Tigrinske, arabiske, danske og engelske gloser strømmer en i møde, når man træder ind på den tværkulturelle sommerlejr på Børkop Højskole. Der er børn alle vegne. Og det er der en god grund til, for de udgør 61 af de 86 deltagere og er fordelt på grupperne børn, juniorer og teenagere. Resten er forældre til børnene.
Det er godt her
Det tigrinske sprog tales i Eritrea, hvor hovedparten af familierne kommer fra. Eden fra Århus er en af dem. Hun er afsted sam- men med tre børn.
»Vennerne tog mig med. Det er dejligt at være her, og det er særlig godt at bede sammen i det kristne fællesskab,« siger hun.
Eden har generelt haft en god oplevelse af Danmark, men det krævede lidt tilvænning.
»Først var det meget svært, men folk er meget hjælpsomme,« fortæller hun.
Et andet sted på højskolen sidder en gruppe af eritreanske kvinder og ordner hår og muligvis også verdenssituationen. De vil gerne fortælle lidt om, hvorfor de er på lejr.
Senatt, som har boet i Danmark i otte år, er afsted sammen med sine børn. Hun har været med før, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun gerne ville være med igen.
»Det er sjovt og hyggeligt at snakke samme, og jeg er også glad for undervisningen.«
Hun er ikke alene om at være begejstret.
»Mine børn glæder sig til at komme afsted og spørger, hvornår der er sommerlejr. Min datter aftaler med sin ven, at de skal på lejr sammen i Børkop,« forklarer Senatt, som også fremhæver fællesskabet med de andre deltagere – bl.a. i de grupper, hvor de samles og taler om bibeltimerne.
»Vi lærer hinanden at kende gennem programmet og gennem grupperne, hvor vi snakker og diskuterer.«
Lærer hinandens kulturer at kende
Senatt sidder og ordner hår på Brkti, som indskyder: »Det er vigtigt at samles og snakke om Bibelen og bede sammen.«
På den anden side af bordet sidder Belul, som er med for første gang.
»Vi er så glade for at kunne have den her ferie sammen med kulturer fra forskel- lige lande, så vi kan lære hinandens kulturer at kende – specielt danskernes, for de lærer os om Bibelen. Om hvordan vi beder. Om børnene. Om hvordan vi kan kommunikere med hinanden,« opremser hun.
Det er meget vigtigt for os at vide, hvordan andre menneskers samfund og kulturer er
»Det er meget vigtigt for os at vide, hvordan andre menneskers samfund og kulturer er, og det er vigtigt at vide, hvordan vi kan lære at fortælle dem om os selv. Det er også meget vigtigt for vores børn at kende forskellige sprog og kulturer,« forklarer hun og tilføjer: »Det har været meget fantastisk. Så jeg håber også at komme næste år.«
Tværkulturel blanding
En typisk formiddag på lejren består af bedemøde for de interesserede, og senere er der fællessang og morgengymnastik. Efter de fysiske udfoldelser er der bibeltime for de voksne og et særligt program for børn, juniorer og teenagere.
To af eftermiddagene indeholder forskellige aktiviteter, såsom krea-værksted, legetrailer, sportsaktiviteter og en god gammeldags vandkamp. Desuden er der wellness og en café, hvor man kan få både åndelig, sproglig og juridisk hjælp. Aftenerne går med ryste-sammen-aktiviteter, bålaften, vidnemøde og festaften. Det meste lyder måske ret traditionelt, men de klassiske danske lejrtraditioner bliver ved bålaftenen peppet op med eritreiske traditioner, fortæller Karl Henrik, som er frivillig på lejren:
»Der er tradition for stammedans og fædrelandets vemodige sange, så der er simpelthen stammedans ude foran.«
Også festaftenen viser sig at være en god tværkulturel blanding af traditionel dansk underholdning, lovprisning af køkkentanterne, børnekor, endnu en omgang traditionel stammedans og irakisk og kurdisk solosang.
Lejren er for alle
Landsleder i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde (IMTA) Krista Rosenlund Bellows fortæller, at ca. 90 % af deltagerne er fra Eritrea. De resterende er fra Syrien. Om deltagerne siger hun:
»Det er typisk en mor, som enten er enlig mor eller er afsted alene med børnene, som der typisk er to-fire af. Fordelt på både børn, juniorer og teenagere.«
Hun fortæller, at lejren er for alle, uanset hvor de kommer fra, og hvad de tror på. Der er også muslimske familier med på lejren.
»Vi kunne have haft flere muslimske familier med, end vi har, men der var en, der måtte melde afbud.«
Hvis de ikke vil være til stede, når der er forkyndelse om Jesus, så er det ikke en lejr for dem
Uanset tro, kirkeretning osv. er der forventninger til, at man køber ind på det kristne islæt.
»Lejren bærer præg af det, vi tror på. Og det vil vi jo selvfølgelig gerne, at de møder op til. Hvis de ikke vil være til stede, når der er forkyndelse om Jesus, så er det ikke en lejr for dem. Men vi tvinger ikke nogen til noget, og der er generelt en stemning af, at folk gerne vil programmet, gerne vil lejren, og det var også det, jeg forventede. Vi vil også gerne kunne snakke om både tro, anderledes tro, tvivl osv.«
Nogle kommer i Tesla
Lejren karakteriserer hun som ferie med indhold til en målgruppe, som spænder vidt økonomisk.
