Ud af det blå fik Erik lyst til at købe en båd. Efter samråd med ægtefællen Heidi blev de indehavere af en lidt ældre båd. Der var bare lige det ved det, at de overhovedet ikke havde forstand på skibe og sejlads. Men det slog dem ikke ud.
»Vi kastede os ud i det, og nu er vi blevet totalt forelsket i sejlerlivet,« fortæller Erik Empleo Hansen. Han kæder anskaffelsen af båden sammen med, at han lige er begyndt som samfundskonsulent på Fyn.
»Jeg har spekuleret på, hvor min pludselige lyst til en båd kom fra. Jeg tror, at det var Guds måde at vise os ind på den vej, vi nu er begyndt på,« forklarer Erik.
Parret ville gerne finde et sted i landet, hvor de kunne dyrke deres nye fritidsinteresse. Det ønske faldt sammen med, at Erik også var på udkig efter et sted, hvor han kunne virke som præst.
»Jeg vil gerne være et sted, hvor der ikke er så mange aktive kristne. Jeg tror, at de gaver, jeg har fået, er mere egnet til at blive anvendt blandt kulturkristne,« siger Erik, der tog et landkort og gav sig til at bede til Gud om, hvilket område han skulle vælge.
Heidi var lidt tilbageholdende
En dag kom han hjem til Heidi og fortalte, at han syntes, at de skulle flytte til Fyn. Det var et område med mange havne, som de kunne sejle til, og så var der ikke så langt til familien.
I begyndelsen fik ideen ikke den bedste modtagelse.
»Jeg var lidt tilbageholdende, for jeg tænkte på, at hvis vi fik børn, var der ikke store chancer for, at de fik så mange kristne venner,« fortæller Heidi. Men Erik argumenterede overbevisende for sin sag, og Heidi hoppede med på vognen.
»Uanset hvor vi kom til at bo på Fyn, er der ikke længere, end at vi kan køre ind til missionshuset i Odense, hvor der er andre børnefamilier. Og jeg kører gerne langt, for at vores børn kan komme i børneklub,« siger Heidi.
Jeg søgte efter noget mere mening i livet, for jeg opdagede, at det kunne festkulturen ikke give mig
En leder i Indre Mission skubbede også parret i retning af Fyn, for han spurgte Erik, om den opslåede stilling som samfundskonsulent ikke var noget for ham.
»Jeg søgte jobbet, fordi jeg tænkte, at det ville være en god ide at lære Fyn at kende, inden jeg engang søgte et embede,« fortæller Erik, der er 28 år og blev teolog i sommer.
Heidi fortsætter: »På samme tid slog de en stilling op som kommunikationsmedarbejder på Indre Missions Hus i Fredericia, og den var på halvtid. Jeg søgte den, for det passede fint til, hvordan vi ville prioritere i vores familie.«
Da Erik knælede og bad til Gud
Siden februar har parret boet i Middelfart med sønnen Morten. Fra parrets stuevindue kan man lige ane Lillebæltsbroen, som også fører til Fredericia, hvor Erik er opvokset. Han var nogle gange med sin mor i den katolske kirke for at gøre hende glad, men kristendommen havde ikke den store betydning for ham.
Da Erik gik på gymnasiet, var han vært for mange vilde fester hjemme i kælderen. I 3. g blev han grebet af en meningsløshed.
»Jeg søgte efter noget mere mening i livet, for jeg opdagede, at det kunne festkulturen ikke give mig. Den var blot en jagen efter den næste vilde oplevelse,« fortæller Erik.
Mens han ryddede op efter endnu en vild fest, fandt han en notesblok med navnet på en amerikansk evangelist.
»Jeg havde brugt naturvidenskaben som argument, hvorfor kristendommen ikke gav mening. En nat så jeg ét seminar om kreationisme, og jeg fandt ud af, hvordan de samme videnskabelige observationer, som naturvidenskaben bygger sine synspunkter på, kan tolkes i et helt andet lys. Jeg havde ikke længere nogle begrundelser for at skubbe Gud væk, så den samme nat ved halv tre tiden den 21. januar 2011 knælede jeg ned ved min seng og bad Gud tilgive mig. Fra det tidspunkt var jeg en personlig kristen,« siger Erik.
