»Jeg er ikke interesseret i bare at sige de rigtige ting. Jeg er interesseret i, at de rigtige ting bliver hørt.«
Sådan siger Andreas Bøge, der er præst i Ansgars Kirken i Aalborg. Gennem flere år med ungdomsgudstjenesterne Awake og samtaler med unge har han oplevet, hvordan spørgsmål, indvendinger og livserfaringer har skubbet til hans måde at prædike på.
Samtidig er han blevet mere bevidst om, at der også er noget, han må insistere på at få sagt. For midt i de emner og spørgsmål, unge bringer med sig, må evangeliets kerne ikke forsvinde.
Det gælder ikke mindst, når han skal forkynde påskens budskab, der ender med et kald til at forbinde sig med Gud.
Inviterer venner med
Netop i mødet med unge ved ungdomsgudstjenesterne, bliver den udfordring konkret, når kirken hver gang fyldes af en sammensat flok unge på mellem 140 og 200 deltagere.
Historier har det med at trække os ind, om vi vil det eller ej
Nogle har siden barndommen været vant til at høre evangeliet, mens andre møder budskabet mere sporadisk eller måske for første gang.
»Vi har konfirmander, som kommer med noget forskelligt hjemmefra, og i den anden ende har vi mennesker, der er midt i 20’erne. Nogle af dem er gift og kommer fra kristne hjem. Andre er blevet troende uden at have det med hjemmefra,« fortæller Andreas Bøge.
Samtidig oplever han, at mange unge inviterer deres venner med.
»Jeg snakkede med fire i søndags, som var med for første gang, Det er ret overvældende, hvor gode de er til at invitere med.«
Målgruppen og de nysgerrige
Selv om deltagerne aldersmæssigt spænder bredt, har ungdomsgudstjenesterne en tydelig målgruppe.
»Vi sigter efter dem, der går i 3. g, og dem, der lige er færdige med gymnasiet,« fortæller sognepræsten.
Hvis man kan få trukket lidt på smilebåndene, bliver stemningen lidt løsere
Han er dog samtidig opmærksom på flere andre grupper i kirkerummet. Blandt andre de universitetsstuderende, der dukker op.
»Jeg vil gerne have, at de oplever sig inkluderet, når de kommer. Derfor prøver jeg også at have noget med, som er lidt dybere menneskeligt eller teologisk,« forklarer Andreas Bøge.
Og så er der de nysgerrige som den unge mand, der en dag for nylig var blevet inviteret af venner og dukkede op til en gudstjeneste.
»Han fortalte, at han egentlig var agnostiker. Han troede ikke på det, men han syntes, det var vildt interessant. For mig står han stadig som en påmindelse om, at han også er der,« siger sognepræsten.
Derfor forsøger han at have for øje, at prædikenen også kan give mening for dem, der endnu ikke deler troen.
»Der skal også være noget mellemmenneskeligt, som de kan se sig selv i og forholde sig til. Hvorfor er Gud relevant i deres liv? Hvad er det for nogle ting, de bokser med, som Gud faktisk også har noget at sige ind i?«
Sekunderne efter et grin
Den måde at tænke forkyndelse på hænger sammen med hans egne erfaringer fra arbejdet med unge gennem en årrække.
»Mange unge har skubbet til mig og sagt: Hvorfor siger du sådan? Hvorfor gør du det på den måde? Jeg tror, at det har formet mig rigtig meget,« fortæller Andreas Bøge, der tidligere har været ungdomskonsulent i IMU.
Netop derfor er han optaget af, hvordan budskabet bliver modtaget.
»Det er fint, at jeg har sagt alle de rigtige ting, men hvis de ikke forstår, hvad jeg prøver at sige, er det ligesom ikke kommet videre,« forklarer præsten.
At have en relation til Gud forandrer vores liv
Når han forbereder en prædiken for unge, tænker han også over, hvilke virkemidler der kan hjælpe budskabet frem. Her spiller fortællinger en vigtig rolle.
»Historier har det med at trække os ind, om vi vil det eller ej. Det drager os at høre gode fortællinger,« siger sognepræsten, der også forsøger at fremkalde smil hos de lyttende.
»Humor er virkelig godt til unge og egentlig til os alle sammen. Og folk behøver ikke at skrige af grin, men hvis man kan få trukket lidt på smilebåndene, bliver stemningen lidt løsere.«
Desuden kan et grin åbne op for et særligt øjeblik i prædikenen.
»De gange, hvor folk griner, ved jeg, at de sekunderne efter hører hundrede procent efter. Så hvis jeg skal sige noget vigtigt, kan jeg virkelig få lov til at sige det lige der.«
Det skal ind i hjertet
Ifølge Andreas Bøge handler prædikener ikke blot om at videregive information.
»Det her har noget med vores liv at gøre. Det skal ind i hjertet på en eller anden måde.«
Derfor har han i sin forberedelse fokus på nogle bestemte spørgsmål.
