Martin bliver ny ungdomskonsulent i Region Midt

Fra 1. oktober skal Martin Barslund Kirk have fokus på IMU’erne i Region Midt. Særligt forkyndelse og undervisning i Bibelen optager ham.

”Jeg glæder mig meget til at møde IMU’erne rundt omkring og være sammen med dem om spændende forkyndelse og undervisning i Bibelen. Og jeg glæder mig til at tale med dem om, hvad der fylder; om Bibelen, livet og tro og hvad det betyder for den enkelte,” fortæller 30-årige Martin Barslund Kirk, der er uddannet teolog fra Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet.

”Jeg ser frem til at snakke med unge om, hvad Bibelen er for en størrelse, hvorfor den overhovedet er vigtig, og hvordan vi læser den, så det ikke bare er en støvet bog,” forklarer han.

Vil bidrage med imødekommenhed og gejst

Martin Barslund Kirk er opvokset i et præstehjem i Elling nær Strandby, og det har været helt naturligt for ham at knytte til fællesskaber i bl.a. teenklub, på Event og i IMU, hvor han også har været engageret i bestyrelsesarbejdet.

”Jeg vil gerne bidrage med imødekommenhed over for dem, der kommer i IMU, møde folk, der hvor de er, og gå nogle skridt sammen med dem. Og ikke mindst bidrage med gejst om, at det er fedt at være kristen,” siger Martin Barslund Kirk.

Martin Barslund Kirk er gift og bor i Aarhus.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Min fornemste opgave er at fange øjeblikket
Gert Grube har brugt et helt liv på at formidle bibelske motiver og temaer gennem sine lerfigurer. Han har oplevet, hvordan både de vellykkede og…
Sabbatåret er ikke endnu et projekt der skal optimeres
Et sabbatår kan hurtigt blive fyldt af forventninger til alt det, man skal nå. Maria Heskjær Eriksen insisterer dog på, at der også skal være tid til…
Det er dem jeg har det stærkeste bånd til
På Bisseruplejren fandt Francisca Seshie mennesker, hun kunne dele tro og liv med. Nu er hun selv med til at skabe det fællesskab, som har fulgt hende…

Annoncer