Situationen for KFS-grupperne på gymnasierne er et vigtigt fokusområde for generalsekretæren i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Der er flere og flere grupper, der ikke må samles på deres gymnasium.
»De kan godt få at vide, at de ikke må mødes noget sted på gymnasiet og bede sammen. Det synes jeg, er meget frustrerende. Samtidig har vi nogle megaseje KFS’ere, som vælger at mødes, og som inviterer deres ikke-troende klassekammerater med,« understreger Jakob Højlund, der er 38 år og siden august 2022 har været generalsekretær.
»Vi oplever helt klart en modstand, som er på total kollisionskurs med det, der har bygget vores land: demokrati, ytringsfrihed og åndsfrihed.«
En positiv fortælling i mit hjem
Jakob ved om nogen, hvad det vil sige at evangelisere blandt gymnasieelever og studerende. Jakob har nærmest fået KFS’ dna ind med modermælken. Han blev født, mens hans forældre var studerende og aktive i det kristne studiefællesskab i Aarhus, og senere blev hans far, Henrik Højlund, KFS-sekretær.
»KFS var en positiv fortælling i mit hjem, og inden jeg skulle begynde i gymnasiet, tilskyndede mine forældre mig til at komme i KFS,« fortæller Jakob, der efter nogle år i Aarhus gik i skole i Nordnorge nogle år, mens hans far var præst i området.
Vi skal holde fast ved Guds ord som et fundament for alt, hvad vi laver. Jesus og hans nåde skal forkyndes klart og tydeligt, så det skaber et ønske om at følge ham efter
Så rykkede familien til Løsning, hvor Jakob tilbragte gymnasieårene på Rødkilde Gymnasium i Vejle.
»Jeg oplevede, at jeg passede rigtig godt ind i KFS’ målgruppe. De talte et sprog og tænkte på en måde, som ramte mig rigtig godt. Jeg oplevede, at mine spørgsmål blev taget seriøst. Der var ledere, som var gode til at snakke med mig, og så hørte jeg nogle dygtige forkyndere,« siger Jakob, der også var rigtig glad for at komme i Løsning IMU og være ungdomsleder på Lystruphave Bibelcamping.
I slutningen af gymnasietiden var han med til at lave nogle arrangementer på gymnasiet.
»Jeg kunne godt lide at snakke med mine klassekammerater om tro, men jeg var ikke den, som gik forrest i at lave udadrettede initiativer. Det kom lidt mere i 3. g, hvor vi på et tidspunkt fik lavet en kagecafé. Det gav supergod mening. Folk ville gerne sidde og have et stykke kage og drikke en kop kaffe og lige tage en pause fra alle øllerne,« fortæller han.
Vi kunne spørge om alt
Jakob tumlede med forskellige trosspørgsmål, som han vendte med sin far.
»I mit hjem blev vi skolet i, at vi kunne spørge til alt, og at vi kunne finde veje i det ud fra Guds ord. Derfor vendte jeg også nogle spørgsmål med min far,« fortæller Jakob, som efter et år som vikar og volontør på Sydvestjyllands Efterskole tog på bibelskole i Norge.
»Jeg fik en rigtig god relation til et par af lærerne, som jeg snakkede dybt og længe med om de spørgsmål, der fyldte mig. De gav mig en troslærebog, som jeg fik rigtig meget ud af.«
Det var stort at følge eleverne og se dem få et frisættende møde med Kristus
Han mener, at det betyder meget for dannelsen af unge, at de vokser op i en atmosfære, hvor det er helt naturligt at stille spørgsmål om liv og tro.
»Vi forholder os hele tiden til det i KFS, for vi kan se, at kendskabet til kristendommen og Bibelen er faldende. Derfor betyder det meget at være opvokset i et hjem, hvor andres trosliv har fyldt, og hvor man har været igennem en del overvejelser om troen. Det giver en større tryghed i at sige til klassekammeraterne, at jeg er en kristen,« siger Jakob, der selv forsøger at praktisere det samme i forhold til sine tre børn.
Min faglighed og tro spillede sammen
Jakob var aktiv i KFS i Aarhus, mens han læste historie og filosofi ved universitetet.
»Det var enormt stimulerende at se min faglighed og min tro spille sammen, samtidig med at jeg kunne være sammen med en masse, som havde det på samme måde. Vi drøftede emner i lyset af tidens strømninger og ideologier og holdt dem op overfor Bibelen og kristendommen,« forklarer Jakob, der fik meget ud af at invitere studiekammerater med til møderne.
Da han kom med i ledergruppen, var han med til at lave en ny type af arrangementer.
»Vi ville gerne lave nogle mere fagligt orienterede møder, der havde en kristen vinkel. Vi håbede derigennem at nå flere af vores medstuderende,« fortæller han.
Han husker, at det var ret let at invitere studiekammeraterne med.
»Det var fedt at få lov at være med til at prøve noget nyt og se det bære frugt.«
Syv fantastiske år på LTC
KFS-miljøet tiltalte Jakob så meget, at han slog til, da stillingen som leder på KFS’ Ledertræningscenter (LTC) i Ødsted blev ledig. Det gav ham mulighed for at arbejde med forkyndelse og formidling og med teologiske fag som kristent lederskab og apologetik.
»Inden gymnasiet troede jeg, at jeg aldrig skulle gå teologiens vej, men lidt hen i mine studier kom der alligevel en teologisk spire inden i mig. Den voksede sig større, da jeg og min kone tog et sabbatår fra studierne, hvor vi var i Israel. Jeg blev meget påvirket af arbejdet i Immanuelskirken. Jeg fik lyst til at dykke ned i teologien, så jeg læste en del litteratur og fik arbejdet med faget. Jeg holdt bibeltimer og prædikener i Immanuelskirken, hvor jeg snakkede meget med præsten,« understreger Jakob.