Døden berører os alle. På et tidspunkt står vi tilbage med en sorg og et savn
»Jeg tænker: Hvorfor er det vigtigt? Hvad har det med os at gøre? Hvad har det med Gud at gøre? Hvordan rører det vores liv?« fortæller præsten, der også er opmærksom på, at der gennem hans forkyndelse bliver tegnet et bredt billede af, hvem Gud er.
»Hvis det over tid bliver for endimensionelt, skal jeg være opmærksom på det. Gud er ikke bare far. Han er også frelser. Han er også dommer. Og han er ikke bare god og sand. Han er også hellig.«
Gennem det hele løber der for Andreas Bøge en fælles og vigtig pointe.
»Det at have en relation til Gud forandrer vores liv på en eller anden måde. At tro på ham betyder, at han får lov til at spille en rolle og have en plads i vores liv.«
Vores problem som mennesker
Når han forbereder en påskeforkyndelse til unge begynder han ofte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er meningen med evangeliet i påsken?
»Jeg tænker over, hvad der er det store budskab, for der er jo mange forskellige ting, som alle peger det samme sted hen på Jesus’ død og opstandelse,« mener præsten og remser forskellige indgangsvinkler op.
»At døden er overvundet. At synden er tilgivet. At lyset har sejret over mørket. At livet har vundet over døden. Det handler om, at sjælen bliver genoprettet. At frihed er mulig. Alt er helbredt, alt er fuldbragt. «
Jeg tror faktisk, der er meget frihed i at se sig selv som en synder
Derfor forsøger han at begynde et sted, hvor menneskers erfaringer møder evangeliet.
»Jeg gør meget ud af at finde ud af, hvad der er vores problem som mennesker. Hvad det er, vi bliver frelst fra. Her er det et oplagt sted at begynde med døden,« forklarer Andreas Bøge.
»Døden berører os alle. På et tidspunkt står vi tilbage med en sorg og et savn. Og der er påskens budskab jo, at der er håb at finde.«
Insisterer på at tale om skyld
Andre gange kan hans indgang være kærlighedens sejr eller lysets sejr, men også spørgsmålet om synd og tilgivelse spiller en vigtig rolle i hans forkyndelse.
Netop spørgsmålet om synd kan være vanskeligt at tale om i en tid, hvor skam fylder meget, mener han.
»Vi lever i en kultur, hvor det med skammen spiller en enormt stor rolle. Men jeg tror faktisk, vi har brug for også at insistere på skyldens plads i vores liv,« pointerer præsten.
Han oplever, at mange unge godt kan mærke, at de ikke engang lever op til deres egne idealer, og at de mangler et sprog for det.
Hvis Jesus ikke er opstået fra de døde, er kirke lidt hyggeligt - men også lidt ynkeligt
»Mange unge ved ikke, hvad de skal gøre med den skyldfølelse, de alligevel har. Vi ved alle sammen godt, at vi er utilstrækkelige, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre med det,« mener sognepræsten og peger på den enkeltes evne til at se sandt på sig selv.
»Jeg tror faktisk, der er meget frihed i at se sig selv som en synder, for derved slipper vi for at holde et glansbillede op af os selv, som vi godt ved ikke passer.«
Når han taler med unge om menneskets synd, skal budskabet ofte have tid til at synke ind.
»Når jeg siger sådan noget til gymnasieelever, som ikke har med kirken at gøre, kan jeg godt se, det lige skal ind og vende. Men så kan de faktisk godt se friheden i at få lov til at se sandt på sig selv,« forklarer præsten.
Erkendelsen af skyld hænger tæt sammen med muligheden for at finde tilgivelse hos Jesus.
»Der er meget frihed i at finde ud af, at der faktisk er én, som har betalt for mig. Det er dér, man finder friheden,« siger han.
Påskens budskab peger på et valg
Samtidig er Andreas Bøge blevet mere bevidst om, at forkyndelsen ikke kun skal tage udgangspunkt i de spørgsmål, mennesker selv stiller.
»Der er altid et samspil mellem de problemer, folk kommer med, og det, evangeliet siger, men nogle gange må vi også insistere på at trække noget frem, som folk ikke nødvendigvis selv tænker er et problem, « forklarer Andreas Bøge.
Også spørgsmålet om, hvorvidt påskens budskab overhovedet giver mening, kan være vigtigt at tage op. Derfor bruger præsten indimellem også en apologetisk vinkel i sine prædikener, når spørgsmålet fra de unge er, om budskabet er realistisk eller bare en tro.
»Det giver god mening at tale om argumenterne for, at der findes en Gud, og at opstandelsen faktisk er sand. Hvis ikke Jesus er opstået fra de døde, så er det meget hyggeligt med kirke og sådan noget, men det er også lidt ynkeligt. Men hvis det er sandt, så er der jo ikke nogen større kraft eller kærlighed eller håb, man kan læne sig op ad,« forklarer Andreas Bøge og fremhæver, at påskens budskab peger mod et valg.
»Påsken ender med et kald til at forbinde sig med ham, som har tilgivet os og overvundet døden. Det er i sidste ende det, prædikenen må pege hen imod.«
