at tænke i nye baner og fylder mig med taknemmelighed over de relationer, jeg har,« forklarer Merete.
Hun forsvinder fløjtende op på førstesalen for at finde én af sine nye salmeudgivelser og siger lidt senere:
»Lige så rodet jeg er i et køkken, lige så store krav har jeg til, at de ting, jeg skriver og får udgivet, skal være helt i orden.«
Det er inspirerende at være sammen med mennesker, der ikke er voldsomt kristne.
Inden Merete retter fokus mod barndommen i Emdrup ved København, forbereder hun omhyggeligt kaffe og tilbehør med ordene:
»Jeg kan godt lide at gøre mig umage med ting.«
Meretes første møde med kristendommen skete i en børneklub i Emdrup Kirke, efter at nogle af de andre børn i lejlighedskomplekset begejstret havde fortalt om det. Hun blev meget hurtigt tryllebundet af bibelhistorierne og det kristne fællesskab. Hun blev senere medleder i kirkens juniorklub, og i stedet for at følge med forældrene i sommerhus fik hun lov til at blive hjemme, for hun ville hellere til gudstjeneste og høre prædikenen.
I gymnasiet var der nogle, som tog hende med i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS).
»Jeg oplevede, at min verden blev større ved at komme i KFS, og fællesskabet var præget af en åbenhed og tillid, som tiltalte mig,« forklarer Merete.
Ved sit allerførste KFS-møde stødte hun også ind i Christian, som var blevet introduceret til kristendommen i teenageårene.
Genialt at være præstekone
De blev gift i 1977, efter at Christian var begyndt at læse teologi på Dansk Bibel- Institut (DBI). Selv havde hun brugt et par år på at være hjælpesekretær i KFS og et ophold på Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød, og så var hun lige gået i gang med en universitetsuddannelse. Merete husker tydeligt deres første jul sammen.
»Vi ville selv holde jul, for så var det os, som definerede rammerne. Jeg var meget glad for vores andagter, for vi gjorde meget ud af at snakke om teksten,« siger Merete.
»Verden bliver meget større, når man kan snakke åbent om livets mange emner og om Bibelen.«
Christian søgte flere embeder i København, inden døren blev åbnet til Lindeskovkirken i Nykøbing Falster. I 1984 flyttede familien på fire fra København til Falster. Senere kom der yderligere to børn.
Merete trivedes i rollen som præstekone.
»Det var genialt. Jeg nød vores sparring omkring prædiken og salmevalg, og hvordan man kommunikerer den kristne tro til forskellige målgrupper i kirken,« fortæller Merete, der dog ikke delte ægtefællens interesse for fodbold.
»Jeg følte det som tidsspilde at tage med børnene til fodboldtræning. I stedet gik jeg med dem på musikskolen.«
Bibelen blødgør hjerter
Præsteparret var sammen med de øvrige medarbejdere med til at opbygge livet omkring den nye kirke. I 25 år var Merete i særlig grad med til at forme kirkens børneaktiviteter, og det gjorde hun med inspiration fra det, hun havde mødt i Emdrup Kirke.
»Jeg glædede mig hver gang, jeg skulle formidle Bibelens fortællinger til børnene. Bibelens tekster gør, at tilhøreren bliver blødgjort af Guds kærlighed,« nævner Merete, som tror, at det var med til at sætte spor i kirken, at mennesker ikke mødte den perfekte præst, når de hilste på Christian.
»Det kom til at præge menigheden, når Christian stak sin handicappede hånd frem for at hilse på folk. Det understregede, at der er plads til mange forskellige slags mennesker i kirken, for alle er lige meget værd.«
Hun glæder sig over, at Lindeskovkirken gennem årene voksede sig stor og fik et vidtforgrenet arbejde ud i lokalområdet. Blandt andet knyttede en del unge familier til ved kirken.
Ingen snobbede mennesker
I de sidste syv år har Merete været aktiv i kirken i Nysted, hvor hun nu sidder i menighedsrådet og har forskellige opgaver.
