I coronatiden er der kommet ekstra fokus på bøn i IM-fællesskaberne gennem forbøn og organiserede bønnegrupper. Vi har brug for at høre sammen, siger lokale ledere.
Sådan lyder noget af den tilbagemelding, som vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen tager med sig, efter at han har ringet rundt til forskellige IM-fællesskaber. Sammen med andre ledere i Indre Mission kontaktede han i november mange af landets IM-fællesskaber og spurgte, hvordan de har håndteret coronatiden.
»Det har været opmuntrende og inspirerende at ringe rundt,« siger Peter en dag på Indre Missions Hus i Fredericia. Han sidder sammen med indsamlingskonsulent Svend Aage Hansen, som har stået for det administrative i forbindelse med rundringningen.
»Jeg har set alle ledernes tilbagemeldinger fra disse samtaler, og det er imponerende og inspirerende læsning. Det viser, at de lokale IM-fællesskaber arbejder på at finde veje i en svær tid, og undervejs opstår der nye ideer til, hvordan man kan udforme arbejdet,« fortæller Svend Aage.
Lidt færre til møderne
De skønner, at en stor del af de omkring 280 IM-fællesskaber har været i gang med aktiviteterne siden sommerferien.
»I nogle egne er der små fællesskaber, der har haft længere perioder med aflysninger, og der er enkelte fællesskaber, som slet ikke er kommet i gang. Det er ofte grupper med de ældste seniorer, som er mest sårbare. Her har man været ekstra forsigtige,« siger vicegeneralsekretæren.
Svend Aage gætter på, at omkring en tredjedel af møderne i IM er blevet aflyst i efteråret. Det gælder bl.a. seniormøder og caféer.
»Nogle steder har man haft færre møder i missionshuset og erstattet det med flere samlinger i bibelkredse. Andre steder er der etableret bedemøder i stedet for møder, « fortæller han og fastslår: »Det er især de store fester og fællesspisningsarrangementer, som er blevet aflyst.«
Det er en del af vores dna som bevægelse, at vi har været omstillingsparate for at finde nye veje for evangeliet. Det er dog gået meget hurtigt denne gang, hvor coronatiden har fået IM-fællesskaber til at give den en skalle for at finde nye måder at gøre tingene på
»Det er forståeligt, at mange fællesskaber synes, det er svært at håndtere fællesspisning, hvis der er børn. Det er næsten umuligt at styre, hvis man blander børn og gamle,« siger Peter.
»Det har kostet meget for børnefamilierne, « konstaterer Svend Aage, og Peter fortsætter: »Børnefamilier kan ikke rigtig overskue det med børn og alle de restriktioner, der skal overholdes, så en del bliver hjemme. Det er en udfordring, som IM-fællesskaber er meget opmærksomme på.«
Svend Aage peger på, at coronatiden også har været hård for den ældste gruppe i IM-fællesskaberne.
»Der er en del, som er utrygge ved hele situationen, og som bliver hjemme,« forklarer han.
Peter konstaterer: »Meget mødevirksomhed kører videre med nogenlunde det samme program, men det er, som om der over hele linjen er lidt færre til møderne, end der plejer at være.«
Øget fokus på omsorg
Der går en vigtig rød tråd gennem mange tilbagemeldinger.
»Jeg oplever, at der er en stor taknemmelighed over, at det er muligt at mødes på trods af restriktionerne. Det er, som om afstanden er blevet lidt mindre mellem de enkelte. Lidt som at man er rykket tættere sammen. Man har brug for at snakke sammen og mærke hinanden og finde vej i det hele,« fortæller Peter, der oplever det opmuntrende at høre mange lokale ledere sige, at de står sammen i denne tid. De gør alt det, de kan for at gennemføre møderne på forsvarlig vis.
Samme villighed møder Svend Aage, når det gælder holdningen til at stille op til de kommende generalforsamlinger, der venter i foråret.
»Jeg havde frygtet, at coronasituationen og dens påvirkning af aktiviteterne ville påvirke folks vilje til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, men det er ikke sket. Det ser heller ikke ud til, at situationen har påvirket de frivilliges indsats,« siger Svend Aage.
