Unge stillede skarpt på Indre Mission

50 elever fra ottende klasse på Haldum-Hinnerup Skolen besøgte

missionshuset i Hinnerup for at høre om Indre Mission.

I slutningen af maj var der et stort rykind i missionshuset i Hinnerup. Hele ottende årgang fra Haldum-Hinnerup Skolen kom på besøg for at høre om Indre Mission. Det var nogle elever, som havde foreslået det, og den havde deres lærer grebet.

I halvanden time hørte de 50 elever om Indre Mission, og undervejs fortalte én om at tro på Jesus. Eleverne havde forberedt en masse spørgsmål, som Rasmus Kiilerich Breindahl, der er præst i Bykirken i Favrskov, og flere medarbejdere fra SnakTro svarede på.

»Ud fra spørgsmålene kunne vi mærke, at de var meget velforberedte. De havde nærmest styr på IM’s historie, inden de kom. Eleverne var meget lyttende og deltagende. Læreren var også engageret og havde nogle kommentarer undervejs,« fortæller Mette Ruby Østergård fra IM-fællesskabet.

»Det blev en rigtig god oplevelse, og vi var alle helt høje bagefter. Det er vores fornemmelse, at læreren og eleverne vil anbefale andre lærere at tage samme initiativ. Vi er glade for, at vi har fået sådan en åbning til skolen. Den vil vi gribe.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Vi er en station på vejen
Den tværkulturelle sommerlejr på Børkop Højskole har plads til alle, uanset hvad de tror på
Gud bærer mig - også gennem døden
Leder af Fangekoret Louise Adrian er døende. Hun har planlagt sin begravelse, som ikke skal være en sørgefest, men en gensynsfest. …
Med far på arbejde
Det er Guds opgave at redde verden og omvende mennesker. Men vi er kaldet til at møde de mennesker, Gud viser os, med hans kærlighed, siger IM's…

Annoncer