Det er altafgørende, at de studerende har mulighed for at møde et kristent vidnesbyrd og et kristent verdensbillede
Han beskriver de syv år på LTC som fantastiske.
»Det var stort at følge eleverne og se dem få et frisættende møde med Kristus og vokse rigtig meget som kristne mennesker gennem undervisningen, forkyndelsen og hverdagen på LTC. Undervejs blev de sendt ud i teams, hvor de var rundt på gymnasier og studiesteder og fik prøvet det af, som de havde hørt i undervisningen. De mødte mange mennesker, som stillede dem kritiske spørgsmål eller spurgte ind til ting, som de aldrig havde overvejet,« forklarer Jakob.
Han skønner, at omkring 5000 gymnasieelever hvert år møder vidnesbyrdet om Jesus gennem LTC-arbejdet.
To år i Norge
I løbet af årene i Ødsted rykkede et gammelt ønske om at arbejde i Norge tættere på. Jakob har gennem sin familie altid haft en tæt tilknytning til landet, og så er han bidt af naturen og fritidslivet, som er forbundet med det.
»Da jeg mødte min kone, sagde jeg til hende, at det godt kunne være, at jeg engang ville arbejde i Norge. Den var hun med på, så da tidspunktet kom, bakkede hun op om, at vi flyttede til Norge i en periode, inden børnene skulle på efterskole,« fortæller Jakob.
Han havde også et andet formål med opholdet under de nordligere himmelstrøg. Han havde fået lyst til at prøve præstegerningen. I 2020 flyttede familien til området ved Ålesund i Vestnorge, hvor han havde fået embede, selv om han ikke var ordineret. Det var meningen, at han skulle begynde på et praktisk-teologisk uddannelsesforløb, som skulle munde ud i en ordination.
»Men jeg nåede ikke at færdiggøre det, inden vi flyttede hjem igen. Vi savnede simpelthen familien,« siger Jakob.
Sidste sommer var familien tilbage i Danmark, denne gang med bopæl i Herning.
En tydelig forkyndelse af Jesus
Det varede ikke længe, før Jakob var tilbage i KFS-folden som generalsekretær. Han har skullet vænne sig til den organisatoriske del af tjenesten.
»Jeg har mod på det, for i løbet af min tid på LTC oplevede jeg, at personaleledelse blev mere og mere givende og spændende,« siger generalsekretæren.
I mit hjem blev vi skolet i, at vi kunne spørge til alt, og at vi kunne finde veje i det ud fra Guds ord
Han ser det som en vigtig opgave at sætte en åndelig retning for arbejdet.
»Vi skal holde fast ved Guds ord som et fundament for alt, hvad vi laver. Jesus og hans nåde skal forkyndes klart og tydeligt, så det skaber et ønske om at følge ham efter, « forklarer Jakob.
»De studerende skal simpelthen blive forelsket i Jesus, fordi han er vidunderlig. Når Bibelen og Jesus får lov at fylde i deres liv, så har vi en god cocktail til vedvarende tro og liv.«
Bibelen er en fælles platform
Han betragter kendskab til Bibelen og brug af Bibelen som en vigtig del af udrustningen af de studerende.
»Det må gerne komme til at leve stærkere i vores sammenhænge. Jeg tror, at vi kan slå to fluer i et smæk, ved at vi som kristne kan fordybe os i Bibelen, samtidig med at vi har dem med, som endnu ikke har kendskab til Bibelen. Det kan lade sig gøre at studere Bibelen åbent uden en eller anden forudindtaget dagsorden,« siger generalsekretæren, der peger på værdien af, at KFS er en del af et internationalt studenterarbejde.
»Vi kan hente rigtig megen viden fra de andre studenterbevægelser. Lige nu kører vi et program, der hedder Proclama, som vi har ladet os inspirere af fra Norge og Tyskland. Det går ud på, at vi træner universitetsevangelister, der skal ud i det offentlige rum og proklamere evangeliet. Vi har også haft folk af sted til Mission Weeks i England, og det har fået os til at lave noget lignende her i landet. Det er bare fantastisk at mærke den glød, der er omkring arrangementerne. Og vi har set mennesker komme til tro.«
Trætte KFS’ere
Han fortæller, at formkurven for KFSgrupperne er på vej op igen efter nogle år med corona. Men samtidig oplever han, at der også er KFS’ere rundt omkring, som er trætte.
»Vi tror ikke, at det handler så meget om, at KFS-arbejdet er hårdt, men mere om en general mistrivsel hos unge. De oplever, at livet er krævende og svært. Derfor har de brug for at blive opmuntret,« siger Jakob.
Han fremhæver KFS’ernes vigtige betydning i gymnasiearbejdet og på studiestederne.
»Det er altafgørende, at de studerende har mulighed for at møde et kristent vidnesbyrd og et kristent verdensbillede. Vi kæmper med et identitetsproblem blandt unge mennesker, og måske er det et dybere problem end de etiske problemstillinger. Vi ved simpelthen ikke, hvem vi er. Vi ved ikke, hvad formålet med livet er, og hvad der er et sundt og godt og meningsfuldt liv. Hvis vi ikke ved det, så kan vi heller ikke sige noget om etik, for etikken skal guide os hen til det gode mål. Uden klarhed over livets formål, bliver etikken dybest set formålsløs,« forklarer generalsekretæren.
Kristeligt Forbund for Studerende
KFS begyndte i 1956.
Der er 26 ansatte, og der er 84 KFS-grupper rundt i landet. Plus to i Grønland.
