Prædiketeksten til 14. søndag efter trinitatis er fra Joh. 5,1-15
Min svigermor gav mig på et tidspunkt en lille blok med sedler, man kan rive af. På hver seddel står der en tekst, som indeholder en form for livsvisdom; noget sødt, noget sjovt eller noget dybsindigt. For nylig var der en seddel, der lød: »Folk er lige så lykkelige, som de beslutter sig for at være.«
Og det er der jo bestemt noget rigtigt i. Man skal fokusere på det gode. Men samtidig er det, der står på sedlen, en værre gang vrøvl. Man kan jo prøve at sige sådan her til et menneske, der for eksempel lige har mistet sin ægtefælle. Eller til et ungt menneske, der kæmper med angst. Hvis man gør det, vil man finde ud af, at det for dem er decideret provokerende at påstå, at man bare kan beslutte sig for at være lykkelig.
Vil du være rask?
Lige så provokerende lyder det, når Jesus spørger den syge ved Bethesda dam: »Vil du være rask?« Det ser ud til, at Jesus her går med på tanken om, at man selv er herre over sin lykke. Hvis Jesus virkelig står for den tanke, ja, så er han meget med på noderne, for den tanke er stærk i dag.
Hvis bare du vil det nok, så kan alt lade sig gøre. Det fortæller sportsfolk og iværksættere os. Men med til den tanke hører så også den uhyggelige omvendte tanke: Hvis tingene ikke lykkes for dig, så er det nok, fordi du ikke vil det nok.
Så hvis du har ligget syg i 38 år ved Bethesda dam, så skulle du nok have fundet en måde at komme ned i det vand, så du kunne blive rask. Altså helt ærligt: Vil du overhovedet være rask?
Det handler ikke om vilje
Opsøger Jesus virkelig denne syge mand for at teste, om han vil det nok til at fortjene en helbredelse? Det tror jeg ikke. For manden svarer ikke engang ja. Alligevel helbreder Jesus ham. Det har altså ikke noget med hans vilje at gøre. Han er ikke selv skyld i, at han bliver rask, ligesom han heller ikke er skyld i, at han ligger der endnu.
Nej, for hans problem er ikke, at han ikke vil. Hans problem er, at han ikke har et menneske, der kan hjælpe ham ned i dammen. K.L. Aastrup har skrevet en stærk salme over teksten. Han gengiver mandens problem sådan her: »Jeg intet menneske har, jeg arme« (DDS 157). Han mangler i alle livets forhold et andet menneske, der har omsorg for ham.
I sin salme lader Aastrup Jesus svare manden med ordene: »Har intet menneske, du min broder? For dig et menneske jeg er blevet«. Jesus bliver det menneske, som manden ikke har. Og det gør han jo først og fremmest ved, at han giver manden den hjælp, han altid har manglet.
Synd ikke mere
Men Jesus går længere end det. For da han senere møder manden, siger han til ham: »Synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« På den måde gør Jesus det klart, at også denne sygdomsplagede mand har ansvar for, hvordan han lever sit liv. Han skal undgå synden, for at det ikke skal gå ham værre.
For synden ødelægger os, ligesom sygdommen. Den ødelægger her og nu, men det gør den også for al evighed, hvis vi ikke vil lade Jesus tage sig af den. Det må næsten være dette evighedsperspektiv, som Jesus antyder, når han taler om noget, der er værre end 38 års sygdom og ensomhed.
Har intet menneske, du min broder? For dig et menneske jeg er blevet
Jesus hjælper manden i hans nød. Samtidig stiller han ham til ansvar. Der er noget, han må beslutte. Vil han gå på syndens vej eller på Guds vej? Vil han lade Jesus være det menneske, der kan gå med ham alle livets dage og bære ham gennem dødens mørke?
Vil du? Det spørgsmål, Jesus stiller manden, stiller han også os. Og måske skal vi svare ligesom manden: At vi ikke har et menneske, som kan gøre os raske. For vi lider alle af dødens sygdom. Det er den, der gør, at vi igen og igen vælger det, der er dårligt for os selv og andre. Det er den, der tager livet af os alle. Over for den sygdom nytter det intet, at vi beslutter os for at være lykkelige.
Det er vores situation som mennesker. Det er ikke nok at ville det nok. Men det er nok at ville sige til Jesus: »Jeg har ikke et andet menneske« og så tro på, at han svarer: »Har intet menneske, du min broder, du min søster? For dig et menneske jeg er blevet.«