»Der er folk, der ikke har en krone til ret mange ting. Og så er der folk, som kommer i en Tesla og læsser kone og børn af. Så det er er ikke sådan, at alle deltagerne sidder mutters alene hjemme resten af sommeren. Men nogle gør.«
Deltagernes begrundelser for at være med kan være meget forskellige.
»Det kan spænde vidt: ‘Nu bor jeg i det her land, og her er det kristendommen, der er det religiøse bagtæppe. Jeg vil gerne vide, hvad det går ud på.’ Vi tænker jo ikke, at vi kan lede folk fra 0 til 100 på fire døgn. Men vi kan give dem nogle glimt. Og både atmosfære, adfærd, forkyndelse og samtaler er elementer i det indtryk, folk tager hjem med. Det er ikke kun bibeltimen. Det er alt det andet i sammenhæng med det, man hører,« for- klarer Krista, der ser lejren som et slags stoppested.
»Vi er en station på vejen. Og medmindre vi har kontakt med dem i løbet af året, så er vi vidner i den uge, hvor vi har dem, og så er de i øvrigt i Guds hænder resten af vejen.«
Også en gensynsfest
En anden grund for deltagerne til at tage af sted er gensynet med andre deltagere.
»Det er i høj grad også en gensynsfest for familier, som kender hinanden i forvejen. De store grupper er eritreere fra Århus og Silkeborg. Og langt de fleste af dem, hvis ikke alle, er fra den ortodokse eritreiske kirke. Men vi har en masse fælles mødepunkter og en god åbenhed. Udfordringen er, at alle dem, som har små børn mellem nul og tre år, har en delt opmærksomhed. Der er brug for, at de går med børnene til børneprogrammet. Og så sidder vi tilbage med måske fem-syv mødre ud af 25.
Der er mere end 25 i gruppen af børn fra nul til otte år. Og det gør jo, at det ikke er sådan en lejr, hvor hovedfokus er på de voksne, og børnene bliver passet imens.«
Vi hjælper hinanden
Hussein på 17 år kommer fra Syrien og er en af de muslimske deltagere. Han vil gerne lære nyt om, hvordan andre end ham selv lever.
»Jeg er muslim, og at det er en kristen lejr, betyder ikke meget, for kristne og muslimer kan sagtens snakke sammen. I gør nogle ting, som er anderledes i forhold til, hvordan vi gør det, men det hjælper mig til at lære noget nyt,« forklarer han.
»Første gang, jeg var med på lejren, var i 2017. Mine forældre havde fået en af deres venner, Ingrid, til at tage mig med herud. Det er rigtig godt og hyggeligt at være med. Man lærer mange nye folk at kende, kommer tættere på andre og lærer at forstå mange ting, som man ikke har forstået tidligere i livet – det er sket for mig,« siger Hussein.
Han understreger fællesskabet på lejren, som var det, der fik ham til at tage af sted igen.
»Vi hjælper alle hinanden i køkkenet, med børnene og så videre. Vi hjælper hinanden med at passe på hinanden,« siger Hussein.
Han kom til Danmark, da han ikke var så gammel, men gammel nok til at kunne huske rejsen.
»Det startede med, at vi tidligt om morgenen skulle ud i en varevogn, hvor vi kørte videre til grænsen. Der skulle vi forbi noget militær, men der var nogen, der skød, så vi skulle opholde os der lidt tid. Vi kom så videre over grænsen, og så tog vi hele vejen til hovedstaden i Tyrkiet, Istanbul, hvor vi opholdt os i en uges tid og kom videre med fly hertil med mine søskende,« forklarer Hussein, som føler sig godt behandlet i Danmark.
»Jeg føler, jeg er blevet taget godt imod.«
En fed mulighed
Frivillige fylder også en del på lejren, da der skal en del til både at brødføde og at holde styr på især de mange børn, juniorer og teenagere. Der er ca. 40 frivillige, som består af folk fra Danmark, Nigeria, Etiopien og Irak. En af de frivillige giver ture på sin motorcykel, en anden leger med børnene, en tredje snakker med deltagerne, og en flok køkkenfolk sørger for proviantering til sultne lejrdeltagere.
Mens manden med motorcyklen, Villy Jakobsen, har været med flere gange, er Daniel Solgaard med som frivillig for første gang. Han blev spurgt om at være med og endte med at sige ja.
»Jeg har i mange år haft hjerte for muslimer og folk fra Mellemøsten, og så tænkte jeg: Det er en fed mulighed at være med på sådan en lejr og få lov til at møde nogle af dem og snakke med dem og holde bibeltime.«
Han har ikke fortrudt sin beslutning.
»Det har været rigtig godt. Jeg har været ved teenagerne, og vi har været i grupper og snakket om bibeltimen. Vi har fået nogle personlige, ærlige og gode snakke om emnerne. Også uformelt i dagligstuen
har jeg haft nogle dybe personlige snakke,« fortæller han. »Og så er det altid spændende at møde folk fra forskellige kulturer.«
Daniel er lidt forsigtig med at love en gentagelse, men siger: »Jeg har ikke fastlagt planer for næste sommer, men jeg kunne godt finde på at gøre det igen.«
