Det ser ud til, at Indre Mission i Aulum har fundet et familievenligt koncept, som styrker fællesskabet på tværs af aldersgrupper, og som trækker flere familier til.
Initiativet hedder »Fælles Fredag« og har kørt siden januar. En gang om måneden inviteres alle til at droppe ind i missionshuset omkring kl. 16 til kaffe, og derefter er der forskellige aktiviteter. Efter spisning er der et temamøde, som slutter ca. kl. 20.
Ved arrangementet i begyndelsen af maj kommer snakken hurtigt i gang over en kop kaffe og en lun hvede.
»Her kommer der nogen, som jeg ikke kender,« fortæller en ældre dame og ser hen på en yngre børnefamilie. Hvortil en lille pige, der sidder på skødet hos nabodamen, siger lige ud: »Så må du lære dem at kende.« Svaret får smilene frem, og det tager tid at tælle alle de glade ansigter i missionshuset.
Lidt efter lidt fyldes den store sal af store og små, som alle får den samme varme og personlige modtagelse af én af dem, der sidder i udvalget, som står for »Fælles Fredag«.
Lige før aktiviteterne går i gang, opfordrer dagens mødeleder alle til en omgang boogie-woogie-dans. Unge som gamle går lige meget op i bevægelserne.
Skønt med alle generationer
Ved et bord er der fire seniorer, som spiller Partners. Det er første gang, at de er med.
»Vi havde hørt om det, og vi ville prøve at se, om det også er noget for os,« fortæller én af deltagerne, der senere under aftensmaden understreger, at de kommer igen.
IMU’erne og flere børn og deres forældre samles i et andet rum, hvor man kan plante frø i en urtepotte eller male på sten. En større gruppe vælger at gå en tur i det gode vejr.
»Det er en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende,« siger en 85-årig, der har været med hver gang:
»Det er rigtig skønt, at alle generationer kan være sammen på en afslappet og hyggelig måde.«
En forælder sagde, at hun ikke kunne finde ud af, hvorfor hun skulle tage sine børn med i missionshuset
I et hjørne af salen vokser bordet med strikkende damer. En ung mor er med for første gang. Hun har hørt om det fra venner og fra opslag på skolen og i børnehaven.
»Det er meget hyggeligt at være her, og det er en god måde at komme til at snakke med nogen, jeg ikke kender,« siger hun.
Hendes børn kommer i husets børneklub, og familien har deltaget i klubarrangementer, men ellers er det svært at finde tid til at komme i missionshuset.
»Vi bor et stykke uden for Aulum, og på grund af arbejdet er det svært at få alle ting til at gå op, så vi kan komme til møder i missionshuset. Derfor er vi glade for, at vi kan være med i dag.«
God tid til samvær
Overfor sidder en mor, der ikke længere har hjemmeboende børn. Hun har været på dagens kaffehold.
»Det er spændende, at vi aldrig ved, hvor mange der kommer. Det er dog ikke antallet, det kommer an på, men de samtaler folk får med hinanden,« fortæller hun.
»Det er hyggeligt, at folk bare kommer dumpende. Det giver en afslappet stemning. Det er rart, at der er god tid til, at vi kan være sammen og snakke med nogen, som vi ikke kender.«
I den her kontekst er det svært at komme ind og sætte sig uden at sige et ord. De fleste oplever, at de får lov at fortælle lidt om deres hverdag
Hun mener, at det er helt nødvendigt med en aktivitet, der samler alle i missionshuset, og som alle kan være med til.
»Det er vigtigt for fremtiden, at vi får skabt et fællesskab, som yngre familier kan lide at være i. Det ser ud til at lykkes,« siger hun med et smil.
»Jeg er glad for vores torsdagsmøder, hvor forkyndelsen har en central plads, men vi har også brug for et fællesskab, hvor vi lærer hinanden at kende på en anden måde. Det er med til at styrke det sociale og sammenhængskraften i fællesskabet.«
Følelsen af et hjem
To yngre fædre vender verdenssituationen blandt børn og legoklodser. Den ene oplever, at der er behov for det nye fællesskabsinitiativ, fordi han i højere grad lærer personer fra andre aldersgrupper at kende end ved torsdagsmøderne i missionshuset.
Den anden far satser meget på at deltage i fredagsarrangementet.
»Jeg vil gerne vise mine børn, at missionshuset er deres andet hjem, og det nye initiativ er med til at understrege det. De almindelige torsdagsmøder fungerer rigtig godt som fordybelsesmøder, men der er ikke plads til, at vi kan have børnene med og hyggesnakke, som vi gør her med hinanden på tværs af aldersgrupper,« forklarer han.
»Det gælder om at lave nogle rammer for os selv, men også for mennesker, der ikke er vant til at komme i huset. Rammer, hvor de føler sig velkommen. I den her kontekst er det svært at komme ind og sætte sig uden at sige et ord. De fleste oplever, at de får lov at fortælle lidt om deres hverdag.«
Drøftelse af fremtiden
Mens der er aktiviteter rundt om i missionshuset, er der gang i køkkengryderne. IMU’erne og andre grupper har skiftevis stået for madlavningen. Denne gang er det Britta Bach, tovholderen bag »Fælles Fredag«, som rumsterer. Flere kommer spontant og giver en hånd.
Hun fortæller, at det var ved missionshusets generalforsamling sidste år, at der blev sat en proces i gang, der mundede ud i fredagsfællesskabet.
Det er dog ikke antallet, det kommer an på, men de samtaler folk får med hinanden
»Nogle deltagere spurgte, hvordan missionshuset fortsat kunne være et eftertragtet sted at komme, når den ældre generation i missionshuset ikke var der mere. Det gav en rigtig god drøftelse, hvor en forælder sagde, at hun ikke kunne finde ud af, hvorfor hun skulle tage sine børn med i missionshuset. Der er masser af rigtig godt klubarbejde, men hun kunne godt tænke sig noget, hvor hun kunne komme og være sammen med børnene. Det kunne hun ikke til torsdagsmøderne, fordi de ligger på et tidspunkt, hvor børnene skal i seng,« fortæller Britta.
Hun er gået ind i projektet, fordi hun oplevede, at der var brug for at styrke fællesskabet på tværs af aldersgrupperne, og så ville hun gerne gøre noget for, at de unge familier, der bor i området, får lyst til at komme i missionshuset.
Lidt som en togtur
Alle blev inddraget i arbejdet med at finde en ny fællesskabsform, som kunne rumme forkyndelse, snak og aktiviteter. Det mundede ud i »Fælles Fredag«, som fungerer lidt som en togtur.
»Det er vigtigt, at deltagerne kan hoppe på og af toget, når det passer i løbet af aftenens program. Man kan være med hele tiden eller komme klokken fem og gå klokken syv. Der skal være plads til at gøre noget forskelligt, og derfor har vi også forskellige typer af aktiviteter,« forklarer Britta, der er glad for opbakningen.
Denne aften i maj er de noget spændte på, hvor mange der kommer på grund af en weekend med konfirmationer. Til udvalgets glæde bliver der ved med at droppe mennesker ind, selv efter at temamødet om Guds skabelse er kommet godt i gang, dukker der familier op. I alt mødte ca. 85 personer op.
Mødelederen står midt i virvaret af mange glade mennesker og siger med et stort smil: »Det er dejligt, at vi er så mange.«
