Nedtællingen til Årsmødefestivalen er begyndt

Til juni er der igen Årsmødefestival på Mørkholt Strand Camping. Programmet vidner om en spændende og varieret festival.

Årsmødefestivalen er blevet en tradition i Indre Mission, der samler alle generationer. Coronaen har de sidste år spændt ben for afviklingen af festivalen, men nu er det igen muligt at samles uden nogen restriktioner. I år foregår festivalen den 10.-12. juni.

»De seneste par år med corona har givet begrænsninger i fællesskaberne. Derfor er der et behov for, at vi mødes. Online-møder og live-streaming kan meget godt, men har også skabt en sult efter det fysiske møde. Coronaens indflydelse er glædeligvis stækket, og vi kan se frem til Årsmødefestivalen,« fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

Programmet vidner om, at alle sejl sættes til for at lave en spændende og varieret festival, der foregår på Mørkholt Strand Camping. Selvfølgelig er der også traditioner, der skal holdes i hævd, som formandsberetning, fremlæggelse af økonomien og drøftelse af arbejdet.

»Mørkholt Strand Camping er en rigtig god ramme for en weekend, hvor der kan leges og samtales samt skabes samling om forkyndelse, lovsang og missionsinspiration,« siger Jens Medom Madsen.
 

Se program og tilmeld dig på festival.indremission.dk

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Beslutningen om abort er sværere end forventet
Johannes Larsen fra Abortlinien rådgiver kvinder, der er i tvivl, og snakker ofte med dem, der kæmper med eftervirkningerne af en abort. …
Jeg var magtesløs men aldrig alene
Daniel Øhrstrøm kæmpede for sit liv på Rigshospitalet. Her oplevede han både mørket og Guds kærlighed, der bar ham gennem lidelsen og satte dybe spor…
Holdninger og traditioner blev udfordret på ECHO
Lovsang, vigtige debatter og gode samtaler fyldte, da 425 deltagere satte Gud i centrum på årets udgave af konferencen ECHO. …

Annoncer