Martin Kristensen er næsten lige kommet hjem fra arbejdet som kommunikationstekniker på Indre Missions Hus i Fredericia. Han har sat det engelske band Rolling Stones, som blev stiftet i Martins fødselsår 1962, på pladespilleren, og stuen i Møllehuset ved Børkop Vandmølle er fyldt med bluesrytmer.
Lidt senere fortæller han om nogle af de »livsplader«, der er fyldt med erindringer fra hans liv. Martin runder et skarpt hjørne den 14. oktober, hvor han bliver 60 år.
Barndommens skive indeholder i begyndelsen glade rytmer, men skifter over i mørke passager.
»Jeg havde nogle gode år i Høruphav på Als i Sønderjylland, men oplevede et totalt sceneskifte i femte klasse. Mine forældre blev grebet af den karismatiske fornyelse, så vi flyttede til Asserballeskov, hvor de havde købt et gammelt skolehjem, som de lavede om til et bibelcenter, hvor der kom mange mennesker, « forklarer Martin.
Ulyst til store stævner
»Det var en svær tid, som jeg stadig ikke er kommet mig over. Mine forældre holdt af os børn, men de var så optaget af bibelcentret, at vi blev noget glemt.
Mine forældre forventede også, at vi deltog i bibelcentrets møder, men jeg kunne ikke se mig selv i det. Jeg trak mig ved at tilbringe mange timer i en nærliggende skov. Det hjalp at komme lidt væk,« fortsætter Martin.
»Det har præget min personlighed og forholdet til sider af kristendommen. Jeg voksede op i en kristen familie og gik i søndagsskole, så jeg har altid haft en personlig tro på Gud. Men jeg har tænkt over, at min ulyst til at deltage i store stævner, hvor der er mange mennesker og mange forventninger, kommer fra årene på bibelcentret. Jeg fungerer bedst jo færre folk, der er omkring mig.«
Opbygningen af Imedia
Han tænker på »gymnasiepladen« med et stort smil. Han var på det første hold af elever, der begyndte på Det Kristne Gymnasium (KG) i Ringkøbing i 1979.
»Årene på KG står som de bedste i mit skoleliv,« siger Martin, der i 2. g fik et kamera og blev bidt af fotografiets verden. Det var medvirkende til, at Martins arbejdsliv kom til at handle om medie- og IT-universet.
Med et fotojob og en uddannelse som grafonom på cv’et læste han en artikel i Indre Missions Tidende om opstarten af Imedia, hvor der var brug for en fotograf.
»Det oplevede jeg som et konkret kald til mig, og jeg fik arbejde som fotograf og videotekniker. Senere blev det flyttet til Indre Missions Hus, hvor det senere blev lukket ned, fordi det blev for dyrt,« fortæller Martin, der fortsatte fem år som en del af layoutgruppen på Indre Missions Hus. Her arbejdede han blandt andet med Indre Missions Tidende.
»Jeg har aldrig grinet så meget, som jeg gjorde i de år. Men jeg valgte at søge nye udfordringer, fordi jeg er et nysgerrigt menneske, som gerne vil lære nyt.«
Bygge medieplatforme
Han var forbi Elbo Grafiske Hus i Fredericia, inden han valgte at blive selvstændig med sit firma Teknit. For ti år siden var der igen bud efter ham fra Indre Missions Hus, hvor han i dag er en fast bestanddel af IT-teamet.
Han har det rigtig godt med at være bag skærmen eller bag videokameraet.
»Jeg kan godt lide at være med til at bygge de medieplatforme, som andre har brug for,« forklarer Martin, der er glad for det kaldsbrev, han fik fra IM, da han i sidste omgang fik arbejde på IMH.
»Det sætter ord på det kald, jeg har. Jeg oplever, at jeg er der, hvor jeg skal være, for jeg arbejder med det, jeg brænder for. Jeg forbinder det med stor nydning, at jeg kan fordybe mig i noget, som ikke virker, og at jeg så kan få det til at virke med gode kollegers hjælp.«
Langsommeligheden
Pladen med Rolling Stones er en del af en stor LP-samling, som Martin har på sit herreværelse, der også rummer en omfattende film- og whiskysamling.
»Jeg har virkelig svært ved at leve uden musik. Jeg bruger meget bevidst musik til at underbygge, hvordan jeg har det, så jeg har en plade til hver sindsstemning,« fortæller Martin, der har en bred musiksmag lige fra jazz, blues over rock til klassisk.
Næsten hver dag lytter han til en plade og gerne sammen med et glas whisky. Han har opbygget et helt ritual omkring det.
»Jeg trives med langsommeligheden, nydningen og roen i det,« siger Martin, der kalder sig selv for en nørd, som kan lide at fordybe sig i ting helt ned i detaljerne og gerne deler begejstringen med andre.
Det gælder også historierne om barnebarnet Ellinor <3.
»Familien betyder meget for mig,« fortæller Martin, der har været gift med Helle siden 1987. De har datteren Maria og svigersønnen Tobias.