Jeg ville have hele pakken med
Han gjorde op med sit tidligere liv, og det kostede ham flere venner. Erik var fyldt af spørgsmål til kristendommen, som han vendte med IMU’erne og KFS’erne i byen. Han havde også en række samtaler med præsten i Sct. Michaelis Kirke.
»Han foreslog, at jeg læste teologi, for så kunne jeg få svar på nogle af mine spørgsmål,« fortæller Erik, der flyttede til Aarhus, hvor han begyndte på teologistudiet på universitetet i 2012. Året efter skiftede han til Menighedsfakultetet.
»Jeg ville gerne have hele pakken med,« siger Erik, der hurtigt opdagede, at jo mere man graver i Bibelen, jo flere spørgsmål opstår der.
»Jeg betragter Bibelen som Guds sande ord, der rummer mange dybe lag.«
Jeg følte mig helt fremmed, for der var mange af sangene, jeg ikke kendte
Heidi landede også i Aarhus, da hun begyndte at læse litteraturhistorie. Hun stammer fra Vinderslev nord for Silkeborg, hvor hun er vokset op i en familie med tilknytning til Indre Mission.
»Her var der flere familier, der havde børn i min alder, og vi legede med hinanden og gik i børneklub og juniorklub sammen,« fortæller Heidi, der kom på Hedemølle Efterskole, hvor kristentroen blev personlig for hende. Hun fortsatte på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.
Tre uger efter Konnekt
Nogle år før Erik begyndte Heidi at komme i »Stjernens IMU«, der holder til i missionshuset Stjernen.
»Vi var mange fra IMU, der mødtes i Christianskirken. Vi var nogle, som også begyndte at ses efter kirke og lave ting sammen. Gruppen voksede, og vi var også sammen ud over ugen. I foråret 2015 kom Erik med i gruppen, og han var den første, jeg fik øje på, da jeg mødte op til Konnekt i byen, så vi hægtede os på hinanden. Tre uger senere begyndte vi at komme sammen, « fortæller Heidi, der blev gift med Erik året efter.
Når den ikke stod på studier, brugte Erik tid på aktiviteter i IMU. Blandt andet var han aktiv i en gadecafé, hvor IMU’erne i byen delte kaffe ud og snakkede med de forbipasserende.
»Jeg trivedes i det, så jeg var der så ofte, jeg kunne. På et tidspunkt kom jeg til at stå for gadecaféen,« fortæller Erik. Han tog erfaringerne med sig, da han som bachelor valgte at tage en pause og bruge et halvt år som volontør i Cafébussen – det der nu hedder SnakTro. Det blev til to år, for Erik fortsatte med at være engageret nogle timer, mens han tog kandidatdelen på universitetet.
»Mange gange har jeg diskuteret kristendom med mennesker på gaden, men SnakTros mere åbne og dialogbaserede tilgang kan jeg godt lide, for man får en mere ligeværdig samtale,« forklarer Erik, der ofte har delt sin tro på Jesus.
»Han er Guds søn, som har frelst mig. Han er min Herre, som vil tage mig med på den nye jord.«
Indre Mission betyder frihed
Nu er den dialogbaserede samtale et nyttigt værktøj for ham, når han snakker med de andre beboere i opgangen i Middelfart. Parret har valgt at komme i den lokale kirke, og så deltager de i aktiviteterne i missionshuset i Odense. De havde glædet sig til at lære folk at kende på Fyn, men det blev sat på pause på grund af coronakrisen.
»Vi nåede lige at komme i kirke en gang og en gang til møde, inden det hele lukkede ned. Det var en frustrerende oplevelse,« fortæller Heidi, der har fundet ud af, at der er mange ting i bevægelsen, hun ikke kender til.
»Jeg kender til IMU, men efter vi er begyndt i det kristne fællesskab i Odense, har det slået mig, at vi er kommet op i en anden generation. Jeg blev mindet om det, da jeg deltog i medarbejderkonferencen i Indre Mission i foråret. Jeg følte mig helt fremmed, for der var mange af sangene, jeg ikke kendte.«
Erik føler sig godt hjemme i Indre Mission.
»Indre Mission står for en frihed, hvor der er plads til forskellige holdninger. Det betyder ekstremt meget for mig,« forklarer Erik.