Begge oplever, at krisen har fremkaldt en høj grad af omsorgsfølelse i de lokale bestyrelser.
»De er blevet mere bevidste om deres ansvar i omsorgen for den enkelte i fællesskabet, « understreger Peter og fortsætter:
»Der er blevet en større opmærksomhed på forholdet mellem det sociale og forkyndelsen. Der er måske en del af vores kultur, som er blevet udfordret her, fordi vi har haft mindre fokus på betydningen af det sociale. Det har fået et større fokus, fordi vi savner hinanden. Derfor er vi også blevet mere opmærksomme på, hvad vi gør for dem, der ikke kommer.«
Svend Aage nævner flere kreative omsorgsinitiativer, som for eksempel i Ringkøbing, hvor de vil lave et omsorgsudvalg.
Vi hører sammen
Han fortæller, at der fra alle sider lyder en ros til Indre Mission for coronavejledningen på hjemmesiden.
»Alle giver udtryk for, at de kan mærke, at Indre Mission er der for dem og vil vejlede dem i, hvordan de skal forholde sig til alle restriktionerne, « siger han, og Peter supplerer:
»Sammenhængskraften er helt klart blevet styrket i bevægelsen, for vores coronavejledning har givet de lokale en fornemmelse af, at vi hører sammen og står sammen i det. I rundringningen har mange også udtrykt en glæde over at blive ringet op af ledelsen. De oplever, at de på den måde er blevet set.«
Det er klart, at vi går ikke igennem sådan en krise, uden at den sætter spor
Svend Aage og Peter smiler ved tanken om den kreativitet, der er i de sidste måneder er blevet lagt for dagen i de lokale fællesskaber.
»Det er en del af vores dna som bevægelse, at vi har været omstillingsparate for at finde nye veje for evangeliet. Det er dog gået meget hurtigt denne gang, hvor coronatiden har fået IMfællesskaber til at give den en skalle for at finde nye måder at gøre tingene på,« forklarer Peter. Han ser det i mange små ting.
»Der er nogle mindre fællesskaber af seniorer, som for første gang har givet sig i kast med at bruge forkyndelse på nettet. Andre fællesskaber har indrettet deres mødelokale på en anden måde, så de kan samles og synge sammen,« siger han. Svend Aage nævner nogle af de kreative tiltag.
»I Indre Mission i Græsted i Nordsjælland har man lavet små spisegrupper. I Dejbjerg i Vestjylland har man planlagt en pilgrimsvandring med bål og suppe. Nogle steder har man lavet telefonkæder for at styrke omsorgen i fællesskabet. Andre afspiller en sang i stedet for at synge efter sangbøger,« fortæller han.
Et forandret IM
Svend Aage fornemmer på tilbagemeldingerne, at IM-fællesskaberne er ved at vænne sig til situationen.
»Det unormale er ved at blive normalt, « siger han, og Peter fortsætter: »Lige nu ved vi, hvad vi har, og de fleste har fundet sig til rette i det. Det svære ligger i planlægningen af kommende aktiviteter, og hvad der kan lade sig gøre, når vi kigger lidt fremad.«
Peter er spændt på, hvad coronakrisen kommer til at betyde for Indre Mission på den lange bane.
»Det er klart, at vi går ikke igennem sådan en krise, uden at den sætter spor. Jeg er spændt på, hvor det lander. Jeg tror, at vi får en anden tilgang til at bruge de sociale medier i forkyndelsen og i bestyrelsesarbejdet, « forklarer han.
Svend Aage kommer til at tænke på Indre Missions vision om at lede til Jesus og leve i ham.
»Måske er vi i en periode, hvor vi i større grad har fokus på at leve i Jesus, og at det vil give os et boost til sidenhen at øge vores fokus på at lede mennesker til ham. Lad os håbe, det sker, når vi igen må åbne dørene helt op, og vi kan invitere ind til forkyndelse, vidnesbyrd, lovsang, nærvær og fællesskab,« siger han.
