Nu tjener hun Gud på Djursland

Livet ændrede sig radikalt for Liselotte Vestergaard. Hun oplevede en fornyelse i troen og fik et kald til at fortælle mennesker evangeliet.

Missionæren bruger meget tid på at netværke med mennesker på Djursland og inspirere kristne fællesskaber i området.

Liselotte Vestergaard har været så optaget af sit arbejde som missionær på Djursland, at det kommer bag på hende, at det lige straks er et år siden, hun begyndte i tjenesten i Indre Mission.

»Jeg synes bare, at tiden er fløjet af sted,« fortæller Liselotte.

Hun ser optimistisk på situationen på Djursland.

»Der er flere tiltag i forhold til mission her på Djursland, og jeg håber og beder til, at det må vokse og spredes,« siger Liselotte, der stortrives i små fællesskaber og med at bygge noget op fra bunden.

Djursland er et nyt område, hun skal lære at kende. Foreløbig er hun faldet rigtig godt til i Fjellerup, hvor hun møder stor omsorg fra fællesskabet i missionshuset og valgmenigheden. Det samme gælder de to andre IM-fællesskaber på Djursland: Vivild og Rønde.

En af hendes arbejdsopgaver er at være kontaktperson til de tre fællesskaber og inspirere dem i deres arbejde.

En morgen i 2019 kaldte han på mig og sagde, at jeg skulle sælge alt og følge ham

»Jeg oplever, at de er ret selvkørende, og at unge familier er med til at præge fællesskabet. Det gælder blandt andet i missionshuset i Rønde, hvor der bor flere familier til leje. De er fulde af energi og vil, at der skal ske noget i fællesskabet. De har hver mandag en bedegruppe, hvor de frimodigt beder om, at der må komme hundrede mennesker i missionshuset,« forklarer missionæren.

Hun mærker, at initiativet Bønneflammen, der blev søsat for en del år siden på Djursland, har sat spor.

»Der er en åbenhed og varme i fællesskaberne, som gør, at man tør snakke om de ting, der er svære. Fællesskaberne brænder for, at evangeliet skal ud, og er præget af en tillid til, at tingene vil blomstre stille og roligt,« siger Liselotte, som blandt andet vægter arbejdet med børn og unge højt.

Hun er blevet en del af lederteamet i juniorklubben i Fjellerup og glæder sig også til at kunne være en del af juniorlejren på lejrstedet Lærkereden til sommer.

Samarbejder med unge familier

En del unge kristne familier er flyttet til Djursland. De vil gerne styrke relationerne til lokalområdet og ind i det fortælle om kristendommen. Blandt andet er der en familie på Helgenæs, som laver naturkirke en gang om måneden, hvor der kommer 15-30 mennesker. En anden familie har en stor gård, hvor de blandt andet er i gang med dyrkning af grøntsager sammen med naboerne og med at lave retræter.

»Jeg vil gerne støtte og hjælpe dem, så jeg har holdt oplæg i naturkirken, og jeg har holdt børnekirke. Jeg har samarbejdet med det andet par om at lave en retræte. Det blev aflyst, men vi prøver igen,« fortæller Liselotte.

Hun bruger meget tid på at besøge og snakke med mennesker for at lære dem at kende.

»Jeg vil gerne opbygge et netværk af relationer,« siger missionæren.

Hun har nemt ved at træde ind i alle mulige sammenhænge.

»Jeg er et rummeligt menneske, som kan snakke med alle slags personer. Det kommer sig måske af, at jeg flyttede meget som barn. Jeg skulle omstille mig til nye situationer og danne nye relationer,« siger Liselotte.

Opstart af små grupper

Missionæren har fået en god relation til en kvinde, som hun har hjulpet med at få gang i en gruppe, som mødes til kaffe og hygge.

»Med tiden håber vi, at der også kan blive plads til en snak om kristendom. Jeg tænker på at starte lidt flere af den slags grupper op,« siger Liselotte.

Missionæren har også givet sig i kast med det tværkulturelle arbejde. Hun er med i nogle »venneaftener« i missionshuset i Rønde.

»Her har jeg mødt en iransk kvinde, som jeg besøger. Jeg har også fået kontakt med nogle ukrainere her i Fjellerup, som jeg har inviteret med hjem,« fortæller missionæren.

Jeg har et langt mere afvekslende arbejde end i mit tidligere job. Det er skønt, at jeg på fuld tid kan arbejde med at bringe evangeliet til mennesker

Hun har også været på gaden med SnakTro i Aarhus.

»Jeg kunne godt se mig selv på gaden i Randers og Grenaa sammen med nogle frivillige.«

Hun går rundt med en drøm om engang at lave et center, for eksempel i Grenå, hvor man har nogle lokaler, og hvor flere forskellige ugentlige tilbud kunne foregå. Det kunne være børne- og juniorklub, krea-café, lektiehjælp, tilbud om samtaler til unge mennesker, tværkulturel café, maduddeling, bedegrupper, spillecafé, kristendomskurser og meget andet.

