”Du er ikke uundværlig som min tjener, men som barn, mit barn, er du umistelig.” Det var til et møde i ELM's missionshus i Nexø for et par år siden, jeg første gang hørte denne sangstrofe, og jeg blev meget rørt over den. Måske fordi jeg havde glemt, hvad det vil sige at være barn hos Gud og var mere optaget af at være tjener.
Jeg kunne næsten mærke skuldrene falde ned på plads. Tænk jeg er umistelig for Gud, ikke som hans tjener, men som hans barn.
Jesus byttede med os
Vi er tjenere i Guds riges arbejde, men denne sang lægger fokus på, at vi er Guds elskede umistelige børn. Børn arver. Det evige liv får vi ikke for lang og tro tjeneste, men fordi vi er børn.
Grundlaget for at være barn hos Gud ligger uden for os. Jesus valgte at bytte med os, så vi fik hans status som barn hos Gud, og han blev tjeneren. En tjener som havde svigtet og forbrudt sig imod sin Herre og som derfor blev straffet. Et rigtig dårligt bytte for Jesus.
Gud bærer
Vers 2 minder mig om, at det ikke er mig, der skal være den almægtige. Jeg skal lade mig bære af den almægtige Gud og finde hvile hos ham, som et barn gør det hos sine forældre. Finder jeg ikke hvile i, at jeg er barn, og at det er Gud, der er den stærke, bliver tjenesten tung, slidsom og glædesløs, og jeg brænder hurtigt ud.
Det er nok ikke sidste gang jeg har brug for at sænke skuldrene og blive mindet om min status som Guds barn, derfor er jeg glad for at netop denne sang kommer med i Sange og salmer.
Sangen ”Barn, ikkje tenar” kommer fra Norge. Sølvi Hopland har skrevet både tekst og melodi, og på dansk er titlen blevet til: ”Nu må du blot være barn, og ikke tjener”.
Teksten er skrevet i et ligefremt og næsten hverdagsagtigt sprog. Melodien er enkel og let at lære, men samtidig smuk og slidstærk.
Artiklen er hentet fra: Indre Missions Tidende nr. 10-2013. Ann-Krestin Rasmussen er økonoma og medlem af redaktionen for den nye fælles sangbog Sange og Salmer (SOS).
Tekst: Nu må du blot være barn (SOS nr. 657)
1. Nu må du blot være barn, og ikke tjener.
Nu må du være lille, ikke stor.
Ingen spørger, hvad du synes eller mener.
Det er mig, som skal forsvare mine ord.
2. Nu må du blot hænge armene langs siden.
Tro ikke, det er dig, der bærer mig!
Tror du, jeg må holdes oppe hele tiden?
Husk nu på, at det er mig, der bærer dig!
3. Nu må du blot være svag; giv slip på ansvar.
Jeg lever fortsat, selv når du er død.
Det er faren: At du glemmer, du er kostbar,
tænker mest på alle andres sorg og nød.
4. Nu må du få lov at lytte, ikke tale.
Nu kan du ta imod og ikke gi.
Du kan græde, du kan nævne alt det gale.
Jeg vil holde dig og øse af min fred.
5. Jeg råber igen, mit barn, jeg opgir aldrig:
Jeg elsker dig, mit barn, jeg elsker dig!
Du er ikke uundværlig som min tjener,
men som barn, mit barn, er du umistelig.
Sølvi H. Hopland 1996. Jens Lomborg 2010