»Jeg føler mig hjemme på Falster og Lolland, for her er der ingen snobbede mennesker, og der er brug for min arbejdskraft, « forklarer menighedsrådsmedlemmet.
»Det er inspirerende at være sammen med mennesker, der ikke er voldsomt kristne. Det er ikke så forudsigeligt, for man ved ikke, hvad der sker, når man snakker sammen.«
Hun trives med at være frivillig i folkekirken, som hun mener, har en vigtig funktion.
»Folkekirken har en kristelig og folkelig historie, som vi bygger videre på. Det giver en naturlig og enkel adgang til at snakke med mennesker om evangeliet,« siger Merete.
Hun giver et par glimt af nogle af de aktiviteter, der foregår i Nysted Kirke. For eksempel er der en strikkeklub og en debatklub. Der er også et nyt arrangement med gudstjeneste, spisning og hygge.
»Det er vigtigt, at vi sørger for, at der er mange indkørsler til Guds rige. Så har jeg en kæmpe tillid til, at Gud nok skal gøre resten. Vi behøver ikke at bekymre os så frygtelig meget om, hvordan mennesker kommer til Gud,« forklarer Merete.
Optaget af ords betydning
I 2019 gik hun på pension efter at have virket som lektor ved Nykøbing Katedralskole og Maribo Gymnasium siden 1998. Her brugte hun sin kandidatuddannelse i dansk, latin og religion, og eleverne mødte hendes fascination af sproget.
»I min barndom var sproget ikke bare noget, man brugte, men også noget, man forholdt sig til. Vi kunne more os over ord og vende deres betydning,« fortæller Merete, der altid har været helt tosset med latin.
»Jeg var fuldstændig begejstret for, hvordan man kunne dissekere ord og se, hvordan de var bygget op. Derfor var jeg rigtig glad, da jeg underviste eleverne i almen sprogforståelse. Her ser man på, hvordan ord og sprog er opbygget, og hvordan man udtrykker en mening.«
Bibelens tekster gør, at tilhøreren bliver blødgjort af Guds kærlighed.
Hun mener, at sproget i Bibelen hører til i en klasse for sig.
»Jeg har brugt meget tid på at nærlæse sproget i Bibelen, og hvordan Jesus udtrykker sig,« forklarer Merete, der siden KFStiden har været med til at redigere forskellige kristne blade og bøger. Stakke af noder på det store flygel i stuen vidner om, at hun i flere år selv har skrevet tekster. Det er blandt andet blevet til omkring 130 salmer.
I 2018 udkom hendes eneste roman, Et håb på størrelse med en myg.
»Christians pludselige død trak tæppet væk under mig, så bogen var min måde at bearbejde sorgen, få samling på mig selv og finde ud af, hvem jeg nu kunne være,« siger Merete, der trives med at skrive andagtsbøger.
Andagtens verden
Den første udkom i 1995.
»Jeg er til den korte form og en afgrænset opgave. Det passer godt til min persontype, for jeg er ret utålmodig,« forklarer forfatteren, der gerne vil finde skæve vinkler i bibelteksten og derigennem give mennesker et glimt af Bibelens fantastiske univers.
Merete gør alt for at undgå kristent klichesprog.
»Det negative ved klichesprog er, at det bidrager til, at tilhøreren eller læseren også tror, at indholdet i Bibelen er ligegyldigt og uinteressant. Det er frygteligt, hvis man gør Bibelen kedelig. Man har et kæmpe ansvar for ikke at slukke lyset i øjnene på mennesker,« fortæller Merete.
Den seneste andagtsbog, Gud, ord og himstregimser, har hun lavet i samarbejde med flere af børnebørnene, og den er målrettet børnefamilier.
»Jeg ønsker at gøre mit for at bidrage til, at kristendom og hverdag bliver filtret godt og grundigt sammen. Kristendom hører ikke kun til i kirken og i Bibelen. Bibelen og hverdagen skal i nærkontakt, også gennem samtalen i familien,« understreger Merete.
»Ja, jeg brænder virkelig for, at skellet mellem kristendom og hverdagsliv må blive pillet ned, og at de to må blive mikset godt og grundigt.«