»Det med det kreative er måske noget, som Gud er begyndt at minde mig om, at jeg kan bruge i min forkyndelse og i det hele taget i mit nye arbejde,« siger Liselotte, der har det kreative fra sin far, kunstneren Allan Skuldbøl.

Min medvandrer

Nogle formiddage sidder hun hjemme ved computeren med forskellige administrationsopgaver. Meget af tiden går med forkyndelsesopgaver.

»Forkyndelse er et nyt område for mig, så jeg bruger meget tid på at forberede mig. Jeg kan godt lide at arbejde med det bibelske sprog og opdage dybden i det,« fortæller Liselotte.

Som lille pige var hun meget genert, men gennem årene har hun i forbindelse med sit tidligere job som fysioterapeut lært at stå foran andre, når hun skal undervise.

»Inden jeg kører til et møde, får jeg stadig nogle af mine venner til at bede for mig, Det giver mig ro, når jeg er på.«

Flere gange nævner hun fællesskabet med Egild Kildeholm Jensen, som nu er pensioneret medarbejder og bor i Rønde.

»Han er min medvandrer og en meget stor støtte for mig. Det er dejligt, at jeg kan sparre med ham,« siger missionæren.

Inspiration i naturen

Hun finder også noget af inspirationen til forkyndelsen, når hun færdes ude i naturen.

»I coronatiden gik jeg mange ture, og det var en øjenåbner for mig, hvor vigtigt det er med stilhed og ro. Jeg oplever, at Gud taler til mig, når jeg er i naturen. Han bliver større, og jeg ser, hvor lille jeg er i forhold til ham,« forklarer Liselotte, der planlægger et retræteforløb med andre IM-medarbejdere på Kjelsø-lejren ved Ans.

Sjælesorg er et andet område, som hun trives i.

»Jeg er blevet spurgt, om jeg vil snakke med mennesker, som for eksempel spørger efter en person, der har oplevet en skilsmisse,« siger Liselotte, der blev skilt i 2013.

»Jeg har altid været glad for dybe samtaler, hvor vi kommer ind på det, der rører sig i mennesker. Her betyder det alt at være lyttende, stille opklarende spørgsmål og lade være med at komme med gode råd.«

Afhængig af frivillige

Liselotte har mange jern i ilden, men der er også udfordringer forbundet med det.

»Jeg vil gerne alt muligt, men jeg kan ikke det hele selv. Jeg er afhængig af frivillige, som vil være med til at virkeliggøre de idéer, jeg kommer med,« siger missionæren, der på trods af de mange forskellige opgaver er god til at passe på sig selv.

»Jeg holder godt styr på min tid og tager en dag fri, når jeg har brug for det.«

De unge er fulde af energi og vil, at der skal ske noget i fællesskabet. De har hver mandag en bedegruppe, hvor de frimodigt beder om, at der må komme hundrede mennesker i missionshuset

Stilheden og roen er der en del af til hverdag, for hendes to sønner er på efterskole, så de er ikke så tit hjemme. Hun kan godt lide, at hun ikke har et 8-16-job.

»Jeg har et langt mere afvekslende arbejde end i mit tidligere job. Det er skønt, at jeg på fuld tid kan arbejde med at bringe evangeliet til mennesker,« siger missionæren, der er glad for fællesskabet med kollegerne i Indre Mission.

Det har givet hende et indblik i bevægelsens vidtforgrenede arbejde.

»Jeg er positivt overrasket over, hvor mange ting, der sker i Indre Mission. Jeg synes, at det er vildt dejligt at høre, hvad mine kolleger har gang i, og det inspirerer mig og giver mig nye idéer,« fortæller Liselotte.

På den rette hylde

Hun har svært ved helt at forstå den kovending, hendes liv har taget, og som har ført til, at hun nu er ansat i Indre Mission.

»Efter min skilsmisse opstod der et tomrum, som jeg ikke fyldte med det allerbedste. Men Gud åbnede mine øjne, så jeg opdagede ham igen gennem bøn og bibellæsning. Han vendte mit liv til noget rigtig godt, og han satte mit hjerte i brand for, at mennesker skal høre evangeliet.

En morgen i 2019 kaldte han på mig og sagde, at jeg skulle sælge alt og følge ham. Det endte med at blive til et kald som missionær. Det har jeg været et år nu, og det er helt fantastisk, at jeg må tjene ham, og at han kan bruge ‘lille mig’. Jeg har aldrig været mere glad og taknemmelig, end jeg er nu,« siger missionæren.

»Jeg er kommet på den hylde, hvor jeg gerne vil være.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
Jeg slap ikke fra Gud
En ulykke udfordrede Sørens måde at være et troende menneske på. »Det hele ramlede for mig, fordi det var umuligt at finde ud af, hvor Gud var,«…
Fire dage med sol, musik og kristent fællesskab
Koncerter, gudstjenester og lange køer foran isboderne. Danmarks største kristne musikfestival var en oplevelse for de omkring 6000 deltagere. …
Vores venskab er en gave
Jannie og Signe har været venner i mange år. Jannie har været kristen hele livet, mens Signe stadig er på vej.

Annoncer