For Gerda Winther Kristensen og hendes mand er kunst og kultur en vigtig hjælp til at forstå tilværelsens mange facetter. Den indsigt vil de gerne give videre til deres tre børn, som siden de var små har været med forældrene i teateret, på kunstudstilling osv.
»For mig er kunst med til at give nuancer på tilværelsen, så jeg ikke ender i et syn, hvor alt enten er sort eller hvidt. Kunst minder mig om, at jeg er en del af en kæmpende menneskehed, som lever i en verden, hvor liv og død, smukt og grimt, går hånd i hånd. Nogle gange bliver jeg mindet om Guds storhed, andre gange om syndens konsekvens. Det giver os som familie et godt udgangspunkt for de vigtige samtaler,« fortæller Gerda, som også bruger kunsten til at udfordre sine børn.
»På et tidspunkt havde vi de to ældste med til et teaterstykke, hvor jeg vidste, at skuespillerne ville smide tøjet på scenen. Børnene vidste det ikke og blev meget provokerede af stykket, som blandt andet satte fokus på kropsidealer. Det fik vi så en rigtig god snak om bagefter og mindede hinanden om, at Gud har skabt os lige præcis, som vi er, uanset hvordan vi ser ud,« fortæller hun.
Møder andre livssyn
Netop samtalerne om kunst har betydet meget for 18-årige Johannes, der netop har afsluttet 2. g. i gymnasiet. Han er godt klar over, at han har fået en anderledes opdragelse end mange af sine jævnaldrende venner i Sankt Hans Kirke, hvor familien er aktiv.
»Nogle gange har det selvfølgelig været kedeligt, men jeg har lært at interessere mig for det efterhånden. Og jeg har opdaget, at der kan være noget godt at hente i kunsten, selv om budskabet ikke er eksplicit kristent. Det kan udvide vores verden, gøre os skarpere og øve os i at sætte pris på det smukke og storslåede omkring os,« siger han.
»Personligt oplever jeg det gennem litteratur. Jeg har blandt andet læst Nietzsche og er derved blevet konfronteret med et helt andet livssyn end mit eget. Det kan været meget sundt, men jeg fornemmer ikke, at der er ret mange unge kristne, som læser kulturrelativistisk filosofi, med mindre de bliver tvunget til det i gymnasiet,« smiler han.
I dag er Johannes og hans to søstre på 13 og 16 år så velbevandrede i kunstens verden, at de sagtens kan hamle op med forældrenes viden. Det kommer bl.a. til udtryk, når familien ser en film sammen.
»Det er virkelig en fornøjelse at kunne sætte sig og se en film med sine børn og bagefter have en virkelig god og dyb samtale om, hvad den handler om,« siger Gerda.
